Tobaksproducenterne: Lægger regeringen en ny skat på erhvervslivet?

Del

Miljøminister Magnus Heunicke hæver plastgebyr for flere producenter af produkter med engangsplast. Gebyrstigningerne er så høje, at de risikerer at blive en skatteskrue og et brud med regeringens løfte om skattestop, lyder det fra brancheforeningen Tobaksproducenterne.

Regeringen og Miljøminister Magnus Heunicke har netop meldt ud, at de vil hæve et plastgebyr for visse producenter af produkter, der indeholder engangsplast – herunder cigaretfiltre, vådservietter, balloner og fem andre engangsplastholdige produkter (se faktaboks).

Det sker på baggrund af EU’s engangsplastdirektiv, der indebærer et udvidet producentansvar, som bl.a. betyder, at tobaksproducenter skal dække de faktiske omkostninger, som kommunerne har til renhold af cigaretskod. Omkostningerne for dette og flere af de øvrige producenters gebyrer vil Miljøministeren hæve med op mod 200 pct. fra 2025.  

”Vi har ingen forklaring fået på, hvorfor omkostningerne stiger så meget for os og flere andre brancher, selvom det fremgår klart af direktivet, at producenterne har ret til at få indsigt i data- og beregningsgrundlaget bag gebyrerne”, siger Tine Marie Daell, direktør for Tobaksproducenterne og tilføjer:

”Der er også et EU-krav om, at omkostningerne skal være proportionelle, og når ministeren vil have så ekstremt høje gebyrstigninger – uden at redegøre for regningen overfor erhvervslivet, som han skal - så er vi ikke længere over i et gebyr for renhold, men nærmere en skat,” siger Tine Marie Daell og henviser til, at regeringen i regeringsgrundlag har bebudet, at skattepolitikken skal ”ske med afsæt i et skattestop”.

Sælger færre cigaretter

Tobaksvirksomheder sælger færre og færre cigaretter i Danmark, ca. 21 pct. færre i 2023 i forhold til 2020, samtidig med, at rapporter fra sundhedsmyndighederne viser, at færre danskere ryger.

Gebyret, som tobaksbranchen skal betale, er baseret på den stykvise markedsføring, markedsandele, kommunernes renholdelsesomkostninger og administration hos blandt andet Miljøstyrelsen.

”Alle skal gøre deres for at fremme miljøet, og derfor har vi også et medansvar for henkastede cigaretskod, men de penge, som vi skal betale, er baseret på, hvor mange cigaretter vi sælger. Vi sælger færre cigaretter i Danmark, men alligevel vil ministeren hæve gebyret med mere end ca. 140 pct. med henvisning til, at kommunerne i 2023 brugte mange flere penge på at renholde cigaretter, end de gjorde i 2020. Det hænger ikke sammen.” siger Tine Marie Daell og tilføjer:

”En mulig forklaring på, hvorfor ministeren mener, at der ryddes flere cigaretskod op end tidligere – på trods af vores faldende salg – er, at der nu kommer flere cigaretter ind i landet via grænsehandel og illegal handel. Det er naturligvis ikke rimeligt, at lovlige producenter skal betale for oprydning af udenlandske og illegale cigaretskod.”    

Faktaboks 

Følgende produkter er omfattet af engangsplastdirektivet og det udvidede producentansvar:

  • Tobaksfiltre
  • Fødevarebeholdere
  • Indpakningsposer og folier
  • Drikkevarebeholdere
  • Drikkebægere
  • Vådservietter
  • Balloner
  • Letvægtsbæreposer

Kontakter

Billeder

Præsentation af Tobaksproducenterne

Tobaksproducenterne er en brancheforening, der repræsenterer British American Tobacco, Japan Tobacco International og Imperial Brands, der tilsammen udgør ca. 85 pct. af det danske tobaksmarked.

Følg pressemeddelelser fra Tobaksproducenterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tobaksproducenterne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye