Det Kongelige Teater

Bournonville åbner sæsonen – hvert år!

28.8.2026 09:30:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Del

Den Kongelige Ballet åbner sæsonen med "Til glæden" – en hyldest til August Bournonville. Det er samtidig startskuddet til en ambitiøs 6-årig strategi for at bevare og revitalisere arven efter den internationalt berømte balletmester. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden støtter initiativet med i alt 48 millioner kroner.  

Alexander Bozinoff og Agnes Rosendahl som James og Effy i "Sylfiden" 2026. Foto: Camilla Winther
Alexander Bozinoff og Agnes Rosendahl som James og Effy i "Sylfiden" 2026. Foto: Camilla Winther

I morgen åbner Det Kongelige Teater sæsonen på Gamle Scene med Til glædenAugust Bournonville. Forestillingen markerer samtidig en ny tilbagevendende tradition i Den Kongelige Ballet. Fremover vil balletten hvert år ved sæsonstart præsentere en opsætning af værker af den internationalt berømte danske balletmester August Bournonville.

I denne sæson kan man opleve fire sider af Bournonvilles repertoire: den muntre Jockey-dans, den romantiske Bryllups-pas de deux fra Abdallah, den moderne hyldest August 2.0 af Dinna Bjørn og Nikolaj Hübbe – og som aftenens højdepunkt nationalklenodiet Sylfiden, der i år fejrer 190 år på Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teaters nye Bournonvillestrategi, der allerede har skabt international opmærksomhed, kan nu realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond bidrager med 33 millioner kroner i perioden 2026-2031, mens Augustinus Fonden støtter med 15 millioner kroner i perioden 2027-2029. 

”Bournonville er en central del af hele teatrets kunstneriske DNA og en arv, vi har et stort ansvar for at værne om. Med den markante støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden kan vi arbejde langsigtet og ambitiøst med den opgave, og det er vi utroligt taknemmelige for,” siger Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater.

Balletchef Amy Watsons nye strategi skal bl.a. sikre, at Bournonvilles balletter bevares og genopføres i høj kunstnerisk kvalitet, at den særlige dansestil videregives til nye generationer af dansere, og at flere får mulighed for at møde denne unikke del af den danske kulturarv.

”Bournonvilles balletter lever kun videre, hvis vi hele tiden investerer kunstnerisk i dem,” siger Amy Watson, balletchef på Det Kongelige Teater.

”Når ballettens dansere får mulighed for at sætte deres eget præg på arven, bliver traditionen levende og relevant. Bournonvilles balletter udstråler glæden ved at leve og ved at danse. Det er måske netop noget, vi i denne tid har brug for at minde hinanden om: at livet er en forunderlig, lysende gave, som skal nydes. Bournonville er en vigtig del af kompagniets identitet, og publikum skal kunne forvente at opleve revitaliserede versioner af hans værker af høj kunstnerisk kvalitet, når de går ind og ser Den Kongelige Ballet. Med denne støtte kan vi løfte opgaven med den grundighed, den fortjener”, udtaler Amy Watson.

Fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond udtaler: ”Bournonville-traditionen er blev overleveret fra generation til generation siden 1800-tallet og har på mange måder været med til at danne grundlag for Den Kongelige Ballets høje internationale renommé. I Aage og Johanne Louis-Hansens Fond finder vi det derfor både rigtigt set og vældig løfterigt, at Balletten med Amy Watson i spidsen over de kommende år vil revitalisere dette historiske fundament og gøre Bournonville relevant og tidssvarende for også nye generationer af publikummer, koreografer og dansere”.  

”Det Kongelige Teater løfter som national kulturinstitution et vigtigt samfundsansvar ved at bevare, udvikle og formidle den danske balletarv gennem den langsigtede Bournonville-satsning. Indsatsen sikrer, at traditionen føres videre, samtidig med at teatret åbner nye veje ind i Bournonville-universet gennem formidling. Det giver endnu flere mennesker mulighed for at opleve den kunstneriske kvalitet og kulturarv, som Bournonville-balletterne rummer, ” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.

Til glæden spiller på Gamle Scene fra den 29. august til den 17. september 2026.

Om August Bournonville:
August Bournonville (1805–1879) var en dansk balletmester, danser og koreograf. Han er især kendt for at have skabt den særlige Bournonville-stil, der stadig præger Den Kongelige Ballet i dag. Bournonville blev uddannet i Paris og bragte fransk elegance og teknik til dansk ballet. Han skabte over 50 balletter, heriblandt klassikere som Napoli og Sylfiden. Hans værker er kendetegnet ved en stærk historiefortælling med lethed, musikalitet og en menneskelig varme.

Kontakter

Billeder

Koreograf og balletmester August Bournonville. Lithograph af Emil Baerentzen 1841.
Koreograf og balletmester August Bournonville. Lithograph af Emil Baerentzen 1841.
Download
Solodanser Caroline Baldwin i "Til glæden". Foto: Camilla Winther.
Solodanser Caroline Baldwin i "Til glæden". Foto: Camilla Winther.
Download
Balletchef Amy Watson. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.
Balletchef Amy Watson. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.
Download
Solist Liam Redhead i "Til glæden". Foto: Camilla Winther.
Solist Liam Redhead i "Til glæden". Foto: Camilla Winther.
Download
Alexander Bozinoff og Agnes Rosendahl som James og Effy i "Sylfiden" 2026. Foto: Camilla Winther
Alexander Bozinoff og Agnes Rosendahl som James og Effy i "Sylfiden" 2026. Foto: Camilla Winther
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye