Stort dansk studie: Kræftpatienter rammes langt oftere af psykiske lidelser
28.7.2026 06:05:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Med en kræftdiagnose er der dobbelt så høj risiko for, at man senere udvikler en psykisk lidelse, end hvis man er kræftfri. I det første år er der fem gange øget risiko for at blive indlagt med en psykisk diagnose eller få udskrevet medicin til behandling af sådanne sygdomme.

En kræftdiagnose vender op og ned på livet, men noget kunne tyde på, at konsekvenserne også rækker langt ud over det fysiske.
Hos patienter, der bliver diagnosticeret med kræft, er der dobbelt så høj risiko for, at de senere får en psykisk lidelse sammenlignet med den kræftfrie del af befolkningen.
Det viser et nyt studie, som er gennemført blandt næsten 300.000 danske cancerpatienter, der ikke tidligere har haft en psykisk lidelse.
”Vores data viser, at der er en stor forskel på kræftramte og kræftfrie, når det kommer til at udvikle psykiske lidelser,” siger kræftforsker Christoffer Johansen, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og en af forskerne bag studiet.
Studiet viser, at hver anden udviklede en psykisk lidelse i løbet af 25 år efter deres kræftdiagnose. Forskerne fandt også, at der er en femdobbelt risiko for at få en psykisk lidelse, der fører til en indlæggelse eller en udskrivning af medicin for en psykisk lidelse, i det første år efter en diagnose.
Dernæst falder risikoen markant, men er stadig forøget for patienter med en kræftdiagnose. Selv efter ti år er risikoen for at få en psykisk lidelse 40 procent højere end i resten af befolkningen.
”Det giver jo stof til eftertanke, at risikoen stadig er så høj efter ti år. Det er påfaldende, at det nærmest er en tilstand, der følger med det at være kræftoverlever,” siger Christoffer Johansen.
Indlæggelser og medicin mod psykiske lidelser
Konkret har forskerne set på 289.391 patienter, der har fået en kræftdiagnose mellem 1995 og 2015, herunder hvilke kræftformer, de har fået, og om de sidenhen har udviklet psykiske lidelser som depression eller angst. Studiet har ikke medtaget patienter, der i forvejen havde en psykisk lidelse.
I studiet har man registreret det som en psykisk lidelse, hvis en patient er blevet indlagt på grund af en psykiske lidelse, eller hvis de har fået udskrevet medicin til behandling af en psykisk lidelse. Begge dele findes der detaljerede registre for i Danmark, som forskerne har brugt i studiet.
Forskerne har så sammenlignet kræftgruppen med 1.031.057 cancerfrie individer, der matcher gruppen på blandt andet alder, køn og socioøkonomisk status.
Studiet undersøger, om der er et statistisk sammenfald mellem kræftdiagnoser og psykiske lidelser. Forskerne har derudover designet studiet til så vidt muligt at tage højde for faktorer, der ellers kunne have betydning for, om man udvikler en psykisk lidelse.
”Vores studie giver stærk evidens for en årsagssammenhæng mellem en kræftdiagnose og efterfølgende psykiske lidelser. Blandt andet fordi vi kun ser på patienter, der ikke tidligere har haft en psykisk lidelse, men også fordi vi ser nogle meget stærke statistiske effekter i studiet,” siger Christoffer Johansen.
Alvorligste kræftformer giver størst risiko
Tallene viser også, at hvis man får konstateret kræft i bugspytkirtlen, hjernen, spiserøret, lungerne eller leveren, så er risikoen for senere at få en psykisk lidelse højere, end hvis man for eksempel bliver diagnosticeret med brystkræft, prostatakræft eller modermærkekræft.
”De kræftformer, der har den absolut dårligste prognose, er samtidig dem, der giver den største risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Man kan se, at kræftformer, hvor livsperspektivet enten er meget kort, eller der er udsigt til meget dårlig livskvalitet, slår ud i forhold til det at udvikle en psykisk lidelse,” siger Christoffer Johansen og tilføjer:
”Omvendt er der større chance for at behandle og overleve brystkræft, prostatakræft og modermærkekræft, så det er formentlig derfor, at vi ser en lavere risiko her – selvom den stadig er markant højere for kræftramte end for de kræftfrie borgere.”
Ser man på hvilke former for psykiske lidelser, der er mest udbredte blandt patienter med en kræftdiagnose, springer især angstlidelser og depressionsformer frem.
”Kræft er en sygdom, som man ved, at man kan dø af. Det er en trussel på livet. Derfor er det også en psykisk belastning at få en kræftdiagnose, og det kan udløse reaktioner som depression, angst eller frygt for tilbagefald,” vurderer Christoffer Johansen.
Inddrag det mentale helbred i behandling
For Christoffer Johansen kalder resultaterne på ændringer i, hvordan man håndterer den psykiske side af et kræftforløb.
”Her er et problem, vi er nødt til at forholde os til. I dag er kræftbehandlingen centreret om den fysiske behandling, og der er ikke rigtig lagt an til behandling af både psykiske symptomer og egentlige sygdomme, når man gennemgår et behandlingsforløb,” siger Christoffer Johansen.
Konkret foreslår han, at man integrerer patientens mentale helbred meget mere i et behandlingsforløb for kræft.
”Man kunne overveje at lave nogle mekanismer, hvor de psykologiske aspekter håndteres og inddrages allerede fra begyndelsen af behandlingen. Eller man kunne lægge opgaven ud til den praktiserende læge og lave en plan for, hvordan kræftpatienters mentale helbred skal følges over tid,” siger Christoffer Johansen.
–––––––
| FAKTABOKS 1: Sådan gjorde forskerne |
|
| FAKTABOKS 2: Kræftformer med størst risiko |
|
Med nedenstående kræftdiagnoser er der størst statistisk risiko for senere at få en psykisk lidelse, når man sammenligner med den kræftfrie gruppe. Tallene er på tværs af alle årene, hvor forskerne har fulgt op, i gennemsnit hen over 15 år:
|
| FAKTABOKS 3: Psykiske lidelser, indlæggelser og medicin |
|
Nøgleord
Kontakter
Christoffer JohansenKlinisk professorInstitut for Klinisk Medicin
Tlf:26 16 90 14christoffer.johansen@regionh.dkWilliam Brøns PetersenKU Kommunikation, Presse
Tlf:+45 93 56 55 80william.petersen@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum