Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 2026
15.7.2026 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.

Spejdernes Lejr er Nordens største spejderlejr, der afholdes i Hedeland Naturpark fra d. 18.-26. juli med omkring 30.000 deltagere fra ind- og udland. Dagrofa Foodservice er hovedleverandør af fødevarer til lejren, hvor maden hver dag tilberedes over åben ild.
I år er aftensmåltiderne for første gang 100% vegetariske, hvilket er nyt for deltagerne, og for nogle kan ændringen være svær at vænne sig til. Den udfordring har Dagrofa Foodservice gastronomiske udviklingschef, Marlene B. Lindegaard og brand manager Rasmus Woelke, taget på sig, som står bag udviklingen af et nyt diplom og pin, der hylder MadMod:
"Spejdere holder af at samle på mærker og løse udfordringer i fællesskab. Det har vi tænkt ind i diplomet og pinnen, der hylder MadMod, som gruppelederne kan give til de spejdere, der skaber en positiv stemning omkring måltiderne. Diplomet gives nemlig til dem, der er med til at skabe en tryg og hyggelig stemning ved bordet – og som tør kaste sig over de grønne retter,” siger Marlene B. Lindegaard.
Der er produceret 1.800 MadMod-pinne, så hver af lejrens grupper kan uddele to undervejs. Det er den enkelte gruppeleder, der vurderer, hvem der har udmærket sig til at få anerkendelsen.
”Vi håber, diplomet kan være med til at holde spejdernes nysgerrighed på madens smage og at de fortsætter med at være forbilleder for andre, der har brug for en ven ved måltidet," siger Marlene B. Lindegaard, udviklingschef i Dagrofa Foodservice.
Vegetariske retter er et nyt kapitel
Det er første gang, at Spejdernes Lejr tilbyder, at alle aftensmåltider er vegetariske. Det er ifølge Anni Tolstrup-Christensen, udvalgschef og ansvarlig for lejrens aktiviteter, et stort tiltag fra lejrledelsens side:
"Lejren har sat sig et ambitiøst mål om, at alle aftensmåltider skal være vegetariske. Der vil altid være nogen, der er rigtig positive, og nogen som synes, det er sværere – så med MadMod-diplomet og pinnen kan vi løfte de spejdere, der går forrest, og på den måde skabe nogle positive cirkler omkring det at spise grønt,” siger Anni Tolstrup-Christensen og fortsætter:
”Håbet er, at spejderne får smagt sig igennem en masse grønne retter, de ikke kendte til i forvejen, og at de tager de gode oplevelser med hjem."
Det ambitiøse mål bakkes også op af Dagrofa Foodservice, der ser samarbejdet som et vigtigt skridt i den rigtige retning:
”Vi er stolte af, at Spejdernes Lejr har valgt os som foodservice-partner i år. Det er et stort skridt, at lejrens ledelse gør måltiderne mere ansvarlige ved at servere vegetarisk mad alle dage. Hvis vi kan give spejderne en god oplevelse med den grønne menu tidligt, hjælper vi med at udvikle madscenen på længere sigt,” siger Michael Christensen, adm. Direktør i Dagrofa Foodservice.
Fakta:
- Spejdernes Lejr er Nordens største spejderlejr, der afholdes i Hedeland Naturpark fra d. 18.-26. juli 2026 med omkring 30.000 deltagere fra ind- og udland.
- Dagrofa Foodservice er hovedleverandør af fødevarer til lejren.
- 2026 er det første år, hvor aftensmåltiderne på lejren er 100% vegetariske.
- Der er produceret 1.800 MadMods-diplomer og pinne, som gruppeledere kan uddele til spejdere, der viser MadMod ved måltiderne.
- Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa køber ABC Lavpris med ambition om at skabe Danmarks næste nationale lavprissupermarkedskæde3.7.2026 09:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris og deres 16 butikker med samlet 1.000 medarbejdere i Jylland og Fyn, som har en årlig milliardomsætning. Med opkøbet tager Dagrofa et strategisk skridt ind i lavprissupermarkedsegmentet og får samtidig en ny vækstplatform, der på sigt skal udvikles til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.
Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.
Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.
Dagrofa Foodservice udvider sortimentet med over 450 økologiske varer fra Aarstiderne18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros er netop flyttet hos Dagrofa Foodservice. Det betyder, at der er blevet tilføjet over 450 økologiske varer på hylderne hos fødevaregrossisten, som nu er tilgængelige for landets professionelle køkkener.
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum