Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg
26.6.2026 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.

Du kan nu finde en ny type makrel på dåse i Dagrofas butikker i kæder som MENY, SPAR og Min Købmand. Dagrofa tilføjer nemlig en MSC-mærket variant med hestemakrel.
Årsagen er, at makrellen som vi er vant til at spise i Danmark, er truet af overfiskeri og dermed risikerer at forsvinde, hvis der ikke bliver sat ind overfor det. Det sagde WWF Verdensnaturfonden og MSC så sent som sidste efterår.
Dagrofa tilføjer derfor nu et alternativ til den velkendte røde dåsemakrel i tomat med en anden makreltype, hestemakrellen, som typisk fanges i farvandene omkring Chile. Du kan sagtens kende forskel, for den nye dåsemakrel er pakket ind i klar folie i stedet for det røde, men indholdet i dåserne kan du ikke kende forskel på – det er stadig makrel i tomat.
”Dette skridt er et bidrag fra os til at bevare makrelbestanden i farvande tæt på Danmark. Makrellen fra Chile kommer med en lidt anden fedtsammensætning, lidt mindre fedt, men det er den velkendte smag, som utroligt mange danskere nyder på et godt stykke rugbrød og mayo på toppen. Derfor har vi vurderet, at det nu var tid til at tænke lidt anderledes på området,” siger Jesper Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa.
Den nye makrel er MSC-certificeret, hvilket er en vigtig pointe, påpeger Jesper Bjerring.
Den Nordatlantiske makrel mistede sin MSC-certificering tilbage i 2019, fordi landene omkring Nordatlanten, der fisker efter makrel, ikke kunne blive enige om, hvordan kvoterne skulle fordeles imellem dem. Siden er det kun gået ned ad bakke for makrelbestanden.
”Makrellen i tomat er et produkt mange danskere har kært og det har været svært for detailhandlen at fravælge den. Derfor er det utroligt vigtigt at Dagrofa, som den første detailkæde i Danmark, har valgt at udskifte makrellen i dåsen med et MSC-certificeret alternativ. Det sikrer at fisken kommer fra et velforvaltet fiskeri, med en sund bestand, der fiskes indenfor bæredygtige rammer,” siger Morten Fristrup, der er landechef for Marine Stewardship Council.
Det Internationale Havforskningsråd ICES, der blandt andet rådgiver EU om fiskekvoter, anbefaler kvoter langt under det nuværende niveau. I efteråret 2025 anbefalede man en kvote for 2026, der var 70 procent lavere end kvoten i 2025. Forhandlinger om kvoterne i kyststaterne omkring Nordøstlanten, dvs. Storbritannien, Norge, Island, Grønland Færøerne, Rusland og EU har ikke ført til enighed.
”Bæredygtighed ligger os på sinde. Vi vil gerne inspirere og vise danskerne nye muligheder. Det går godt i spænd med, at vi nu er de første med dette initiativ. Hvis vi kan inspirere danskerne til en ny makrel og dermed være med til at gøre noget for fiskebestanden i farvandene omkring os, så har vi opnået en masse,” siger Jesper Bjerring.
Jesper Bjerring nævner også Dagrofas bæredygtighedsprogram Grobund for mere, som blev præsenteret tidligere i år. Programmet er skabt fordi Dagrofa, som fødevarevirksomhed gerne vil tage ansvar for den mad, koncernen bringer videre.
”Vi vil gerne udfordre vaner, både vores egne og branchens. Og vi vil gerne blive ved med at spørge, om vi måske kan gøre lidt mere,” siger han videre.
Den nye makrel har været på hylderne i Dagrofa-kæderne siden uge 24.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration6.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.
Restaurantkæden Banzo skruer op for dyrevelfærden på menukortet3.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oksekød fra Grambogård er kommet på menukortet hos den københavnske restaurantkæde Banzo, som har taget et strategisk valg om at have mere fokus på dyrevelfærd. Den beslutning er populær hos Banzos gæster og salget af retter med oksekød er denne sommer steget med næsten 10%.
Solen sætter sit præg på danskernes indkøb16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes indkøbskurve er kraftigt påvirket af solen og varmen for tiden. Salget af solbeskyttelse er således firedoblet i Dagrofas detailkæder MENY, SPAR og Min Købmand, mens koldskål, kammerjunkere og is er mere end fordoblet.
Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 202615.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.
Dagrofa køber ABC Lavpris med ambition om at skabe Danmarks næste nationale lavprissupermarkedskæde3.7.2026 09:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris og deres 16 butikker med samlet 1.000 medarbejdere i Jylland og Fyn, som har en årlig milliardomsætning. Med opkøbet tager Dagrofa et strategisk skridt ind i lavprissupermarkedsegmentet og får samtidig en ny vækstplatform, der på sigt skal udvikles til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum