Dagrofa Foodservice udvider sortimentet med over 450 økologiske varer fra Aarstiderne
18.6.2026 07:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros er netop flyttet hos Dagrofa Foodservice. Det betyder, at der er blevet tilføjet over 450 økologiske varer på hylderne hos fødevaregrossisten, som nu er tilgængelige for landets professionelle køkkener.

Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros er nu officielt begyndt på det partnerskab, der skal få endnu flere økologiske råvarer på menuerne i landets kantiner, restauranter og caféer.
For to år siden blev Aarstiderne en del af Dagrofa-koncernen, og som en del af den proces er Aarstiderne Engros og deres professionelle kunder flyttet ind hos Dagrofa Foodservice pr. 15. juni.
Konkret betyder det også en udvidelse af fødevaregrossistens økologiske sortiment, da der er blevet tilføjet over 450 nye Aarstiderne-produkter. Særligt inden for kategorierne frugt & grønt og kolonial samt færdigretter.
Siden 1999 har Aarstiderne haft en ambition om at inspirere flere mennesker til at spise mere grønt, mere økologisk og mere i sæson. Den ambition stopper ikke ved hoveddøren derhjemme.
Det fortæller adm. direktør for Aarstiderne Dorte Tandrup:
-"Samarbejdet med Dagrofa Foodservice giver os mulighed for at bringe Aarstidernes råvarer, faglighed og passion for økologi ud til langt flere mennesker, end vi kan alene. Sammen kan vi give flere køkkener lyst til at sætte friskt sæsongrønt på bordet både til morgenmad, frokost og aftensmad."
Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, glæder sig over, at den økologiske oprustning nu er en realitet.
-”Aarstiderne kan noget helt særligt, når det handler om at være tæt på de enkelte økologiske avlere og producenter. Det medfører en utrolig høj produktkvalitet, som vores mange forskellige professionelle kunder nu får adgang til gennem vores webshop og logistiske setup.”
Dorte Tandrup, adm. direktør i Aarstiderne, supplerer:
-”For Dagrofa Foodservices kunder betyder det adgang til et sortiment og en faglighed, som kan hjælpe dem med at løfte kvaliteten i deres køkkener. De får lettere adgang til sæsonens bedste økologiske råvarer, inspiration til grønnere måltider og produkter udviklet med fokus på både smag, kvalitet og anvendelighed i professionelle køkkener.”
Nysgerrige kunder har appetit på økologi
Siden det tidligere i år blev annonceret, at Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros ville samle det bedste fra begge verdener, så har Dagrofa Foodservice oplevet stor nysgerrighed blandt kunderne.
Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, uddyber:
-”Jeg har talt med nogle af landets største foodserviceaktører, hvor der bestemt virker til at være appetit på skrue op for økologiprocenten i køkkenerne. Men vi har også oplevet interesse fra lokale restauranter og caféer, som meget gerne vil satse mere på de økologiske råvarer, så jeg ser frem til at følge efterspørgslen i den kommende tid.”
Dorte Tandrup, adm. direktør i Aarstiderne, understreger afslutningsvist, at målet er at gøre det lettere professionelle køkkener at imødekomme både egne ambitioner og gæsternes forventninger:
-”Kort sagt får kunderne flere muligheder for at servere måltider, der både smager bedre, indeholder mere grønt og lever op til de høje forventninger om råvarernes kvalitet.”
Økologiske varer fra Aarstiderne er også allerede blevet gjort tilgængelige i alle landets MENY-butikker.
Fakta:
- Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag tredive Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply, HKI Ost og Prima Frugt. Læs mere på www.dgfs.dk.
- Aarstiderne A/S leverer 100 % økologiske dagligvarer, måltidskasser og frugt- og grøntkasser til tusindvis af husholdninger i Danmark og Sverige hver uge. Derudover er Aarstiderne også leverandør til storkøkkener, kantiner og restauranter. Virksomheden har siden 1999 været en pionér inden for udbredelsen af økologi og grønne måltider. I december 2024 blev Aarstiderne A/S købt af Dagrofa A/S, som overtog det fulde ejerskab. Læs mere på www.aarstiderne.com
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkPRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder



Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum