Smedelærling fra Østerild vinder DI Thy/Mors’ Lærlingepris 2026

29.6.2026 06:39:06 CEST | DI Thy Mors | Pressemeddelelse

Del

Vitalii Kylivnyk fra KK Metal i Hørdum tager prisen for sit ansvar og professionalisme, som får ham til at gå forrest, når der skal findes løsninger og skabes resultater

Vitalii Kylivnyk fik overrakt DI Thy/Mors’ Lærlingepris 2026 af DI Thy/Mors’ bestyrelsesleder Tage Odgaard sammen med Mette Kjærulff (V) fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Thisted Kommune. Foto: Andreas Marco Christensen
Vitalii Kylivnyk fik overrakt DI Thy/Mors’ Lærlingepris 2026 af DI Thy/Mors’ bestyrelsesleder Tage Odgaard sammen med Mette Kjærulff (V) fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Thisted Kommune. Foto: Andreas Marco Christensen

Da 36-årige Vitalii i 2024 henvendte sig til sin arbejdsplads KK Metal med ønske om en lærlingeaftale, var virksomheden i Hørdum ikke i tvivl. Efter flere års erfaring med svejsning havde han allerede vist et særligt talent for faget. Med en kombination af faglig nysgerrighed, kompromisløshed i sit arbejde og vilje til konstant udvikling, er Vitalii Kylivnyk dette års vinder af DI Thy/Mors’ Lærlingepris 2026.

Prisen uddeles hvert år til en lærling, der udmærker sig fagligt og personligt, og ifølge DI Thy/Mors’ bestyrelse var der bred enighed om årets valg af Vitalii som vinder.

- Vitalii er et forbillede for mange lærlinge på erhvervsuddannelserne. Han viser, hvad der kan lade sig gøre, når talent, flid og faglig stolthed går hånd i hånd. Han tager ansvar, søger konstant at udvikle sig og leverer arbejde med en professionalisme, som gør indtryk. Derfor var han et oplagt valg til årets lærlingepris, siger Tage Odgaard Nielsen, bestyrelsesleder i DI Thy/Mors.

Vitalii blev ansat i KK Metals smedeafdeling i januar 2022 og viste hurtigt et ekstraordinært engagement og ambitionsniveau. Ifølge virksomheden går han forrest, når der skal findes løsninger og skabes de bedste resultater – selv i de mest komplekse og krævende opgaver. Samtidig er han positiv og særdeles vellidt blandt kolleger og bidrager aktivt til et stærkt fællesskab på arbejdspladsen. Vitaliis vej til lærlingeuddannelsen adskiller sig fra mange andres. Efter flere år hos KK Metal valgte han selv at indgå en lærlingeaftale for at udvikle sit håndværk yderligere. Det gør ham til et stærkt eksempel på, at lysten til at lære og udvikle sig ikke har nogen udløbsdato.

På sin uddannelse på EUC Nordvest har Vitalii også markeret sig med en perlerække af imponerende projekter. Heriblandt en udendørs pejs i rustfast stål og cortenstål, en specialfremstillet postkasse samt sit svendestykke – en fuldt funktionel guitar i fuld størrelse udført i rustfast stål med messingdetaljer og indbygget LED-belysning. Projekterne har udløst topkarakterer og stor anerkendelse fra hans skuemestre.

Hos KK Metal er stoltheden over deres lærling og prisen stor.

- Fra første dag stod det klart, at Vitalii havde noget særligt. Han er fagligt nysgerrig, målrettet og giver aldrig op, når han møder modstand. Tværtimod bruger han udfordringer som motivation til at blive endnu dygtigere. Samtidig er han en holdspiller, som altid er klar til at hjælpe sine kolleger. Vi er utroligt stolte af den udvikling, han har gennemgået, og af at se ham få den anerkendelse, han fortjener, siger Daniel Frohwirth Jensen, Værkfører hos KK Metal.

Prisen blev overrakt af DI Thy/Mors’ bestyrelsesleder Tage Odgaard sammen med Mette Kjærulff (V) fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Thisted Kommune hos KK Metal.

Fakta om DI Lærlingeprisen:

  • Årlig pris som overrækkes hvert år i DI’s forskellige regionalforeninger og vælges af de respektive bestyrelser
  • Vinder vælges blandt lærlinge som er blevet indstillet af DI Thy/Mors’ 283 medlemsvirksomheder
  • Prisen gives til en lærling, der udmærker sig både fagligt og personligt
  • Formålet med prisen er at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og de unge talenter, som er med til at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft

Fakta om KK Metal:

  • Beliggende i Hørdum, Thy
  • Ordreproducerende virksomhed og specialister i fremstilling af kundespecifikke emner i stål, rustfast stål, aluminium og andre metaller
  • Leverer både til Danmark og udlandet
  • Drevet af far og søn Emil og Nichlas Christensen
  • Med rødder tilbage i 1966 er virksomheden vokset til at have 50 ansatte

Kontakter

For yderligere information om DI Thy/Mors: Konsulent Anna Rosbjerg Larsen Mail: anro@di.dk Tlf.: 3377 4821 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye