NGO-direktør opfordrer til at investere mere i fleksibilitetsløsninger frem for flere højspændingsmaster

Vi udnytter kun 15 % af elnettet – så hvor meget mere skal der egentligt bygges?

I EnergiWatch* d. 24. juni, kommer Energinet med budskabet om, at der er investeret kraftigt i udbygningen af elnettet. Faktisk er der de sidste seks år investeret 28 mia. kr., og hertil har man planlagt for hele 57 mia. kr. for indeværende og de næste 3 år. Hvor meget skal vi investere alene i udbygningen? Hvorfor ikke reducere behovet for investering ved at udnytte fleksibilitet i større omfang?

Man rammer altså 85 mia. kr. alene for investeringen i udbygningen af elnettet. Det svarer til godt 14.000 for hver eneste indbygger i Danmark eller knap 30.000 kr. per husstand. Det svarer til 2 Storebæltsbroer eller 875.000 elev-år i folkeskolen. Det er vel at mærke en investering, hvor vi indtil videre kun udnytter 15 %. Tænk sig, om vi accepterede, at vi kun udnyttede 15 % af kapaciteten i folkeskolen?

Vi har i Center Denmark kigget dybt ind i data fra elnettet i Trekantområdet, og her viser data at på trods af, at der er slået fuldt stop på nye tilkoblinger til elnettet, så udnytter vi faktisk kun 15 %. Vi har lagt graferne for belastning af elnettet i TREFORs elnet offentligt tilgængeligt på Energikortet.dk – klik her**. Denne indsigt har vi udelukkende kunne skabe, fordi TREFOR tør at arbejde datadrevet. Indsigten giver os mulighed for faktisk at kunne reagere på dataene i stedet for blot at køre videre med de løsninger vi plejer.

Den ringe udnyttelse af elnettet opstår ved, at alle husstande og virksomheder har allokeret en vis kapacitet i elnettet – men det er bare meget sjældent, at nogen af os bruger den maksimale kapacitet, der er allokeret til os. Men det er den kapacitet, som Energinet og elnetselskaber bygger og dimensionerer udbygning af elnettet efter. Lægger man det hele sammen, anvender vi i gennemsnit kun 15 % af elnettet i Trekantområdet.

Det på trods forsvarer Energinet, at der skal investeres meget mere. For den omdiskuterede kø til elnettet efterspørger hele 7 gange den eksisterende kapacitet. Men jeg er nødt til at spørge: Hvad nu, hvis vi turde sætte krav om, at elsektoren skal udnytte vores infrastruktur bedre end 15 %? Hvad nu, hvis vi som samfund satte krav om, at der minimum skal udnyttes bare 30 % af elnettet? Så har vi lige halveret et behov for en 7-dobling af elnettet til 3,5. Det er rigtig mange penge, vi som samfund kan spare. 

Energinet lægger også vægt på, at én af grundene til, at det tager lang tid at bygge mere elnet, er de lange høringsprocesser. Mange borgere ønsker ikke højspændingsmaster i deres baghave, og derfor tager det lang tid at få accept til at opføre nye elmaster. Som jeg ser det, er der god grund til, at borgerne ikke bare accepterer elmaster som deres nye nabo. Vil vi overhovedet have 7 gange så mange elmaster i vores landskab, når vi kan nøjes med meget mindre? Der ér et alternativ.

Hvor bliver investeringerne brugt bedst?

Budskabet er ikke, at vi ikke skal bygge mere elnet – for det skal vi. Budskabet er, om vi kan være bekendt at investere 85 mia. kr. i ny kapacitet uden samtidig at sikre, at den eksisterende og nye kapacitet udnyttes lige så intensivt som f.eks. vores folkeskolelærere bliver det hver eneste dag?

Vi kan både reducere behovet for investering i elnettet, og vi kan reducere i mængden af elnet, der skal fylde i vores landskab. Og det kan vi ved at udnytte den eksisterende elnetkapacitet bedre. Det kan gøres ved at anvende data til at udnytte nettet mere intelligent. 

Så skulle vi som samfund ikke kræve af vores elsystem, at der bliver tænkt i moderne løsninger til at udnytte elnettet bedre?

Minister for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Samira Nawa, åbner i et LinkedIn-opslag*** d. 25. juni op for, at vi skal udnytte den eksisterende kapacitet i elnettet langt mere effektivt. Det hilser jeg meget velkommen, og vi er nødt til at udfordre branchen på at indgå i nye moderne løsninger, hvor data er den kritiske infrastruktur, der danner fundamentet.  

85 mia. kr. er ikke bare prisen på mere elnet. Det er prisen på et energisystem, hvor vi stadig i for høj grad løser kapacitetsproblemer med beton, kobber og gravearbejde, før vi har udnyttet data, fleksibilitet og digital koordinering fuldt ud.

Vi sparer penge - mindre elnet i landskabet - og vi kan begynde at koble virksomheder på elnettet igen, men det kræver, at vi samarbejder på tværs af branchen – og at der er politisk grundlag for det samarbejde. Hvad venter vi på?

Referencer:

*24.06.2026, artikel i EnergiWatch: 

https://energiwatch.dk/Energinyt/netselskaber/article19400485.ece

**Belastningsgraf på Energikortet: energikortet.dk: https://energikortet.dk/da/?v=56.19142,11.63452,7&domainId=3fd85fc8-1860-4665-81e0-cbf58f44c1de&layers=3fd85fc8-1860-4665-81e0-cbf58f44c1de:15bec25d-7545-4593-9e38-859a0ee06560

***25.06.2026, LinkedIn-opslag af Samira Nawa: https://www.linkedin.com/posts/samira-nawa-2580147_det-danske-elnet-er-i-krise-nu-vil-vi-rette-activity-7475873845250338816-3mm4?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAA2gN8BmxluDvHz9Ktj5gOsJnMXnsWiYT8