Center Denmark

Center Denmark bliver central aktør i digitalt forsyningspartnerskab

1.5.2024 12:31:45 CEST | Center Denmark | Pressemeddelelse

Del

Center Denmark er nu formelt en del af regeringens nye Forsyningsdigitaliseringsprogram, der fokuserer på dataanvendelse og digitalisering som afgørende elementer i den grønne omstilling af forsyningssektoren.

Illustration af dataøkosystemet.
Illustration af dataøkosystemet. Grafik: Energistyrelsen

Center Denmark er specialister i indsamling og udstilling af forsyningsdata og fungerer som en samarbejdsplatform mellem universiteter, forsyningsselskaber og virksomheder.  

”Vi er superglade for invitationen og ser frem til at bidrage til Forsyningsdigitaliseringsprogrammet med den viden om indsamling og udstilling af forsyningsdata, vi har opbygget over de seneste år. Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi får data i spil til understøttelse af forskningen og udvikling af digitale teknologier til forsyningssektoren,” fortæller direktør i Center Denmark, Søren Skov Bording. 

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet er en del af regeringens digitaliseringsstrategi og skal sikre, at Danmark har en sammenhængende og digital forsyningssektor. Programmet skal bl.a. munde ud i en struktureret og systematisk indsamling og behandling af data på tværs af forsyningssektoren.  

En mere sammenhængende forsyningssektor  

Ét af de væsentligste fundamenter for overgangen til grøn energi er, at vores forsyningssektor undergår mere og bedre digitalisering, og at data bliver mere tilgængeligt. På tværs af forsyningssektoren er der behov for bedre adgang til at analysere forbrugs- og forsyningsdata. Især den tværsektorielle tilgang til dataindsamling er essentiel. Søren Beltofte, Vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, bekræfter, at forsyningsdata bliver en drivkraft i den grønne omstilling, og tilføjer: “Vi glæder os til samarbejdet med forsyningssektoren og med virksomheder, der kan bygge nye, kloge løsninger med forsyningsdata”.  

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet imødekommer forsyningssektorens behov for dybere indsigt i udviklingspotentialer og ventes at fremme omstillingen til en både mere robust, fleksibel og bæredygtig forsyning i Danmark.  

Nøgleord

Kontakter

Direktør, Søren Skov Bording 
Telefon: +45 23 40 86 12 
E-mail: soren@centerdenmark.com 
www.centerdenmark.com

Om Center Denmark

Center Denmark er en nonprofitorganisation, der arbejder på at facilitere og accelerere den grønne omstilling gennem digitalisering og sektorkobling - og derved frigøre fleksibilitetspotentialer ved at udnytte digitale muligheder på alle niveauer på tværs af forsyningsarter.

Følg pressemeddelelser fra Center Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center Denmark

NGO-direktør opfordrer til at investere mere i fleksibilitetsløsninger frem for flere højspændingsmaster26.6.2026 15:32:26 CEST | Aktuelt

Center Denmarks direktør, Søren Skov Jakobsen, stiller sig spørgende over for de seneste udmeldinger fra Energinet om investeringerne af udbygningen af elnettet for 85 mia. kr. Han undrer sig over, hvorfor man ikke investerer i den kapacitet, der allerede er til rådighed i elnettet, frem for fortsat at investere i udbygningen. Han kalder i stedet på, at branchen samarbejder på tværs om nye løsninger – og bruger data som løftestang. Søren Skov Jakobsen mener, at man i højere grad bør investere i de digitale løsninger, der kan danne grundlag for udnyttelsen af fleksibilitetspotentialet i hele energisystemet. Center Denmark har, med offentlige data fra TREFOR, fået indsigt i, at man i Trekantområdet kun udnytter 15 % af kapaciteten i elnettet. Data kan altså give den nødvendige indsigt i, hvor vi bedre kan benytte den eksisterende kapacitet, så vi skal bygge mindre og i øvrigt kan reducere køen til at blive koblet på elnettet. Men det fordrer politisk grundlag, og at aktører på tværs af b

Ny alliance i digitaliseringen af fjernvarmesektoren: HeatSync og Forsyningsdigitaliseringsprogrammet formaliserer samarbejdet31.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

EUDP-Projektet HeatSync og regeringens Forsyningsdigitaliseringsprogram har indgået et formelt samarbejde om at etablere en fælles datamodel til fjernvarmesektoren. Datamodellen kan potentielt danne grundlaget for en ny branchestandard for, hvordan fjernvarmeselskaber kan dele data med både deres forbrugere og leverandører til brug for f.eks. driftsoptimering. Samarbejdet markerer et vigtigt skridt i digitaliseringen af fjernvarmesektoren til gavn for både klimaet og branchen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye