Ny CEPOS-analyse: Danske familier kan spare op mod 4.400 kr. om året – hvis politikerne gør forsyningssektoren mere effektiv
24.6.2026 09:42:40 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Politikerne fokuserer for meget på midlertidige prisstigninger på fødevarer og brændstof og for lidt på de permanent høje priser i forsyningssektoren. En mere effektiv regulering kan ifølge CEPOS frigøre op mod 12,7 mia. kr. årligt til gavn for danske forbrugere

Mens den politiske debat kredser om stigende benzin- og fødevarepriser, overses et langt større potentiale for at styrke danskernes købekraft.
En ny analyse fra CEPOS viser, at der er et uforløst effektiviseringspotentiale på op mod 12,7 mia. kr. i den danske forsyningssektor. Det svarer til en besparelse på mellem 3.900 og 4.400 kr. om året for en gennemsnitlig dansk husstand.
"Det er fødevarepriser og energipriser, der svinger meget op og ned. Men der er en permanent besparelse for forbrugerne, hvis man genoptager den politik, man tidligere har haft, med at gøre forsyningssektoren mere effektiv. Her er der et betydeligt potentiale for at styrke danskernes hverdagsøkonomi. Det vil endda hverken kræve træk på råderummet eller forhøjelser af andre skatter og afgifter, sådan som det f.eks. er tilfældet med differentieret moms," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Analysen viser, at forsyningspriserne gennem de seneste fem år generelt er steget mere end priserne i samfundet som helhed. Samtidig udgør forsyningsydelser som vand, varme, el og affaldshåndtering en betydelig del af danske husholdningers budgetter.
Ifølge CEPOS skyldes de høje priser blandt andet, at store dele af forsyningssektoren fungerer som naturlige eller regulatoriske monopoler, hvor konkurrencen er begrænset, og hvor reguleringen ikke i tilstrækkelig grad sikrer effektiv drift og lave priser.
Særligt på fjernvarme- og affaldsområdet er der behov for et stærkere effektiviseringspres.
"Politikerne bør interessere sig mindre for midlertidige prisudsving på fødevarer og brændstof og mere for de priser, som er permanent højere end nødvendigt. Her kan bedre regulering og større effektivitet skabe varige besparelser for danske familier," siger Otto Brøns-Petersen.
For at sikre, at gevinsterne ved effektiviseringer kommer forbrugerne til gode, foreslår CEPOS blandt andet en såkaldt menuregulering af forsyningsselskaberne.
"Vi foreslår en menuregulering, hvor selskaberne skal vælge mellem at køre efter hvile-i-sig-selv-princippet, eller hvis de vil kunne trække et overskud ud, skal de samtidig forpligte sig til at levere billigere løsninger. Forbrugerne skal have del i gevinsten," siger Otto Brøns-Petersen.
CEPOS anbefaler blandt andet, at affalds- og fjernvarmeområdet udsættes for et stærkere effektiviseringspres, og at den økonomiske regulering af el-, gas- og vandsektorerne gennemgås for at sikre, at forbrugerne ikke betaler mere end nødvendigt.
Samtidig anbefales regeringen at genoptage de analyser af effektiviseringspotentialet på de øvrige forsyningsområder, som synes at være gået i glemmebogen.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se hvilke uddannelser der giver den højeste løn10.6.2026 12:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i indkomsten på tværs af lange videregående uddannelser. Matematiske og økonomiske uddannelser topper fortsat listen, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger i bunden, viser ny CEPOS-analyse
Nye CEPOS-beregninger: Alle familietyper vinder på regeringens skatteudspil – se, hvem der får de største gevinster her3.6.2026 14:45:12 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS har beregnet konsekvenserne af regeringens nye skattetiltag for en række typiske familietyper. Beregningerne viser, at alle familietyper samlet set får en gevinst, men størrelsen varierer betydeligt
Ny CEPOS-analyse: Det vil tage 14 år at tilbagerulle SVM-regeringens tre års bureaukrati-jobfest i staten29.5.2026 11:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Med det nuværende tempo vil SVM-regeringens egen forøgelse af antallet af ledere og administratorer i staten først være tilbagerullet i 2040, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum