Ny CEPOS-analyse: Det vil tage 14 år at tilbagerulle SVM-regeringens tre års bureaukrati-jobfest i staten
29.5.2026 11:36:37 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Med det nuværende tempo vil SVM-regeringens egen forøgelse af antallet af ledere og administratorer i staten først være tilbagerullet i 2040, viser ny analyse fra CEPOS

Antallet af administrative medarbejdere og ledere i staten er steget med 6.775 under SVM-regeringen.
Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger udviklingen i statens personaleforbrug frem til og med første kvartal 2026.
SVM-regeringen iværksatte i 2026 et arbejdsprogram, der skal reducere den statslige administration svarende til 6.500 årsværk frem mod 2030.
CEPOS´analyse viser, at i første kvartal af 2026 faldt antallet af administrative medarbejdere og ledere i staten med blot 118 fuldtidsstillinger.
"SVM-Regeringen har selv erkendt, at bureaukratiet er blevet for stort, og derfor blev der i juni 2025 iværksat et arbejdsprogram for staten. Men tallene viser, at udviklingen går meget langsomt. Hvis reduktionen fortsætter i samme tempo, som i første kvartal af 2026, vil regeringens egen ekspansion af det statslige bureaukrati først være afviklet i 2040," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at antallet af administrative medarbejdere og ledere i staten er steget med 24.529 fuldtidsstillinger siden 2011.
Alene i 2025 steg antallet af administrative medarbejdere og ledere med 1.503 fuldtidsstillinger, selv om regeringen havde en ambition om at reducere bureaukratiet.
"Det lille fald i første kvartal 2026 ændrer ikke ved, at antallet af bureaukrater er steget markant det seneste år. Faktisk så vi også et fald i 1. kvartal af 2025, som efterfølgende blev mere end opvejet af stigninger resten af året. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke engang grundlag for at konkludere, at staten trods alt meget langsomt men sikkert er på vej mod mindre bureaukrati," siger Karsten Bo Larsen.
Under SVM-regeringen er 77 pct. af væksten i statens samlede beskæftigelse gået til administration og ledelse. Ud af 8.820 nye statslige fuldtidsstillinger siden regeringsskiftet er 6.775 administrative medarbejdere eller ledere.
CEPOS anbefaler derfor, at en kommende regering gennemfører en mere ambitiøs afbureaukratisering af staten.
"Der er behov for en markant acceleration af indsatsen. CEPOS foreslår et bindende bureaukratloft, som sætter et loft over statens udgifter til ledelse og administration og gradvist reducerer dem år for år. Det vil sikre, at bureaukratiet faktisk bliver mindre, frem for at vokse videre trods politiske målsætninger om det modsatte," siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se hvilke uddannelser der giver den højeste løn10.6.2026 12:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i indkomsten på tværs af lange videregående uddannelser. Matematiske og økonomiske uddannelser topper fortsat listen, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger i bunden, viser ny CEPOS-analyse
Nye CEPOS-beregninger: Alle familietyper vinder på regeringens skatteudspil – se, hvem der får de største gevinster her3.6.2026 14:45:12 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS har beregnet konsekvenserne af regeringens nye skattetiltag for en række typiske familietyper. Beregningerne viser, at alle familietyper samlet set får en gevinst, men størrelsen varierer betydeligt
Ny CEPOS-analyse: Danmark har nu færrest børn i lavindkomstgruppen i OECD – se, hvordan børnene i din kommune ligger28.5.2026 09:34:05 CEST | Pressemeddelelse
Kun 4,2 pct. af danske børn lever i familier med relativt lav indkomst, hvilket er den laveste andel blandt OECD-landene. Samtidig viser en ny CEPOS-analyse store forskelle mellem landets kommuner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum