Investorer i danske investeringsfonde forgyldt igen i maj
16.6.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
For anden måned i træk har der været positive afkast i stort set alle kategorier af danske investeringsfonde. Som resultat er den samlede formue investeret i danske fonde løftet til nye højder.
Danske investeringsfonde leverede i gennemsnit et afkast på 3,8 pct. i maj. Det er et ganske højt månedligt afkast, som desuden ligger på ryggen af en april måned, der med et afkast på 5,1 pct. leverede det højeste månedlige afkast i knap fire år. De to måneder har hurtigt gjort op for en sløvere start på året og har medført, at 26 ud af 27 fondskategorier nu viser positive afkast samlet set for året. Kun fonde med fokus på kinesiske aktier viser fortsat negative afkast år-til-dato ved udgangen af maj. Aktiefonde med investeringer i Fjernøsten og andre Emerging Markets tegner sig for månedens højeste afkast med henholdsvis 13,1 pct. og 11,5 pct.
I maj udgjorde nettokøbet af danske detailfonde 10,6 mia. kr. Historisk set er det et stort månedligt opkøb af fonde. I løbet af det seneste år er det kun overgået af februar, hvor geninvesteringer af udbetalte udbytter var med til at trække nettokøbet i vejret. Fondskategorien ”Aktier Danmark” stod for månedens højeste nettokøb med i alt 4,4 mia. kr. Omvendt solgte investorerne ud af fonde med globale aktier for samlet 2,5 mia. kr.
”Solide og bredt funderede afkast har bidraget til et par stærke måneder for de danske investeringsfonde. Samtidig viser nettokøbene, at investorerne fortsat tilfører ny kapital til markedet. Det understøtter billedet af en robust investeringslyst blandt de danske investorer. Selvom de positive markedsbevægelser naturligvis er glædelige, er det fortsat vigtigt at holde fast i en langsigtet investeringsstrategi og undgå at lade kortsigtede markedsudsving styre investeringsbeslutningerne”, siger Rasmus Eske Bruun, underdirektør, Investering og Opsparing i Finans Danmark.
Endnu en måned med positive investeringsafkast og et stort opkøb af fonde har sendt den samlede formue i danske investeringsfonde til rekordhøjder. Ved udgangen af maj var der 1.449 mia. danske kroner investeret i danske detailfonde, og det er højere end nogensinde før. Den tidligere rekord blev sat så sent som i april.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre danskere indhenter lånetilbud – men niveauet er fortsat højt13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juli 2026.
Boligmarkedet holder fast i de høje priser10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for juli 2026.
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum