Finans Danmark

Finans Danmark får plads i centralt politisamarbejde mod økonomisk kriminalitet

9.6.2026 06:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse

Del

Efter flere års målrettet arbejde bliver Finans Danmark en del af politiets ODIN-samarbejde – Det styrker muligheden for at stoppe økonomisk kriminalitet, der hvert år koster samfundet over 100 mia. kroner 

Finans Danmark indtræder nu i styregruppen for ODIN (Operativt Dansk Informations- og

Efterretningsnetværk), som er et centralt samarbejde mellem myndigheder og finanssektoren om at forebygge og opklare finansiel kriminalitet.

Det er en styrkelse af det tætte samarbejde, hvor deling af oplysninger om kriminelle er afgørende for at forkorte tiden fra mistanke til handling.

Finans Danmark var med til at udvikle grundlaget for samarbejdet, men stod efterfølgende i flere år udenfor. Derfor markerer indtrædelsen kulminationen på et langt arbejde for at styrke samarbejdet mellem banker og myndigheder. 

ODIN har allerede leveret konkrete resultater. Med Finans Danmark i styregruppen kan vi nu løfte indsatsen på tværs af hele sektoren. Det er nødvendigt, fordi økonomisk kriminalitet fortsat vokser og nu overstiger 100 mia. kr. årligt,” siger underdirektør Kjeld Gosvig-Jensen, Finans Danmark.

”Vi er klar til at tage vores del af ansvaret og gøre, hvad der skal til for at styrke indsatsen mod de kriminelle,” tilføjer han. 

Nu repræsenteres hele sektoren
Ved etableringen af ODIN fik en række banker – herunder Danske Bank, Nordea og Nykredit – plads i samarbejdet. Finans Danmark måtte imidlertid træde ud af den arbejdsgruppe, der var med til at etablere enheden, fordi der manglede lovhjemmel til organisationens deltagelse.

Den nødvendige hjemmel blev først skabt senere, og siden har arbejdet været i gang med at sikre Finans Danmarks indtræden.

Vores medlemmer har gjort et stort og vigtigt arbejde i ODIN fra starten. Vi har længe arbejdet for at få hele sektoren ind i samarbejdet. Nu sker det endelig. Med Finans Danmark i styregruppen får samarbejdet nu også et samlet sektorperspektiv, hvor vi kan bidrage med viden og erfaringer på tværs af hele sektoren,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Styrker indsatsen mod ny kriminalitet
Samtidig med Finans Danmarks indtræden udvides ODIN’s fokus, blandt andet med et øget blik på fjernovergreb – et område, hvor kriminaliteten desværre er stigende. Her vil Red Barnet bidrage med viden og kompetencer.

Børn i Filippinerne, og andre lande langt væk fra Danmarks grænser, skal ikke udsættes for seksuelle overgreb bestilt af mænd i Danmark. Det er modbydelige forbrydelser, som vi som samfund skal blive langt bedre til at bekæmpe. Derfor er vi særligt glade for at træde ind i ODIN-netværket, hvor vi sammen med blandt andre finanssektoren skal være med til at styrke den vigtige indsats mod fjernovergreb," siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Indlemmelsen af både Finans Danmark og Red Barnet afspejler en bredere tilgang til bekæmpelsen af økonomisk og digital kriminalitet, hvor samarbejde på tværs af sektorer er afgørende.

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Løfte skal fjerne tvivl om boliglån i landdistrikter28.5.2026 07:09:09 CEST | Pressemeddelelse

Boligkøbere i landdistrikterne skal ikke være i tvivl om deres muligheder for at få et boliglån. Derfor giver Finans Danmark nu på vegne af banker og realkreditinstitutter et klart løfte om et lånetilbud, der skal skabe større klarhed og tryghed for boligkøberne: Hvis økonomien er til det, vil man blive tilbudt et lån til en bolig i landdistrikterne efter gældende regler og instituttets kreditpolitik.

Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse

Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye