Finans Danmark

Ros til regeringen for at ville styrke dansk konkurrenceevne, men ét forslag trækker i den forkerte retning

2.6.2026 18:00:36 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse

Del

Regeringsgrundlaget indeholder flere positive forslag, herunder et oplæg til en kapitalbeskatningsreform, 25 pct. byrdereduktion for erhvervslivet, et øget fokus på at styrke finanssektorens rammevilkår og et forhøjet loft på aktiesparekontoen. Men der er også en central undtagelse: Selskabsskatten.

Det er et ambitiøst regeringsgrundlag med fokus på at styrke Danmarks konkurrenceevne gennem forbedrede vilkår for erhvervslivet og investorer.

”Den nye regering skal roses for at fokusere på den danske konkurrenceevne og ønsket om at skabe de bedst mulige rammebetingelser for finanssektorens og det øvrige erhvervslivs arbejde. Ikke mindst ambitionerne om regelforenkling er vigtige – herunder at der fastsættes et klart og bindende mål om at reducere byrder for erhvervslivet på 25 pct. Det har vi længe været fortaler for, ligesom vi selv har en lang række forslag, som kan bidrage til at indfri ambitionen til gavn for både danskere og virksomheder,” siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark.

Regeringen vil også gennemføre en kapitalbeskatningsreform med henblik på at frigive mere kapital til virksomhederne, harmonisere og forenkle skattereglerne m.v.

”Kapitalbeskatningen er i dag et kludetæppe af regler, satser og særordninger. Når Danmark står over for massive investeringer i forsvar, teknologi og grøn omstilling, er det afgørende, at skattesystemet understøtter investeringer frem for at stå i vejen for dem," siger Lars Gert Lose.

Samtidig står indskudsloftet på aktiesparekontoen til at blive hævet til 500.000 kroner.

"Det er et vigtigt skridt i retning af en stærkere dansk investorkultur. Flere danskere bør have mulighed for at investere en del af deres opsparing, og det er positivt, at regeringen ønsker at styrke danskernes muligheder for at blive aktive investorer," siger Lars Gert Lose.

Finansiel regulering

Finans Danmark har tidligere foreslået, at der etableres et stærkere fokus på den finansielle sektors konkurrenceevne/vækst og rammevilkår hos myndighederne. Derfor er det glædeligt, at regeringen vil komme med anbefalinger til, hvordan hensynet til finansiel stabilitet kan suppleres med bredere fokus på hvordan den samlede finansielle regulering kan bidrage bedre til konkurrenceevne og iværksætteri.

”En konkurrencedygtig finanssektor er afgørende for investeringer, vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi ser frem til at bidrage til udarbejdelsen af anbefalingerne, da det for os er helt afgørende, at regeringens kommende arbejde og undersøgelse af finanssektorens rammevilkår fører til konkrete forbedringer," siger Lars Gert Lose.

Selskabsskat

Et forslag står dog i skærende kontrast til regeringens ambition om at styrke dansk konkurrenceevne og vækstkraft: Finanssektoren er ikke omfattet af de planlagte selskabsskattelettelser, som gælder resten af erhvervslivet.

”Vi deler regeringens ambition om at styrke Danmarks konkurrenceevne, investeringskraft og økonomi. Derfor er det svært at forstå, at den sektor, der finansierer store samfundsomstillinger, virksomhedernes væksteventyr og danskernes hverdags- og boligdrømme, ikke får samme vilkår som resten af erhvervslivet," siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark og fortsætter:

"Finanssektorens konkurrenceevne er ikke et sektorhensyn – det er et samfundshensyn. Mindre konkurrencekraft i finanssektoren betyder færre investeringer, dyrere finansiering og svækket vækst i resten af økonomien. Det er meningsløst”.

Fakta:

  • Finanssektoren er den største selskabsskatteyder over de seneste knap 30 år

  • Finanssektoren bidrog i 2024 med ca. 46 mia. kr., hvilket er 2–3 gange mere end finanssektorerne i vores nordiske nabolande

  • Finanssektoren betaler udover den normale selskabsskat på 22 pct. også en 4 pct. særskat til finansiering af Arne-pensionen. På bare tre år har særskatten bidraget med 13,7 mia. kr. alene i ekstra selskabsskat. Hertil kommer en 15,3 pct. Lønsumsafgift, som nogenlunde modsvares af sektorens momsfritagelse

  • Finans Danmarks beregninger viser, at for hver 1 pct.-point finanssektoren undtages fra en nedsættelse i selskabsskatten, reduceres BNP-effekten med 2,1 mia. kr. permanent

Læs hele nyheden her

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Løfte skal fjerne tvivl om boliglån i landdistrikter28.5.2026 07:09:09 CEST | Pressemeddelelse

Boligkøbere i landdistrikterne skal ikke være i tvivl om deres muligheder for at få et boliglån. Derfor giver Finans Danmark nu på vegne af banker og realkreditinstitutter et klart løfte om et lånetilbud, der skal skabe større klarhed og tryghed for boligkøberne: Hvis økonomien er til det, vil man blive tilbudt et lån til en bolig i landdistrikterne efter gældende regler og instituttets kreditpolitik.

Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse

Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye