Europa mangler investeringer – bankerne er en afgørende del af løsningen
9.6.2026 17:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Europas investeringsbehov er langt større end hidtil antaget - men de nuværende rammer begrænser bankernes mulighed for at bidrage nok
Europa står over for et markant større investeringsbehov end tidligere antaget. Det konkluderer en ny analyse fra Oliver Wyman, som er udarbejdet for European Banking Federation (EBF). Rapporten vurderer, at Europas årlige investeringsbehov nu er på omkring 1.400 mia. euro – betydeligt mere end de 800 mia. euro, der blev anslået i Draghi-rapporten fra 2024.
Investeringsbehovet er især drevet af behovet for investeringer i energi, forsvar, digitalisering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur. Samtidig peger rapporten på, at Europas nuværende finansielle system ikke er gearet til at levere finansieringen i det nødvendige tempo og omfang.
"Europa står over for et investeringsbehov af en størrelsesorden, vi ikke har set i årtier. Hvis vi skal styrke vores sikkerhed, energiforsyning, teknologiudvikling og konkurrenceevne, kræver det, at vi kan mobilisere langt mere privat kapital end i dag. Oliver Wyman-rapporten peger på, at bankerne er en central del af løsningen, men også at de nuværende regulatoriske rammer begrænser deres mulighed for at bidrage fuldt ud. Derfor er der behov for en grundig diskussion af, hvordan vi sikrer den rette balance mellem finansiel robusthed og evnen til at finansiere Europas fremtidige investeringer”, siger Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark, og uddyber:
"Europa mangler ikke ambitioner – Europa mangler investeringer. Derfor er det afgørende, at vi løbende vurderer, om reglerne understøtter de mål, vi gerne vil nå. Der er brug for markante regelforenklinger og et kritisk eftersyn af blandt andet kapital- og bufferkrav, så vi får frigjort mere kapacitet til at finansiere vækst, innovation, energi og forsvar – uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet."
Læs EBF's pressemeddelelse om rapporten
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Flere lejligheder til salg i København og på Frederiksberg – men priserne stiger alligevel9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2026.
Finans Danmark: Lempelsen af den systemiske buffer bør være afsæt for en bredere diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor30.6.2026 16:58:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opretholder den systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber og følger samtidig Det Systemiske Risikoråds henstilling om at lempe kravet. Det er et lille skridt i den rigtige retning, men løser ikke bufferens grundlæggende problem: Kravet afspejler fortsat ikke de faktiske risici på ejendomsmarkedet. Det understreger behovet for en bredere og mere principiel diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor.
Huspriserne stiger i store dele af landet18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 10 ud af 11 landsdele er huspriserne steget det seneste år. Særligt i hovedstadsområdet er priserne steget markant, mens der i Vestjylland har været faldende priser sammenlignet med for et år siden. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investorer i danske investeringsfonde forgyldt igen i maj16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden måned i træk har der været positive afkast i stort set alle kategorier af danske investeringsfonde. Som resultat er den samlede formue investeret i danske fonde løftet til nye højder.
Antal lånetilbud falder – færre låneomlægninger driver udviklingen15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for maj 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum