Finans Danmark

Løfte skal fjerne tvivl om boliglån i landdistrikter

28.5.2026 07:09:09 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse

Del

Boligkøbere i landdistrikterne skal ikke være i tvivl om deres muligheder for at få et boliglån. Derfor giver Finans Danmark nu på vegne af banker og realkreditinstitutter et klart løfte om et lånetilbud, der skal skabe større klarhed og tryghed for boligkøberne: Hvis økonomien er til det, vil man blive tilbudt et lån til en bolig i landdistrikterne efter gældende regler og instituttets kreditpolitik.

Udlånstal viser, at der ydes lån i hele Danmark, og at ingen områder på forhånd er udelukket. Alligevel er der løbende historier om, at banker og realkreditinstitutter ikke altid spiller med i landdistrikterne, og det kan skabe tvivl hos nogle boligkøbere om deres lånemuligheder. Derfor giver Finans Danmark nu et løfte, der skal fjerne tvivlen om mulighederne for boliglån i landdistrikterne.

Den tvivl tager vi alvorligt – også selv om den ikke afspejler, hvordan kreditgivningen foregår i praksis. Med løftet om lånetilbud skaber vi nu vished og tryghed: Er økonomien til det, så kan man få et tilbud om boliglån – uanset hvor i landet man ønsker at bo”, siger Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark.

Ni ud af ti får lån
Finans Danmark peger samtidig på, at ni ud af ti boligkøbere får et lån, når de søger – også uden for de store byer. Gennemgangen af konkrete afslagssager viser, at når nogle få får et nej, skyldes det ikke postnummeret, men derimod utilstrækkelig økonomi eller ejendommens dårlige stand, f.eks. et stort vedligeholdelsesbehov.

Rammen er fortsat, at lån gives på grundlag af en robust økonomi. Ingen – mindst af alle boligkøberne – har interesse i at få et lån, som privatøkonomien ikke kan holde til. For dem, der både kan og vil, skal der være vished – ikke tvivl. Derfor skaber vi nu klarhed: Når økonomien er i orden, står postnummeret ikke i vejen for drømmen”, siger Lars Gert Lose.

Finans Danmarks forslag indebærer desuden, at hvis man som boligkøber alligevel oplever et afslag alene pga. postnummer, vil der være mulighed for at klage.

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye