Driftshændelse udløst af netværksproblem
4.6.2026 10:04:20 CEST | Nets Danmark A/S | Pressemeddelelse
Nets offentliggør i dag konklusionen på en foreløbig analyse af den driftsforstyrrelse, der den 21. maj påvirkede kortbetalinger i Danmark. Analysen indikerer, at hændelsen blev udløst af et netværksproblem, der efterfølgende skabte en overbelastningssituation, hvilket forlængede genopretningsprocessen.
Den foreløbige analyse viser, at hændelsen skyldtes en netværksfejl, som opstod om morgenen ved 9-tiden, og medførte, at kortbetalinger blev afvist. Betalingsafviklingen blev gradvist normaliseret ved 14-tiden samme dag.
“Vi beklager de gener, som hændelsen medførte for vores kunder, samarbejdspartnere og forbrugere. Stabil drift er helt afgørende for tilliden til betalingsinfrastrukturen, og det tager vi meget alvorligt,” siger Allan Bonke, landechef i Nets Danmark.
Netværksfejl og efterfølgende overbelastning forlængede genopretning
Hændelsen skyldtes ifølge den foreløbige analyse en netværksfejl, der påvirkede forbindelsen til platformsmiljøet i Nets. Da forbindelsen blev genetableret, opstod der en usædvanlig høj belastning som følge af de mange transaktioner, der havde ophobet sig under afbrydelsen.
Den øgede belastning medførte, at systemet gik i en fastlåst tilstand og ikke reagerede på de normale genopretningsprocedurer. For at genetablere driften var det nødvendigt at gennemføre en fuld genstart af betalingssystemet. Dette betød, at det tog yderligere tid at normalisere driften, og samtidig afvikle den ophobede trafik på en sikker og kontrolleret måde.
”Siden hændelsen har vi, i tæt samarbejde med vores leverandører, arbejdet på at afdække årsagen og implementere de forbedringer, der er nødvendige for yderligere at styrke systemets robusthed. Dette arbejde vil fortsætte i de kommende uger og måneder,” siger Allan Bonke og fortsætter:
“Selvom hændelsen påvirkede mange, viser analysen også, at særligt vores nye offline løsning har en vigtig funktion i at opretholde digitale betalinger, også hvis de forretningsdrivendes online forbindelse svigter. Det ændrer dog ikke på, at vi skal minimere risikoen for, at det overhovedet sker.”
Den nye offline-løsning med såkaldt udskudt autorisation virkede efter hensigten og betød, at betalinger, særligt i supermarkeder, forløb mere gnidningsfrit.
Nets arbejder løbende på at styrke robustheden i betalingsinfrastrukturen i tæt samarbejde med myndighederne og Finanstilsynet. Med afsæt i den videre analyse fortsætter arbejdet med at forbedre overvågning, beredskab og forebyggende processer.
Nøgleord
Kontakter
Peter GlüsingHead of Media Relations, Nordics
peter.pedersen@nexigroup.comOm Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Nets afvikler igen kortbetalinger - på vej mod normalisering21.5.2026 14:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Nets er ved at komme tilbage i normal drift lidt før kl. 14, og alle kortbetalinger skulle være på vej til at fungere igen. Årsagen til forstyrrelsen er for nuværende identificeret som en intern fejl.
Driftsforstyrrelse medfører afvisning af kortbetalinger21.5.2026 09:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nets oplever i øjeblikket en driftsforstyrrelse, der begrænser muligheden for at behandle kortbetalinger og medfører, at visse kortbetalinger afvises. Hændelsen er opstået omkring kl. 09.00 og siden har Nets transaktioner ikke gået igennem på normal vis. Vi vurderer lige nu, at størsteparten af betalingerne bliver afvist.
Kun få danskere brugte kontanter sidste år – mobilbetalinger i kraftig fremmarch i butikker og online11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes betalingsvaner har ændret sig markant på få år. Kontanter bruges i dag kun af 14 procent af befolkningen, mens mobilbetalinger går endnu hurtigere frem i både de fysiske butikker og på nettet.
Svindlere narrer barmhjertige danskere på shopping-tur ved grænsen15.12.2025 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere tager turen over grænsen omkring juletid for at handle ind til juledagene og finde gaver, der kan ligge under træet. Men for nogle bliver det desværre en dyr fornøjelse, da stadig flere bliver svindlet af kriminelle, der giver sig ud for at være indsamlingsorganisationer.
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum