HK Kommunal roser regeringens fokus på medarbejderinddragelse
2.6.2026 16:43:23 CEST | HK Kommunal | Pressemeddelelse
Den nye regering sender et vigtigt signal om, at velfærd udvikles bedst sammen med medarbejderne, lyder det fra HK Kommunal.

- Regeringen ser helt rigtigt, når den i sit regeringsgrundlag flere steder understreger, at medarbejderne skal involveres i udviklingen af fremtidens offentlige sektor.
Sådan lyder det fra HK Kommunals formand, Lene Roed, efter at SSFMR-regeringen har offentliggjort sit regeringsgrundlag.
En række formuleringer i regeringsgrundlaget er ifølge Lene Roed et skridt i den rigtige retning. Hun henviser blandt andet til afsnittet om den massive satsning på kunstig intelligens, hvor det slås fast, at medarbejderne skal inddrages i arbejdet. Det samme gælder regeringens planer om en AI-accelerationsfond, hvor medarbejderne også skal bidrage til udviklingen og implementeringen af nye løsninger.
Nu er det afgørende, at ambitionerne om medarbejderinddragelse bliver omsat til konkret handling, mener HK Kommunals formand.
- Det er absolut anerkendelsesværdigt, at regeringen indtænker medarbejdernes rolle i udviklingen af fremtidens velfærd. HK’erne og andre kernemedarbejdere i den offentlige sektor har en viden om borgernes behov og hverdagens arbejdsgange, som er helt afgørende, hvis nye løsninger skal lykkes i praksis, siger Lene Roed.
Hun peger på, at alt for mange digitale løsninger og nye arbejdsgange i dag bliver udviklet langt fra den virkelighed, de skal fungere i.
- Alt for mange systemer bliver designet uden tilstrækkelig indsigt i medarbejdernes hverdag. Resultatet er ofte løsninger, som skaber frustration i stedet for forbedringer. Hvis vi vil have mest muligt ud af investeringerne i blandt andet kunstig intelligens, skal medarbejderne sidde med ved bordet fra begyndelsen og ikke først blive involveret, når beslutningerne er truffet, siger hun.
Lene Roed fremhæver samtidig, at medarbejderinddragelse ikke kun handler om bedre løsninger, men også om arbejdsglæde og kvalitet i velfærden.
– Når medarbejdere bliver hørt og taget alvorligt, skaber det både bedre trivsel og stærkere motivation. Det gavner arbejdspladserne, men i sidste ende er det borgerne, der får glæde af det. Derfor håber vi, at regeringens gode intentioner bliver fulgt op af en systematisk indsats for at inddrage medarbejderne i udviklingen af fremtidens velfærd, siger Lene Roed.
HK Kommunal ser frem til at bidrage til det videre arbejde med regeringens reformer og initiativer på velfærdsområdet.
Kontakter
Lene RoedFormand for HK Kommunal
Tlf:24216431Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal
Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre13.6.2023 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af lønstrukturkomiteens rapport opfordrer HK Kommunal til, at midlerne til en trepart holdes uden for reguleringsordningen. Lønløft til nogle grupper må ikke gå ud over andre, siger HK Kommunals formand Lene Roed.
HK: Besparelser på administration risikerer at ramme patienter26.5.2023 21:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om regionernes økonomi medvirker ikke til at løse de grundlæggende udfordringer i vores sundhedsvæsen. Der spares massivt på administrationen i regionerne, og det vil ramme det sundhedsfaglige personale, patienterne og ventelisterne.
HK: Kommuneaftale betyder forringelser af den nære velfærd26.5.2023 06:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Massive forringelser af den borgernære velfærd. Det bliver konsekvenserne af en urimelig stramme kommuneaftale.
HK Kommunal: Milliardbesparelser skæmmer reformarbejdet14.12.2022 16:27:14 CET | Pressemeddelelse
Den nødvendige frisættelse af den offentlige sektor får det sværere, når man på forhånd opererer med nedskæringer på seks milliarder kroner på den borgernære velfærd herunder på beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra HK Kommunal om det nye regeringsgrundlag.
Nedskæringer på jobindsatsen vil ramme de svageste ledige9.10.2022 18:26:31 CEST | Pressemeddelelse
Milliardbesparelser på ’administration og bureaukrati’ kan ikke undgå at trække tæppet væk under hjælpen til de svageste ledige, lyder det fra HK Kommunal om Socialdemokratiets forslag om at skære tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats.