Undgå ’kartoffel-ål’ og ’kartoffel-brok’: Kend din kartoffel, før du ’lægger' den

Nye kartofler er for mange danskere koblet til det danske sommerkøkken. For mange mennesker kan det derfor være fristende at smide et par knolde i havens muld, for senere på året at kunne nyde høsten fra ens helt egen køkkenhave.

I dag er det international kartoffeldag, og det bliver markeret i store dele af verdenen og EU. I den forbindelse sætter EU og Danmark også fokus på, hvordan man som borger kan hjælpe med at passe på kartoflen. Det sker i kampagnen #PlantHealth4Life.

Kartoflen er dog ikke kun en velsmagende spise. Det er også en fødevare, der er livsnødvendig for millioner af mennesker rundt om på kloden. Særligt danske læggekartofler er i høj kurs, da Danmark har et ideelt klima til at sikre gode og sunde kartofler. Derfor eksporterer vi hvert år millioner af knolde til hele verden, som skal bruges til at producere alt lige fra spisekartofler til stivelseskartofler, der kan bruges i fødevareproduktion.

Hårdføre plantesygdomme

Danmark er et rigtigt ’kartoffelland’, og derfor er der en række plantesygdomme, vi skal undgå, hvis vi vil passe godt på vores kartoffelproduktion. Får en plantesygdom først bidt sig fast, kan den nemlig være uhyre svær at få udryddet igen. Derfor tages der ingen chancer, hvis der konstateres tegn på smitte, da en enkelt smittet knold kan resultere i destruktion af hele afgrøden.

”Kartoflen er verdens mest regulerede planter og en af verdens mest producerede fødevarer. Samtidig er det en afgrøde, som er sårbar over for en lang række plantesygdomme. Derfor holder vi i Danmark og resten af verden hele tiden øje med den produktion, vi har, for at undgå spredning af smitsomme plantesygdomme. Det vil nemlig være en katastrofe for fødevaresikkerheden rigtig mange steder i verdenen, hvis kartoffelhøsten rammes. Derfor tages der ingen chancer, når det kommer til at sikre afgrøderne”, fortæller enhedschef for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær, i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Plantesygdommene kan være såkaldte ’karantæneskadegørere’, som er særligt alvorlige plantesygdomme, der ikke må indføres eller spredes i EU. Karantæneskadegørere vurderes at have uacceptabelt store konsekvenser for dansk natur og planteproduktion og skal derfor bekæmpes aktivt.

Nogen af de mest skadelige karantæneskadegørere, som kan ramme danske kartoffelavlere, er kartoffelcystenematoder, kartoffelbrok og ringbakteriose. Særligt kartoffelcystenematoder skal man som hobbyavler være opmærksom på, da sygdommen kan sprede sig i ens jord, hvis man planter almindelige spisekartofler og ikke læggekartofler.

”Vi anbefaler altid, at man aldrig udplanter spisekartofler fra et supermarked eller andet steds fra i ens have, da der er risiko for at man kommer til at sprede kartoffelcystenematoder. De er ufarlige for mennesker, men de nedsætter udbyttet, som for professionelle kan få alvorlige konsekvenser,” fortæller Kristine Riskær og tilføjer, at alle, der har mistanke om forekomst af karantæneskadegørere har pligt til at anmelde det til styrelsen.

For at sikre flotte nye danske kartofler på spisebordet også i fremtiden, er det afgørende, at der bliver holdt et vågent øje med plantesundheden og så vidt muligt forhindre, at plantesygdomme breder sig i læggekartoffelavlen. Derfor foretager Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri et omfattende arbejde med at kontrollere læggekartofler i Danmark.

Kend derfor din kartoffel, inden du lægger den i jorden – og husk at bruge statskontrollede læggekartofler, så du kan være sikker på, at de ikke smitter med hverken ’kartoffel-ål’ eller ’kartoffel-brok’. 

Sådan anmelder du en skadegører
Finder du kartoffel-ål, kartoffel-brok eller en anden skadegørere i dine kartofler, skal du huske, at du har pligt til at anmelde det på www.plantesundhed.dk.

Faktaboks om kartoffelsygdomme

• Kartoffelcystenematoder, med det latinske navn Globodera rostochiensis og Globodera pallida, kaldes også for kartoffelål, har været en kendt siden 1928. Angreb af kartoffelcystenematoder sker i jorden og kan ses på kartoffelplanterne ved, at planternes top ændrer farve og vokser langsommere, hvilket fører til et kraftigt udbytte fald. Over tid vil der dannes små hvide cyster på planternes rødder, der senere løsriver sig og skifter farve fra først en gul eller rød farve og til sidst en mere brun farve. Cysterne, der indeholder æg med nye nematoder, som de små orme kaldes, kan overleve i jorden i mellem 10 til 20 år, og kan derfor medføre angreb på en kartoffelmark i mange år. Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler af dem, dog findes der bl.a. resistente kartoffelsorter, som kan forhindre nematoderne i at sprede sig yderligere.

• Kartoffelbrok stammer oprindeligt fra Andes-regionen i Sydamerika. I 1880’erne blev svampen spredt med smittede knolde og inficeret jord til Nordamerika og Storbritannien. Fra Storbritannien blev den spredt til det kontinentale Europa. Kartoffelbrok skyldes en svamp, der danner hvilesporer, som kan overleve i jorden i over 30 år. Symptomerne på kartoffelbrok ses som galler på basis af stænglen, udløberne og på knoldene, som til sidst rådner.

• Ringbakteriose, med det latinske navn Clavibacter sepedonicus, blev første gang opdaget i 1905 i Tyskland og er en plantesygdom, der let kan sprede sig i en kartoffelmark, da det blot kræver en enkelt inficeret kartoffel. Sygdommen viser sig i form af helt eller delvis ringformet misfarvninger i kartoflen, der senere i sygdomsforløbet ændrer sig til en brunlig farve. Sygdommen forårsager plantedød, råd i planten rødder og de nye kartofler og kan derfor forårsage, at store dele eller hele høsten fra en mark tabes.