HK Kommunal bakker op om taskforce: Administrative medarbejdere er en del af løsningen

HK Kommunal bakker op om KL og FOA’s opfordring til en kommende regering om en taskforce på tværs af myndigheder mod velfærdskriminalitet.

HK’erne sidder tæt på sagerne, økonomien, dokumentationen og borgernes forløb. Derfor skal deres viden bruges, hvis misbrug af offentlige midler skal opdages og stoppes, mener HK Kommunal.

• Vores medlemmer kan se, når noget ikke hænger sammen. De ved, hvor systemerne er sårbare, og hvor der er brug for bedre kontrol. Derfor er deres faglighed og erfaring en vigtig del af løsningen, siger Lene Roed, formand for HK Kommunal.

Kontrol fylder i Favrskov

I Favrskov Kommune er kontrollen af regninger fra sociale tilbud et konkret eksempel på, hvordan administrative medarbejdere er med til at beskytte de offentlige midler. Her gennemgår et administrativt team hver måned cirka 600 fakturaer vedrørende borgere, der modtager ydelser efter serviceloven, for eksempel botilbud.

• Og det gør vi hver måned. Her gennemgår vi alle fakturaer og fx ser om taksterne stemmer overens med dem, vi har aftalt, siger Jannie Thomadsen, afdelingsleder i Myndighed og Administration i Favrskov Kommune, til Kommunalbladet.

Kontrollen kan fylde op til en tredjedel af arbejdstiden hos de administrative medarbejdere. Hvis et tjek af en faktura giver anledning til spørgsmål, går administrationen i dialog med sagsbehandleren. Hvis der er mistanke om misbrug af offentlige midler, samarbejder administrationen med kommunens kontrolgruppe, som undersøger sagen nærmere.

Medarbejdernes viden skal i spil

Ifølge HK Kommunal viser eksemplet fra Favrskov, at en taskforce ikke kun skal handle om mere kontrol fra oven. Den skal også sikre mere gennemsigtighed og en stærkere inddragelse af de ansatte, der arbejder med sagerne i praksis.

• Der bliver ofte talt om administration som noget, man bare kan skære væk. Men når vi taler om at beskytte skattekroner, sikre retssikkerhed og opdage velfærdssvindel, så er det netop administrative medarbejdere, der spiller en afgørende rolle, siger Lene Roed.

Når offentlige penge risikerer at forsvinde ud af velfærden, går det ud over både borgerne og de ansatte, der hver dag arbejder for at få systemet til at hænge sammen. Derfor er der brug for politisk handling og en mere systematisk indsats, mener HK Kommunal.

• Det her handler om noget helt grundlæggende: Pengene skal gå til borgerne og til velfærd, ikke til svindel, spekulation og brodne kar. Derfor støtter vi op om, at der bliver sat hårdere ind.
• Hvis vi skal velfærdskriminaliteten til livs, skal vi lytte til dem, der arbejder med velfærden hver dag. Vores medlemmer er ikke bare tæt på problemerne. De er også tæt på løsningerne, siger Lene Roed.

Læs mere

Hvis I vil læse mere om, hvordan de gør i Favrskov Kommune, kan det gøres i artiklen herunder ”Det kræver mange resurser at tjekke sociale tilbud” af Mogens Jepsen, som bringes i næste udgave af Kommunalbladet.

Det kræver mange resurser at tjekke sociale tilbud

Medierne har den seneste tid haft talrige historier om, hvordan private sociale tilbud er under stærk mistanke for at blive brugt til hvidvask og svindel og med offentlige kasser som malkeko til privat brug. Favrskov er en af de kommuner, har skærpet sit fokus på brugen af offentlige penge, og hvordan kommunen kan føre skarpere tilsyn.

Medierne har gennem et stykke tid haft historier, om hvordan private bo- og opholdssteder bliver brugt til at hvidvaske narkopenge.

For ikke at tale om de eksempler, hvor bagmænd bag sociale tilbud trak store beløb ud af forretningen og tilsyneladende levede ret godt af det.

Det giver et billede af det vilde vesten på det sociale område.

Sådan ser billedet heldigvis ikke ud i Favrskov Kommune, slår Karina Høimark Hjermitslev, områdeleder for Myndighed og Administration på det sociale område dog fast.

• Vi bruger rigtig mange private tilbud, og helt generelt er de helt reelle omkring ydelser, pris og kvalitet, og vi kan slet ikke klare os uden dem. Men der er selvfølgelig brodne kar, og det er vi meget opmærksomme på.

Kontrol kan fylde op til 1/3 af arbejdstiden

Favrskov Kommune har selv skruet en op for opmærksomhed på, hvordan offentlige midler bruges.

Det sker især i Jannie Thomadsens team - det administrative team, hvor hun selv er afdelingsleder og har 7 medarbejdere under sig.

En stor del af kontrollen går ud på at tjekke de cirka 600 fakturaer vedr. borgere, der modtager ydelser efter serviceloven, fx botilbud.

• Og det gør vi hver måned. Her gennemgår vi alle fakturaer og fx ser om taksterne stemmer overens med dem, vi har aftalt.

Jannie Thomadsen forklarer, at det hos de administrative kan fylde helt op til en tredjedel af arbejdstiden at udføre den kontrol.

Hvis et tjek af en faktura giver anledning til spørgsmål, går administrationen i dialog med sagsbehandleren.

• Men hvis vi får mistanke om, at der kan være sket misbrug af offentlige midler, så samarbejder vi med vores kontrolgruppe, der herefter undersøger sagen nærmere.

BPA-ordninger kræver mere fokus

Karina Høimark Hjermitslev peger også på, at det Sociale Tilsyn også kan blive underrettet, hvis man opdager mistænkelige eller bekymrende forhold.

• Det kan være, hvis det sociale tilbud udfører ting, de egentlig ikke er godkendt til eller hvis det er svært for os at gennemskue, hvordan taksterne er skruet sammen og hvilke ydelser en takst reelt dækker.

Et af de konkrete områder, hvor Favrskov har skruet op for fokus og kontrol er § 96 under serviceloven BPA (Borgerstyret Personlig Assistance).

Her kan borgere, der er i målgruppen for BPA vælge et firma, som er godkendt af socialtilsynet til at varetage arbejdsgiveransvaret, mens borgeren selv varetager arbejdslederrollen.

Godt nok har en relativ lille kommune som Favrskov kun 7 BPA-borgere, der anvender arbejdsgiverfirmaer af den slags, men det er et felt, som har stort fokus.

Uoverensstemmelser er ikke usædvanlige - og igen er det Jannies team, der bruger tættekammen. Ikke fordi, der nødvendigvis er noget galt, men fordi der er forhold, der skal undersøges nærmere.

Teamet tjekker blandt andet for om forbruget af timer stemmer overens med det bevilgede. Hvordan bliver hjælperne aflønnet? Er det som ufaglært - eller det som faglært til en anden sats, og hvorfor nu det. Eller om der er anført et ekstra timeforbrug, hvilket kan være helt reelt, hvis der fx har været sygdom hos hjælperne.

• Kort sagt, så bliver vi bare meget undersøgende og meget spørgende over for firmaet. Det er også en måde at vise, at vi har fokus på området, forklarer Karina Høimark Hjermitslev.

Myndighed og Administration har blandt andet udviklet et særligt skema, en regnskabsskabelon, som de kraftigt opfordrer BPA-firmaer til at bruge, fordi det giver den administrative medarbejdere svar på en lang række nøgletal og typiske spørgsmål.

Svært at kontrollere anonyme brugere

Et andet område, som også har kommunernes opmærksomhed, er botilbud efter servicelovens §109 og 110, dvs forsorgshjem og krisecentre.

Der er her tale om selvvisiterende tilbud, som betyder, at borger kan bede om indskrivning uden om kommunen, hvor det er tilbuddet, der vurderer, om borgeren er indenfor målgruppen

Her har Favrskov kommune en praksis, hvor myndighedsrådgiver samt støttekontaktperson prioriterer en hurtig opfølgning på indskrivningen for derigennem hurtigt at kunne tilbyde borger den rette hjælp.

En anden opmærksomhed er rettet på rusmiddelbehandling, hvor borgeren en ret til at være anonym over for systemet.

• Det betyder, at vi modtager fakturaer vedrørende anonyme borgere, som derfor kan være svære at kontrollere.

Favrskov Kommunes strategi er derfor at stille nysgerrige spørgsmål til tilbuddet - men stadig med respekt for borgerens anonymitet.

• Men det er en udfordring ikke at vide hvem borgeren er, påpeger Karina Høimark Hjermitslev.

Favrskov kommune er desuden gået ind i et udviklingsforløb med KL, hvor fokus er på at inddrage indkøbsfaglige kompetencer, når der købes tjenesteydelser på velfærdsområderne.