Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet
1.6.2026 09:32:39 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.

Op mod hvert andet FOA-medlem oplever ugentligt eller oftere at føle sig utilstrækkelig på arbejdet. En følelse, der ofte følger med hjem som en dårlig samvittighed.
Den opstår i situationer, hvor tiden ikke slår til: Når social- og sundhedsassistenten ikke tør spørge ind til, hvordan den ældre har det – for hvad nu hvis, der ikke er tid til at følge samtalen til dørs? Eller når den pædagogiske assistent igen ikke har tid til at trøste det grædende barn.
”Det er meget alvorligt, at velfærdsmedarbejdere går hjem med følelsen af ikke at slå til. Der er akut brug for flere i fagene, og det kræver et arbejdsmiljø, der gør det attraktivt at blive, og som kan tiltrække nye,” siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA.
Ser man på to enkelte områder, oplever over halvdelen af de pædagogiske ansatte følelsen af utilstrækkelighed ugentligt eller endnu oftere, mens det gælder for 48 procent af social- og sundhedsansatte.
Det viser en helt ny rundspørge blandt mere end 4000 af FOAs medlemmer.
”Det er ikke rimeligt, at det her bliver ved med at gentage sig,” siger Maria Klingsholm.
Følelsesmæssigt krævende arbejde
Tallene viser også, at halvdelen af FOAs medlemmer altid eller ofte oplever, at de står i situationer, der er følelsesmæssigt krævende.
Mere konkret gælder det for 43 procent af det pædagogiske personale, at de ofte oplever, at deres arbejde bringer dem i følelsesmæssigt krævende situationer. På social- og sundhedsområdet gælder det 48 procent.
Samtidig oplever 37 procent af FOAs medlemmer, at deres arbejde i høj eller meget høj grad er belastende. Andelen er steget siden 2022, hvor det var 33 procent, der svarede dette.
Bemandningen stemmer heller ikke overens med de opgaver, de skal løse. Det oplever mere end hvert andet FOA-medlem ugentligt eller oftere.
”Der er bred enighed om, at velfærden skal styrkes. Men når medarbejderne ikke har tid nok, går det ud over den omsorg og pleje, de kan give. Det er et uretfærdigt pres, som både kan mærkes hos de ansatte og hos dem, de er der for,” siger Maria Klingsholm.
Nøgleord
Kontakter
Maria KlingsholmFagpolitisk ordfører
46 97 24 17
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum