DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag
26.5.2026 12:02:55 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden

Dansk Industri (DI) har ros til store dele af DØRS’ (De Økonomiske Råd) nye rapport, men et af afsnittene får en lidt hårdere medfart af erhvervsorganisationen. Vismændene konkluderer nemlig, at store virksomheder – særligt inden for fremstillingsindustrien – har opnået en så markant position på arbejdsmarkedet, at de udnytter deres markedsmagt til at reducere beskæftigelsen og betale lønninger under arbejdets markedsmæssige værdi.
- Det er altså ikke den hverdag, som danske virksomheder oplever. Konklusionen om de største virksomheder står i skærende kontrast til den udvikling, vi faktisk har set i dansk økonomi de senere år. Så DØRS’ analyse bygger på en noget teoretisk tilgang, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.
- Vi ser i stedet, at store virksomheder fungerer som vækstlokomotiver for hele Danmark. De har udvidet produktionen og øget antallet af medarbejdere betydeligt – både danske og internationale medarbejdere.
DI peger samtidig på, at DØRS overser et centralt forhold bag udviklingen i lønkvoten, nemlig betydningen af det såkaldte merchanting og processing (M&P), hvor store værdier bogføres i Danmark uden i samme omfang at være skabt her i landet.
- M&P nævnes ikke med et ord i kapitlet, selv om det er helt afgørende for at forstå faldet i lønkvoten. Derfor giver analysen heller ikke et solidt grundlag for at koble udviklingen i lønkvoten til den faldende organisationsgrad, siger Morten Høyer.
DI anerkender dog fagbevægelsens vigtige rolle i den aftalebaserede danske arbejdsmarkedsmodel.
Analyser rammer rigtigt
DI understreger også, at uenigheden om markedsmagt ikke må skygge for, at DØRS på andre områder leverer analyser, som rammer rigtigt.
- Når det gælder differentieret moms, er vi helt på linje med DØRS. Det er ikke et effektivt redskab til hverken at reducere udledninger, forbedre folkesundheden eller hjælpe udsatte grupper nævneværdigt – men det vil påføre virksomhederne store administrative byrder. Derfor er det langt mere fornuftigt at sænke elafgiften permanent til EU’s mindstesats, siger Morten Høyer.
DI fremhæver også DØRS’ behandling af udenlandsk arbejdskraft som et vigtigt og velkomment bidrag.
- Jeg vil gerne kvittere for, at formandskabet sætter fokus på udenlandsk arbejdskraft. Den har været en afgørende ressource for de seneste års fremgang i dansk økonomi, og det er vigtigt, at DØRS peger på, at de gældende regneprincipper for beløbsordningen sandsynligvis undervurderer de positive effekter, siger Morten Høyer.
Endelig roser DI, at rapporten tager fat på den aktuelle økonomiske politik, selv om organisationen gerne havde set et bredere blik på den internationale udvikling.
- Det er positivt, at formandskabet tager fat på den aktuelle økonomiske politik. Men vi savner samtidig et større blik for udviklingen omkring os – ikke mindst den europæiske industripolitiske konkurrence og behovet for stærke danske og europæiske modsvar til USA og Kina, siger Morten Høyer.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse
EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital
DI vil fjerne byggetilladelse for solceller på tage7.5.2026 07:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik & Installation, at kravet om byggetilladelse fjernes for solcelleanlæg på bygningers tage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum