Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber
21.5.2026 11:55:28 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.

Initiativet Fællesskabsbyer startede som en reaktion på, at flere og flere mennesker oplever, at det er svært at finde ind i de eksisterende, lokale fællesskaber og derfor kommer til at sidde uønsket alene i hverdagen. Det påvirker den generelle trivsel og mentale sundhed negativt. Ringsted begyndte som første Fællesskabsby i 2022. Nu har Furesø sluttet sig til, og er blevet en Fællesskabsby
Der er masser af gode fællesskabstilbud på hylderne allerede. Furesø har et rigt og aktivt foreningsliv, der er spændende tilbud i boligområderne, og der findes mange uformelle aktiviteter som gå-grupper, fællesspisninger og hobbyfællesskaber. Men de kan være svære at finde og træde ind i. Det skal Fællesskabsby nu ændre på ved at engagere hele lokalområdet til at vise vej til fællesskaber. Alle kan være med.
Opgaven skal Furesøs nye Fællesskabsguide, Ditte Nørregaard være med til at løfte, men ikke alene. Hun skal nemlig klæde aktører i kommunen på til at række ud til hinanden og inspirere borgere til at finde vej ind i fællesskaberne. ”Rigtig mange fællesskaber findes allerede, men de er ikke altid synlige for dem, der har brug for dem. Vi vil gerne gøre det nemmere at finde noget, der passer til den enkelte. Det gør vi bedst, når vi er mange, der rækker ud og bygger bro,” fortæller hun.
Som borger kan man henvende sig til Ditte for at finde tilbud, der matcher ens interesser, behov og hverdag. Hun kan kontaktes på telefon og e-mail, men man kan også møde hende personligt og få en snak, når hun løbende er til stede forskellige steder i lokalområdet.
Én indgang – mange muligheder
Et vigtigt redskab til at gøre det lettere for borgere at finde relevante fællesskaber i lokalområdet er den digitale Fællesskabsoversigt. Her kan man få ét samlet overblik over byens aktiviteter og tilbud, så det bliver lettere at tage de første skridt.
Både Fællesskabsguiden og Fællesskabsoversigten kan også bruges af fagpersoner – f.eks. af kommunens ansatte, læger, apotekere, ejendomsfunktionærer eller den lokale frisør, som er i kontakt med borgere, der ønsker at finde ind i et fællesskab. Sammen bidrager de til, at flere rækker ud til hinanden i hverdagens små møder i lokalsamfundet.
Inspirationsaften: Vær med til at gøre en forskel i hverdagen
Fællesskabsby har brug for lokale kræfter, der har lyst til at være med til at binde byen tættere sammen, og derfor inviterer vi til en uformel inspirationsaften d. 22. juni kl. 17.00-19.00 ved Caféscenen i Galaksen. Som inspiration hører du mere om Fællesskabsby-initiativet, og du får konkrete redskaber med hjem, så du nemt kan spille en lille, men vigtig, rolle i hverdagen, så flere finder ind i lokale fællesskaber.
Husk gerne tilmelding til Ditte på faellesskabsguide@furesoe.dk eller 21 52 35 59, så sørges der for forplejning. Alle borgere i Furesø er velkomne.
Fakta
Lokal Fællesskabsguide i Furesø, Ditte Nørregaard, kan kontaktes på faellesskabsguide@furesoe.dk eller telefon 21 52 35 59.
Inspirationsmøde om flere veje til fællesskaber finder sted den 22. juni 2026 kl. 17.00-19.00 ved Caféscenen i Galaksen, Bymidten 48, Værløse.
Fællesskabsby er startet i et partnerskab mellem DAB-Lejerbo, Komiteen for Sundhedsoplysning og Ringsted Kommune og er støttet af Nordea-fonden.
Læs mere på faellesskabsby.dk/furesoe
Kontakter
Ditte NørregaardFællesskabsguide, Fællesskabsby Furesø
Tlf:21523559dml2@furesoe.dkJakob HermansenSekretariatsleder, Afdeling for Kultur og Fritid
Tlf:72164119jhe@furesoe.dkMia Felbo-KoldingSekretariats- og projektleder, Partnerskabet Fællesskabsby
Tlf:77 32 01 16mfk@dabbolig.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?9.6.2026 11:49:08 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.
Tryg start for nye hænder: Introforløb styrker kvalitet og tryghed i ældreplejen8.6.2026 09:32:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt fælles introduktionsforløb for ufaglærte medarbejdere er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre høj kvalitet og trivsel i Furesøs ældrepleje. Hold 1 har allerede bestået de 8 dages introforløb, mens hold 2 netop har sat sig på skolebænken.
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kom og diskuter dilemmaer med politikere den 9. juni22.5.2026 13:06:45 CEST | Pressemeddelelse
Skal rabat til seniorer fjernes og kanaliseres til skoleområdet? Skal skolerne omlægge arbejdet, så flere børn kan blive en del af de almene fællesskaber? Skal Furesø have flere virksomheder og dermed flere indtægter til velfærd selvom, det kan betyde færre naturarealer? Furesø Byråd inviterer: Kom og diskuter dilemmaer den 9. juni. Det er første skridt i budgetprocessen.
Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?12.5.2026 13:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

