Historisk boom i bofællesskaber
9.5.2026 06:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Der bliver bygget bofællesskaber som aldrig før, viser ny forskning fra Aalborg Universitet. 2020’erne er i høj grad bofællesskabets årti og samtidigt ser de også anderledes ud og ligger andre steder, end de historisk har gjort. Lørdag den 9. maj er det bofællesskabernes dag.

Siden 2020 er der hver dag blevet bygget fire nye boliger til bofællesskaber. Det er et regulært byggeboom og vi er nu midt i det, forskerne beskriver som bofællesskabernes årti. Det betyder også, at antallet af danskere, der bor i bofællesskab, er fordoblet siden 2015, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. En ny omfattende rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet (AAU) viser, at der siden 2020 er etableret over 160 nye bofællesskaber med mere end 8.000 boligenheder på landsplan, hvilket er en markant vækst i forhold til tidligere årtier
- Bofællesskaber er ikke længere et nichefænomen. De er i stigende grad blevet en integreret del af det danske boligmarked og bliver valgt til af mange danskere. Det er særligt parcelhusgenerationen, der er vokset fra deres mange kvadratmeter, der driver udviklingen, men de er langt fra alene. Familier, unge og enlige søger også mod bofællesskabernes muligheder og fællesskab i langt højere grad end tidligere, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker på BUILD og medforfatter på rapporten.
Seniorbofællesskaber dominerer stadig
Seniorbofællesskaber udgør rygraden i udviklingen og står for omkring to tredjedele af alle bofællesskaber i Danmark. De dækker ønsket om fællesskab, tryghed og et aktivt ældreliv, men samtidig peger analysen på en markant opblomstring af tværgenerationelle bofællesskaber, hvor familier, enlige og seniorer bor side om side. Væksten i økosamfund er stagneret, selv om bæredygtighed fortsat spiller en central rolle. I mange nyere bofællesskaber er grønne løsninger og fælles ressourcer blevet en selvfølgelighed.
Fra fælles initiativ til professionelle udviklere
Et af forskernes mest markante fund er et strukturelt skifte i, hvem der står bag udviklingen af bofællesskaber. Historisk er bofællesskaber blevet bygget af engagerede mennesker med en drøm om mere fællesskab, men nu er udviklingen i høj grad blevet kommercialiseret. Flere end 90 procent af de nye boligenheder siden 2020 er etableret af private developere, investorer og almene boligorganisationer. Den gennemsnitlige størrelse er steget fra under 20 boliger i tidligere årtier til over 50 boliger i dag, og enkelte nye projekter rummer flere hundrede beboere.
- De kommercielle aktørers indtog på markedet har betydet, at der i dag er langt flere varer på hylderne. Det er nu meget nemmere at finde et bofællesskab, der er skræddersyet til ens ønsker for balancen mellem privatliv og fællesskab. Samtidigt ser vi også, at bofællesskaberne har flyttet sig rent geografisk. Hvor de før typisk lå langt ude på landet, ligger de nu i transportkorridorerne til de større byer og gør det dermed muligt at kombinere fællesskabet med karrieren og pendlerlivet, siger Stephen R. Lloyd-Moffett, professor på California Polytechnic State University og medforfatter på analysen.
Rapporten er baseret på den hidtil mest omfattende kortlægning af danske bofællesskaber og samler data fra en lang række nationale og internationale kilder.
Læs hele rapporten her.
Fakta:
- I dag er der ca. 613 bofællesskaber med i alt 18.000 boliger
- 26% af bofællesskaberne (162) og 45% af boligerne (8.200) er etableret i dette årti
- Andelen af boliger i bofællesskaber er steget fra 0,2 % i 2000 til 0,62 % i 2025.
- Seniorbofællesskaber udgør 67 % af fællesskaberne, mens aldersblandede bofællesskaber repræsenterer 29 %, og økosamfund udgør omkring 4 %.
- Privat udlejning udgør 64 % af alle boliger opført siden 2020, sammenlignet med mindre end 5 % i 1990’erne og 2000’erne.
- Den gennemsnitlige størrelse på bofællesskaber er steget fra 20 boliger pr. bofællesskab før 2020 til over 50 boliger i projekter opført efter 2020.
- Der er otte kommuner, hvor mere end 20 % af alle nye boliger i den seneste femårsperiode er opført i bofællesskabsprojekter. I Region Sjælland er næsten 10 % af alle nye boliger opført i bofællesskaber, sammenlignet med 4 % på landsplan.
- Egedal, Lejre, Furesø, Albertslund, Køge og Roskilde har alle mere end 2 % af deres boligmasse i bofællesskaber.
Yderligere information:
Jesper Ole Jensen, seniorforsker Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet, tlf.: 2360 5616, jojen@build.aau.dk
Stephen R. Lloyd-Moffett, professor på California Polytechnic State University, srlm@build.aau.dk
Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver på AAU, tlf.: 3115 7533, ssd@adm.aau.dk
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Kongen kom forbi og gav bakterier navn8.5.2026 15:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 8. maj besøgte Hans Majestæt Kong Frederik Aalborg Universitet for at navngive bakterier i projektet Microflora Danica.
Kunstig intelligens hjælper dyrepasserne i Aalborg Zoo8.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet forsøger Aalborg Zoo sig med at få kunstig intelligens til at lave ressourcekrævende opgaver som f.eks. overvågning af dyrenes adfærd. Metoden understøtter dyrepassernes arbejde med at passe på dyrenes sundhed og velfærd, og kan også overføres til landbruget og vilde dyr.
Ny forskning: Grønlands mindste dyr ændrer sig med klimaet7.5.2026 14:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har i flere år studeret grønlandske insekter, og deres arbejde afslører flere overraskende resultater. Insekterne er tilpassede til både ekstrem varme og kulde, men ændringer i klimaet kan føre til forandringer i både adfærd og spisevaner hos dyrene. Det kan få store konsekvenser for både insekter, planter og større dyr i hele Arktis.
Ny AI-metode kan finde flere i risiko for alvorlig blodsygdom6.5.2026 14:07:55 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forskningsprojekt har vist, at en simpel blodprøve kombineret med kunstig intelligens kan gøre screening for thalassæmi og andre alvorlige blodsygdomme mere målrettet – og derved reducere udgifter og unødvendige tests.
Ny undersøgelse: Unge kræftoverlevere savner hjælp til livet efter hospitalet27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge kræftoverlevere oplever, at de står alene med store udfordringer, når behandlingen er afsluttet. Det viser en ny undersøgelse, som peger på et behov for mere målrettet støtte til ungdomslivet efter kræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum