Kongen kom forbi og gav bakterier navn
8.5.2026 15:49:11 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Fredag 8. maj besøgte Hans Majestæt Kong Frederik Aalborg Universitet for at navngive bakterier i projektet Microflora Danica.

I 1761 satte Kong Frederik 5. gang i en hidtil uset kortlægning af den danske flora fra svampe til ukrudt og blomster. En kortlægning, der er kendt under navnet Flora Danica.
265 år senere har Hans Majestæt Kongen nu sat punktum for en ny kortlægning af uhørt omfang: kortlægningen af Danmarks mikrobiologi baseret på mere end 10.000 prøver i projektet Microflora Danica fra marker, skove, søer, kystområder og bymiljøer over hele landet.
”Det er en ære, at H.M. Kongen på denne måde bidrager til dette skelsættende forskningsprojekt ved at navngive en række nyfundne bakterier, som forskerholdet har afdækket. Jeg vil også gerne takke for en god dialog om universitetets rolle,” siger rektor Per Michael Johansen.
Kongelige navne i mikroorganismernes atlas
Punktummet blev sat, da Kongen fredag 8. maj besøgte Aalborg Universitet for at navngive fire nye bakterielle arter.
”Besøget er for os forskere en smuk, symbolsk sammenkobling fra konge til konge mellem Flora Danica og Microflora Danica,” siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet og en af projektets ledere.
Han understreger, at bakterierne, som nu har fået navnene Graastenia ingridihorti, Gribskovia venatica og Querciregia multidomus af Kongen, ikke er valgt tilfældigt:
”Netop disse tre bakterier har vi først identificeret i områder tæt på Kongehusets residenser, nemlig i slotshaven ved Gråsten Slot, i Gribskov og ved Kongeegen ved Jægerspris Nordskov,” uddyber han.
Kongens besøg har også sat et royalt aftryk i det omfattende atlas med navngivningen af en fjerde bakterie: Bakterien Margrethea Danica, der er opkaldt efter H.M. Dronning Margrethe.
Første danmarkskort over jordens usynlige liv
Prøverne i Microflora Danica er indsamlet over seks år og analyseret med avanceret DNA-teknologi. Resultatet er et usædvanligt detaljeret kort over Danmarks mikrobielle mangfoldighed.
"I første omgang har det helt enkelt handlet om at finde ud af, hvordan det mikroskopiske landskab og liv ser ud. Det har været en enorm opgave og helt fantastisk at være med til at fylde de blanke steder på kortet ud. Jeg betragter os som opdagelsesrejsende i mikrobernes verden,” forklarer Mads Albertsen.
Næste skridt er at undersøge de enkelte mikroorganismers egenskaber og rolle i økosystemerne – og vurdere, om den nye viden bør ændre, hvad vi gør i praksis.
”Vi har for eksempel fået en helt ny indsigt i de bakterier, som deltager i omsætningen af kvælstof og dannelse af drivhusgasser. Det kan få stor betydning for arealomlægning, naturgenopretningsprojekter og måden, vi benytter produktionsjord på," vurderer Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet og den anden af projektets ledere.
Navngivning af bakterierne
Et bakterielt navn består af et slægtsnavn og et artsnavn. De tre bakterier, som H.M. Kongen har navngivet, er nye arter, men også de første medlemmer af deres slægt. Derfor indgår både "slægten" og "arten" i det videnskabelige navn. Navnene er opkaldt efter findestedet nær en af Kongehusets residenser.
Her er de navne, kongen valgte:
Graastenia ingridihorti
Gråsten Slot har været benyttet som det fungerende regentpars primære sommerbolig, og slottet er kendt for at være samlingsstedet for hele den kongelige familie.
Graastenia ingridihorti refererer til "Ingrids have", idet Dronning Ingrid havde stor indflydelse på etableringen af slotshaven.
Gribskovia venatica
Gribskov er en del af parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Området omkring Gribskov kan betegnes som kongens officielle og ceremonielle baghave. Navnet Gribskovia venatica refererer til "jagt".
Querciregia multidomus
Kongeegen ved Jægerspris Nordskov er Danmarks ældste egetræ. Kongehuset har siden midten af 1800-tallet sikret bevaringen af de gamle træer. Querciregia multidomus refererer til, at træet er hjem for en masse insekter og svampe, der kun er fundet i dette specifikke træ.
Margrethea Danica
Bakterien Margrethea Danica er opkaldt efter H.M. Dronning Margrethe. Bakterienavnet er givet til en ny, sjælden bakterie, der er repræsentativ for en stor ny gren i ”livets træ”. Livets træ gør det muligt for forskere at forstå hvorfor, hvordan og hvornår verdens millioner af arter er opstået. Det er yderst sjældent at finde nye store grene i livets træ, men når det en sjælden gang sker, så opkaldes bakterien efter en markant personlighed.
Læs mere om Microflora Danica
- Forskningen er udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature
- Aalborg Universitets pressemeddelelse om projektet
- Ingeniøren har kåret Microflora Danica som årets danske forskningsresultat i 2025 – læs ’Storslået og betydningsfuldt: Danmarks mikroflora-kortlægning vækker international opsigt’
- Se, om der er en bakterie opkaldt efter netop din by på dette interaktive kort over Danmarks bakterier:
- Navngivningen er publiceret i Nature Microbiology
Yderligere information:
Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, ma@bio.aau.dk, tlf.: 99403560
Per Halkjær, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, phn@bio.aau.dk, tlf.: 21735089
Simon Danneskiold-Samsøe. Journalist og presserådgiver, Aalborg Universitet, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 31157533
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Kunstig intelligens hjælper dyrepasserne i Aalborg Zoo8.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med forskere på Aalborg Universitet forsøger Aalborg Zoo sig med at få kunstig intelligens til at lave ressourcekrævende opgaver som f.eks. overvågning af dyrenes adfærd. Metoden understøtter dyrepassernes arbejde med at passe på dyrenes sundhed og velfærd, og kan også overføres til landbruget og vilde dyr.
Ny forskning: Grønlands mindste dyr ændrer sig med klimaet7.5.2026 14:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har i flere år studeret grønlandske insekter, og deres arbejde afslører flere overraskende resultater. Insekterne er tilpassede til både ekstrem varme og kulde, men ændringer i klimaet kan føre til forandringer i både adfærd og spisevaner hos dyrene. Det kan få store konsekvenser for både insekter, planter og større dyr i hele Arktis.
Ny AI-metode kan finde flere i risiko for alvorlig blodsygdom6.5.2026 14:07:55 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forskningsprojekt har vist, at en simpel blodprøve kombineret med kunstig intelligens kan gøre screening for thalassæmi og andre alvorlige blodsygdomme mere målrettet – og derved reducere udgifter og unødvendige tests.
Ny undersøgelse: Unge kræftoverlevere savner hjælp til livet efter hospitalet27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge kræftoverlevere oplever, at de står alene med store udfordringer, når behandlingen er afsluttet. Det viser en ny undersøgelse, som peger på et behov for mere målrettet støtte til ungdomslivet efter kræft.
Aalborg Universitet har produceret en unik powerchip23.4.2026 09:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har produceret en powerchip, der er markant billigere end de aktuelt bedste på markedet. Nu er ambitionen at videreudvikle chippen til industrielt brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




