Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn
12.5.2026 12:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.

Det er hyggeligt, traditionsrigt og romantisk. Det er kultur og kunst på højeste niveau. Og så er det helt gratis.
For 20. gang drager Den Kongelige Ballet ud i det danske sommerlandskab for at danse i parker, museumshaver, på havne og foran slotte i hele Danmark. Kongelig sommerballet har eksisteret siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af danskere ud i sommervejret for at opleve Den Kongelige Ballet under åben himmel. Det er altid noget af et tilløbsstykke, hvor både garvede ballettomaner og nye balletelskere mødes til en gratis forestilling i det fri.
I år står programmet på et udvalg af Den Kongelige Ballets højdepunkter: Terpsichore og Apollon variationer samt Pas de deux fra Apollon, Prinsens solo fra Askepot, Bonde pas de deux fra Giselle, Pas de deux fra Rubiner, Vandspejl, Den døende svane, You make me feel so young fra Come Fly Away og Pas de deux fra Nøddeknækkeren. Balletdanserne viser også tre værker af August Bournonville – Den Kongelige Ballets store balletmester gennem 1800-tallet, hvis balletter fortæller levende historier med en naturlig varme og glæde, der stadig begejstrer publikum både herhjemme og i udlandet: Jockeydansen fra Fra Sibirien til Moskow, Pas de six fra Napoli og finalenummeret Tarantellen fra Napoli.
Programmet danses af 15 kongelige balletdansere: Holly Dorger, Emma Riis-Kofoed, Jonathan Chmelensky, Andreas Kaas, Eukene Sagues, Meirambek Nazargozhayev, Tobias Praetorius, Philip Duclos, Tomoka Kawazoe, Ditte Stoltenborg Baltzer, Beatriz Domingues, Grace Curry, Mattia Santini, Sylvester Jønson og Phillip Katsnelson.
Kongelig sommerballet besøger i 2026:
Søndag 7. juni kl. 19.00 — Ofelia Plads, København
Mandag 8. juni kl. 19.00 — Klosterlunden, Ringsted
Tirsdag 9. juni kl. 19.00 — Torvet, Nyborg
Onsdag 10. juni kl. 19.00 — Augustenborg Slotspark
Fredag 12. juni kl. 19.00 — Amfiscenen Værket, Randers
Lørdag 13. juni kl. 16.00 — Kabbel Hovedgård, Lemvig
Søndag 14. juni kl. 16.00 — Rebild Bakker, Skørping
Tirsdag 16. juni kl. 19.00 — Resenlund, Skive
Onsdag 17. juni kl. 19.00 — SMK Thy, Doverodde
Torsdag 18. juni kl. 19.00 — Musikhusparken, Aarhus
Fredag 19. juni kl. 19.00 — Vedbæk Syd Strand
Lørdag 20. juni kl. 16.00 — Rosengårdshaven, Stege
Særlig tak til vores samarbejdspartnere:
Ringsted Kommune, Oplev Ringsted, Kulturregion Fyn, Nyborg Kommune, Nyborg Kulturskole, Sønderborg Kommune, Værket, Randers Teaterforening, Randers Eventsekretariat, Bolværk-Limfjords frivillige, Kabbel Hovedgård, Fondene, Lemvig-Thyborøn Handel og Turist, Lemvig Kommune, Rebild Kommune, RebildPorten, Rebildselskabet, Skive Almene Kultur og Festival Fond, Skive kommune, Kulturforeningen Tysted, Sparekassen Thy, Dansk Anodiserings Industri, Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond, Thisted Forsikring, Thisted Kommune, Musikhuset Aarhus, VMK – Vedbæk Motorbåds Klub, Vedbæk Havn, Rudersdal Kommune, Restaurant Thorvald, Provianten, GSV Materieludlejning, Vordingborg Kommune.
Vi tager forbehold for ændringer i castet.
I tilfælde af regnvejr håber vi altid på opklaring og aflyser derfor først i sidste øjeblik inden forestillingsstart. Der vil ikke være opsatte stole – medbring selv tæppe eller stol. Kom gerne i god tid og oplev balletdansernes opvarmning på scenen, som starter 1½ time før forestillingen. Der udleveres gratis trykt program ved ankomst.
Læs mere her: https://www.kglteater.dk/ballet/2526/kongelig-sommerballet-turne/
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Verdis Macbeth vender tilbage til Operaen19.8.2026 13:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Benedict Andrews’ mørke og mareridtsagtige iscenesættelse af Verdis Macbeth kan igen opleves på Operaens Store Scene. Titelrollen synges af Den Kongelige Operas solist Jens Søndergaard, der fejrer sit 25-års kunstnerjubilæum med rolledebuten som Macbeth.
Arven vender tilbage og slår rekord10.8.2026 07:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling Arven opsat for tredje gang - det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.
Tusindvis oplevede Kongelig sommeropera i maj – nu fortsætter sommerturnéen30.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
7.400 publikummer lagde vejen forbi Den Kongelige Operas gratis koncerter i maj. Nu fortsætter Kongelig sommeropera med seks koncerter i august under åben himmel i Vemb, Bjerringbro, Esbjerg, Munkebo, Maribo og Rungsted.
Det Kongelige Kapel tager hul på sæsonen med europæisk turné og koncert i DR Koncerthuset28.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapel og chefdirigent Marie Jacquot åbner orkestrets koncertsæson med en koncert i DR Koncerthuset sammen med violinist Nikolaj Szeps-Znaider. Herefter pakkes instrumenterne, og mere end 100 musikere tager videre på turné til Concertgebouw i Amsterdam og Menuhin Festivalen i Gstaad.
The world’s oldest orchestra embarks on international tour with Marie Jacquot and Nikolaj Szeps-Znaider28.7.2026 10:00:00 CEST | Press release
The Royal Danish Orchestra and Chief Conductor Marie Jacquot travel to Amsterdam and Gstaad in August 2026, joined by Danish violinist Nikolaj Szeps-Znaider for concerts at the Concertgebouw and Menuhin Festival Gstaad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




