Ny CEPOS-analyse: Indkomstuligheden er steget – men alle indkomstgrupper er blevet rigere
5.5.2026 13:39:48 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Indkomstuligheden i Danmark er steget siden starten af 1990’erne, men udviklingen dækker over, at alle indkomstgrupper opgjort på deciler har haft fremgang. Samtidig er formueuligheden (ekskl. unoterede aktier) faldet de seneste årtier, viser ny analyse fra CEPOS

Debatten om stigende ulighed har længe præget den økonomiske dagsorden i Danmark. Men en ny CEPOS-analyse nuancerer billedet.
Siden 1987 er indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten nemlig steget fra 22,1 pct. til 30,4 pct. Stigningen har fundet sted under samtlige statsministre i perioden – uanset politisk farve.
"Uligheden er steget under Mette Frederiksen. Det samme så vi under Poul Nyrup og Helle Thorning, da de var socialdemokratiske statsministre. Der er ikke ret meget, der tyder på, at uligheden falder, når Socialdemokratiet har magten. Heller ikke de år, hvor ulighed har været et stort valgtema," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og underdirektør i CEPOS.
Analysen viser, at de laveste indkomstdeciler siden slutningen af 1980’erne har haft en årlig real indkomstfremgang på omkring 1 pct., mens top 10 pct. har haft en højere gennemsnitlig vækst.
Tager man højde for, at der er stor udskiftning i personkredsen, der udgør de laveste indkomstgrupper og følger man de samme konkrete personer år for år, så fremgår det, at dem med de laveste indkomster har den største indkomstfremgang og dem med de højeste indkomster har den laveste indkomstfremgang.
Analysen viser også, at uligheden trækkes op af, at udgifterne til overførselsindkomster udgør en stadig mindre del af økonomien. Og det til trods for, at overførselsindkomsterne er vokset realt. Og mens ændringer i skattesystemet bidrager til at reducere uligheden, så trækker højere aktieindkomster og øget lønspredning mod øget ulighed.
Når man ser på formuer, tegner der sig et andet billede. Her er uligheden ikke steget – snarere tværtimod.
"Formueuligheden ekskl. unoterede aktier, som er de eneste vi kan følge over 10 år tilbage, er faldet. Det skyldes bl.a. at pensionsformuerne er vokset markant og har øget formuerne i bunden og midten af formuefordelingen. Samtidig er andelen af personer med negativ nettoformue faldet betydeligt," siger Mia Amalie Holstein.
Skiftende regeringer har typisk gennemført reformer, der øger uligheden, for at få flere i arbejde og styrke væksten.
"Selvom uligheden har været stigende, er vi stadig et af de mest lige lande i verden. Skulle vi finde på at gennemføre reformer, som øger uligheden yderligere, så vil vi stadig ligge i toppen," siger Mia Amalie Holstein.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se hvilke uddannelser der giver den højeste løn10.6.2026 12:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i indkomsten på tværs af lange videregående uddannelser. Matematiske og økonomiske uddannelser topper fortsat listen, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger i bunden, viser ny CEPOS-analyse
Nye CEPOS-beregninger: Alle familietyper vinder på regeringens skatteudspil – se, hvem der får de største gevinster her3.6.2026 14:45:12 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS har beregnet konsekvenserne af regeringens nye skattetiltag for en række typiske familietyper. Beregningerne viser, at alle familietyper samlet set får en gevinst, men størrelsen varierer betydeligt
Ny CEPOS-analyse: Det vil tage 14 år at tilbagerulle SVM-regeringens tre års bureaukrati-jobfest i staten29.5.2026 11:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Med det nuværende tempo vil SVM-regeringens egen forøgelse af antallet af ledere og administratorer i staten først være tilbagerullet i 2040, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum