Vejdirektoratet

Rute 16 får ny asfalt ved Grenaa

5.5.2026 14:20:52 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Vejdirektoratet udskifter asfalt på Ringvejen og Hovedvejen frem mod Århusvej i Grenaa fra onsdag 6. maj og cirka en måned frem.

Vejarbejdet bliver udført i de sene aften- og nattetimer. Foto: Vejdirektoratet
Vejarbejdet bliver udført i de sene aften- og nattetimer. Foto: Vejdirektoratet

Den kommende tid vil Vejdirektoratet være til stede på rute 16 ved Grenaa, hvor den nuværende asfalt skal udskiftes på en ca. 1 km lang strækning fra Ringvejen og Hovedvejen op til krydset ved Århusvej.

Arbejdet begynder onsdag den 6. maj og forventes at vare omkring en måned. Arbejdet er dog afhængigt af vejret.

Sådan foregår arbejdet

Den eksisterende belægning fræses af, der udføres nødvendige reparationer, og der udlægges nyt slidlag. Afslutningsvis opmærkes vejen med nye striber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.    

Information til trafikanterne

Vejarbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne og medfører, at strækningen periodevis vil være spærret i begge retninger. Følg den opsatte skiltning på stedet.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye