Hastighedsgrænsen ved vejarbejder er ikke for sjov
5.5.2026 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Sommerhalvårets mange vejarbejder får Vejdirektoratet til at relancere kampagne, der skal minde trafikanterne om at køre forsigtigt, når de passerer et vejarbejde.

Sommerhalvåret er for Vejdirektoratet ensbetydende med en stor mængde vejarbejder på statsvejene over hele landet. Derfor relancerer Vejdirektoratet nu kampagnen ”Kør forsigtigt ved vejarbejde”, der skal huske trafikanterne på, at de skal være særligt opmærksomme og overholde hastighedsgrænsen, når de kører forbi et vejarbejde.
Ved vejarbejder er det nemlig vigtigt, at trafikanterne udviser ekstra opmærksomhed, da der er flere ting at holde øje med, fortæller afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.
”Vejens forløb kan være ændret, vejbanerne er måske smallere end normalt, eller der kan være tunge maskiner placeret tæt på kørebanen. Det er alt sammen ting, der gør, at man skal være opmærksom og køre langsommere end normalt, også når der ikke er nogen vejarbejdere på stedet,” siger Marianne Foldberg Steffensen.
Mange grunde til at sænke farten
Samtidig har det også større konsekvenser, når der sker uheld ved vejarbejder. Trafikken bliver lettere blokeret, og det er sværere for udrykningskøretøjer at nå frem. Men i sidste ende handler det naturligvis først og fremmest om, at hverken trafikanter eller vejarbejdere kommer til skade, fortæller Marianne Foldberg Steffensen.
”Der er mange gode grunde til, at man skal sænke farten, når man passerer et vejarbejde. Både for vejarbejdernes skyld, men så sandelig også for ens egen sikkerhed. Som vi også siger i kampagnen, så er hastighedsgrænsen ikke for sjov,” siger hun.
Kampagnen kører fra tirsdag den 5. maj, hvor trafikanterne kan møde kampagnen på skilte langs vejarbejder i hele landet og på de sociale medier. Kampagnen kørte første gang i 2024, og den ligger i forlængelse af tidligere trafiksikkerhedskampagner som ’Stil skarpt – vejarbejde kræver fokus’ og ’Pas på os der vejarbejder’.
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane helt frem til flettepunktet
- Hold øje med udrykningskøretøjer og giv dem plads
Nøgleord
Kontakter
Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:22 38 32 22mast@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærringer ved <55> Horsens N udskydes til efter Kristi Himmelfartsdag13.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet flytter døgnspærringer af nordgående til- og frakørsler ved <55> Horsens N til efter Kristi Himmelfartsdag på grund af vejret.
Til- og frakørsler spærres ved <58> Hedensted og <59> Hornstrup på E45 forskellige dage i maj og juni13.5.2026 13:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges slidlag på strækningerne forbi <58> Hedensted og <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej, og det giver spærringer af til- og frakørsler døgnet rundt nogle dage.
Vejdirektoratet etablerer adgangsvej og anløbsplads til forundersøgelser i Limfjorden i forbindelse med det kommende tunnelbyggeri13.5.2026 13:39:17 CEST | Pressemeddelelse
De forberedende anlægsarbejder med etablering af en adgangsvej og en anløbsplads til skibe syd for Egholm skal sikre adgang til, at de geotekniske og arkæologiske undersøgelser på lavt vand kan gennemføres. Adgangsforholdene er ved Egholm komplicerede på grund af de lave vanddybder.
Frederikssundsmotorvejen får ny asfalt mellem Rødovre og Ballerup13.5.2026 10:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på Frederikssundsmotorvejen mellem motorvejskryds Rødovre og motorvejskryds Ballerup i vestgående retning.
Stort asfaltarbejde skifter retning på E45 ved Aarhus13.5.2026 10:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at lægge det sidste lag asfalt på udbygningen af E45 mellem Aarhus V og Tilst fortsætter nu i nordgående retning. Vejdirektoratet minder om ændrede forhold fra mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum