Varmepumpeindustrien i Danmark

Nye tal: Spar 150.000 kroner ved at skrotte gasfyret

Del

Boligejere kan spare op mod 150.000 kroner over et gasfyrs levetid ved at skifte til en varmepumpe. Det viser nye beregninger, som understreger behovet for klare rammer og hurtigere adgang til tilskud, mener brancheforeningen Varmepumpeindustrien.

En konvertering fra gas til varmepumpe giver kunderne en samlet besparelse på omkring 150.000 kroner, viser nye beregninger på baggrund af officielle kilder.    

Beregningerne sammenligner varmekilderne ud fra en levetid på 20 år og medregner alle investeringer, tilskud og driftsomkostninger.  

– Varmepumper er en af de billigste veje til grøn varme, men størrelsen på den indledende investering kan virke uoverskuelig for kunden og fjerne fokus fra den samlede besparelse og værdi, de tilfører. Det er en skam, da den grønne omstilling af Danmark dermed bliver forsinket, siger Niels Peter Skov, bestyrelsesformand i brancheforeningen Varmepumpeindustrien (VPI). 

Varmepumpemarkedet ved at tø op 

Af samme grund glæder VPI sig over, at tilskuddet til individuelle varmepumper netop er blevet forhøjet fra 17.000 kroner til 27.000 kroner. Det er et vigtigt skridt på vejen til det, der kan få omstillingen til at gå stærkere.  

– En varmepumpe betaler sig over tid, men mange holder igen, fordi de ikke ved, om tilskuddet er inden for rækkevidde. Af samme årsag havde vi allerhelst set, at tilskuddet blev til et fradrag, så danskerne kan handle, når de har motivationen i stedet for at vente på puljeåbninger, siger Niels Peter Skov. 

Varmepumpemarkedet er stadig langt fra toppen i 2022, hvor der blev installeret omkring 40.000 vandbårne varmepumper. I 2025 forventes cirka 16.000 nye installationer, men salget har været i fremgang siden bundniveauet i 2024.   

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Så meget kan forbrugerne spare på 20 år ved at skifte fra gasfyr til varmepumpe, viser beregninger fra officielle kilder.
Så meget kan forbrugerne spare på 20 år ved at skifte fra gasfyr til varmepumpe, viser beregninger fra officielle kilder.
Download
Niels Peter Skov, bestyrelsesformand i brancheforeningen Varmepumpeindustrien (VPI)
Niels Peter Skov, bestyrelsesformand i brancheforeningen Varmepumpeindustrien (VPI)
Download

Varmepumpeindustrien - VPI

Varmepumpeindustrien - VPI - samler branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper. 

Foreningen arbejder målrettet på, at varmepumper skal opnå en central placering i fremtidens danske fossilfrie energipolitik. Det gælder individuelle varmepumper, varmepumper i industrien og varmepumper i fjernvarmesektoren. Samtidig har foreningen særlig fokus på kvalitet og energieffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Varmepumpeindustrien opfordrer Dan Jørgensen til at sætte varmepumpeteknologien højt på dagsordenen i EU-Kommissionens arbejde30.11.2024 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

”Hvordan får vi udrullet vedvarende energi nok, hurtig nok ?”, spørger Dan Jørgensen, nu ny EU-kommissær for energi og boliger, efter Europa-Parlamentets godkendelse af den ny Europa-Kommission. ”Det er den vedvarende energi, der skal bære denne omstilling”, siger Dan Jørgensen videre. Varmepumpeindustrien er enig og står klar til at levere en afgørende del af løsningen. Varmepumpeindustrien (VPI) har derfor også kontaktet Dan Jørgensen med en opfordring til at sætte varmepumpeteknologien højt på dagsordenen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye