Igennem blod-hjerne-barrieren: En ny æra for målrettet stråleterapi mod hjernetumorer
30.4.2026 09:16:32 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle præcisions-stråleterapi, der kan passere blod-hjerne-barrieren og behandle en af de mest dødelige former for hjernetumorer.
Et tværfagligt konsortium ledet af den danske biotekvirksomhed PreTT ApS har modtaget en investering på 31,2 mio. kr. fra Innovationsfonden til et forskningsprojekt kaldet PRE-BREACH. Projektet har til formål at udvikle en banebrydende form for stråleterapi, der kan krydse blod-hjerne-barrieren og behandle glioblastom – en af de mest aggressive og dødelige former for hjernekræft.
Glioblastom er en af de mest dødelige kræftformer, hvor 75–80% af patienterne dør inden for to år af diagnosen. Tumorens placering i hjernen begrænser mulighederne for kirurgi og ekstern stråling, og blod-hjerne-barrieren forhindrer de fleste behandlinger i at nå frem til tumoren.
Penetration og målretning af stråleterapi
PRE-BREACH-projektet kombinerer flere teknologiske gennembrud i én terapeutisk platform, der skal levere stråling med ekstrem præcision:
- En transport-mekanisme
En specialdesignet antistof-teknologi, der aktivt krydser den ellers uigennemtrængelige blod-hjerne-barriere.
- Målrettet præcision
Antistoffet binder selektivt til en receptor, der er stærkt udtrykt på tumorceller, og ophobes i tumoren, før den radioaktive komponent frigives direkte på tumoren. Dette reducerer stråling, og dermed skade, på sundt væv.
- Alfastråling
Ved at anvende denne korttrækkende, meget potente strålingstype kan kræftceller dræbes med ekstrem præcision, mens det omkringliggende raske hjernevæv skånes.
- Vores mission er at udnytte det fulde potentiale af radioterapy: præcision uden kompromis, udtaler Natalia Herrero Alvarez, CEO af PreTT.
- Ved at adskille målretningen mod kræftceller fra selve transport-mekanismen håber vi at forbedre både tolerabilitet og terapeutisk effekt – samtidig med at vi adresserer de leveringsudfordringer, der i årtier har hæmmet fremskridt for behandling af hjernekræft
Hun tilføjer, at målet er at udvikle en behandling, der kan levere et præcist, lokalt angreb gennem blod-hjerne-barrieren direkte til tumorens kerne – og med investeringen fra Innovationsfonden - bringe teknologien fra laboratoriet til patienterne.
Et stærkt tværfagligt konsortium
PRE-BREACH-konsortiet samler førende eksperter fra både industri og Danske universiteter, heriblandt:
- PreTT ApS – specialister i præ-targeterede radioterapi og projektkoordinator
- Københavns Universitet, Cluster for Molecular Imaging, Institut for Biomedicinske Videnskaber – eksperter i avanceret molekylær billeddannelse og radionuklidbehandling
- Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi – eksperter i radiokemi
- Rigshospitalet, Finsen Laboratoriet – specialister i antistofudvikling
- Curasight A/S – ansvarlige for klinisk og regulatorisk strategi
- PanTarg ApS – ekspertise i receptorbiologi og antistofbaserede terapier
Innovationsfonden investerer 31,2 mio. kr. i projektet, som løber over fem år. Ved projektets afslutning i 2030 er målet at levere en komplet præklinisk pakke, der kan understøtte de første kliniske forsøg i mennesker.
Hvis projektet er en succes, kan PRE-BREACH bane vejen for en sikrere og mere effektiv behandling af glioblastom med potentiale til at forbedre både overlevelse og livskvalitet. Projektet kan samtidig styrke Danmarks position som international frontløber inden for kræftbehandling.
Projektfakta
- Fulde navn: Innovative uPAR Pretargeted Alpha Radioligand Therapy for Glioblastoma (PRE-BREACH)
- Samlet budget: 41,6 mio. kr.
- Bevilling fra Innovationsfonden: 31,2 mio. kr.
- Projektperiode: 2026–2030
- Partnere: PreTT ApS, Københavns Universitet, Rigshospitalet, Curasight A/S, PanTarg ApS
Kontakter
Natalia Herrero AlvarezProjektkoordinatorPreTT ApS
Tlf:+45 53 52 04 43natalia.herrero@pre-tt.comLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Nyt dansk rumprojekt vil styrke Europas adgang til solceller til små satellitter27.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Innovationsfonden vil et nyt danskledet rumprojekt udvikle en langt billigere europæisk løsning til strømforsyning i små satellitter. Med SATSOL vil partnerne bringe tilpasset solcelleteknologi fra jorden ind i rummet og sigte mod høj ydeevne, lavere omkostninger og større europæisk forsyningssikkerhed.
Droner i parløb skal finde jordens skjulte ressourcer23.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To droner i parløb skal fra luften analysere undergrunden og bidrage til at løse centrale samfundsudfordringer som forurening, råstofmangel og vandforvaltning. Det er målet i et nyt projekt, som Innovationsfonden har investeret 19,3 mio. kr. i.
QGRID vil beskytte kritisk infrastruktur med kvantesikret kommunikation og intelligente fiberkabler20.4.2026 08:57:49 CEST | Pressemeddelelse
Med en kombination af kvanteteknologi og intelligent fibersensorik skal det nye forsknings- og innovationsprojekt QGRID gøre det muligt både at beskytte data og opdage fysisk indtrængen i realtid. Perspektivet er stærkere forsyningssikkerhed, bedre beredskab og nye danske eksportmuligheder. Innovationsfonden investerer 13,8 mio. kroner i projektet.
Ny AI-platform skal styrke diagnoser i kommende Region Østdanmark16.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt offentlig-privat partnerskab vil med en investering fra Innovationsfonden løse en af sundhedsvæsenets største udfordringer: At få kunstig intelligens ud af testlaboratoriet og ind i de kliniske afdelinger til gavn for patienterne. Målet er at udbrede anvendelsen af kontrolleret kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
Danske droner skal sikres mod angreb15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Droner er sårbare. Men nyt projekt skal udvikle dansk teknologi, der gør droner mere robuste og sikrer dem mod for eksempel jamming. Samtidig bidrager projektet til at gøre EU og NATO uafhængig af ikke-europæiske leverandører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum