Ny teknologi skal omdanne ubrugelig plastaffald til værdifulde kemiske produkter

I Danmark er vi generelt gode til at sortere vores affald, men kun ca. 30 procent af alt vores plastikaffald bliver rent faktisk genanvendt. Resten ender i forbrændingsovne og udleder store mængder CO2. På verdensplan er udfordringen endnu større. Mindre end 10 procent af plastikaffaldet genanvendes, mens millioner af ton hvert år går tabt til deponi eller ineffektive behandlinger. Det hæmmer både klimamål og forsyningssikkerhed.

Derfor sigter et nyt forsknings- og innovationsprojekt, PLASTCHAIN, nu mod at udvikle en dansk løsning, der på sigt kan anvendes verden over til at håndtere denne mængde affaldsplastik. Målet er at gøre vores nuværende affald til vores fremtidige ressource.

Mindre CO₂ og mindre afhængighed af fossile råstoffer

Potentialet er betydeligt. På verdensplan går mellem 19 og 23 millioner ton plastaffald hvert år tabt. Hvis det blev udnyttet effektivt, kunne det omdannes til op mod 15 millioner ton kemiske grundprodukter – svarende til næsten 20 procent af kemiindustriens globale forbrug af methanol.

PLASTCHAIN-projektet skal udvikle den teknologiske platform, som kan bruges til at skabe den udvikling. Projektkonsortiet vil lave de grundlæggende ingeniørmæssige studier og planer, der skal til for at bygge et første plastik-genanvendelsesanlæg, der bruger høj-temperatur processer til at nedbryde plastikken til dens individuelle delkomponenter, for derefter at opbygge disse i brugbare molekyler.

- Vores målsætning med projektet er at kunne hjælpe med at sikre forsyningen til den kemiske industri, som ellers vil skulle opkøbe deres råstoffer andre steder i verden, fx i Asien, skabe højteknologiske arbejdspladser, hjælpe kemi-sektoren med at omstille sig fra fossile brændstoffer og styrke Europas resiliens i forsyningssikkerheden, siger Jan Kamyno Rasmussen, direktør i SemperCycle.

Første anlæg på tegnebrættet

Projektet samler både forsknings- og industripartnere. DTU bidrager med forskningskompetencer inden for højtemperatur- og katalytiske processer. SemperCycle har udviklet selve høj-temperaturprocessen, kaldet forgasning, der ellers normalt kun bruges på kul og fossile produkter, til at kunne håndtere plastikaffald. Og med sin unikke sammensætning af industri, vedvarende energi og infrastruktur er GreenLabs grønne industripark den oplagte lokation for et første højtemperatur-genanvendelsesanlæg, mens det australske firma Hysata bidrager med planlægningen vedrørende et innovativt elektrolyseanlæg der skal indgå i anlæggets produktion.

- I CHEC forskningscenteret på DTU-Kemiteknik arbejder vi tæt sammen med industrien om at udvikle ny teknologi indenfor højtemperatur- og katalytiske processer. Med fokus på forgasning af affaldsplastik og efterfølgende katalytisk syntese af basiskemikalier som f.eks. metanol er projektet således i kernen af vores kompetencer. Samtidig er PLASTCHAIN  et virkeligt godt eksempel på et projekt der udvikler teknologi, der opfylder DTU’s mission om at teknologi skal være til gavn for samfundet, udtaler professor Anker Degn Jensen fra DTU.

Projektet vil frem til tidlig 2029 planlægge det faktiske anlæg, der skal bygges, hvorefter det første spadestik forventes at blive taget i 2029.

Derfra er det meningen, at der skal bygges en række anlæg landet over, der kan bidrage til både at håndtere plastikaffald, gøre vores forsyninger af råstoffer mere uafhængig og robust, samt skabe grundlaget for at videreeksportere denne teknologi og know-how til andre europæiske lande.

Fakta

• Innovationsfondens investering: 17,2 mio. kr.
• Samlet budget: 23,4 mio. kr.
• Varighed: 3 år & 1 måned
• Officiel titel: Demonstration of Plastic Waste to Low Carbon Methanol Value Chain