Mozarts Idomeneo i stærk, aktuel iscenesættelse vender tilbage
29.4.2026 14:13:05 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Robert Carsens Reumert-belønnede og anmelderroste iscenesættelse af Mozarts opera Idomeneo fik kun tre opførelser til premieren i 2020, fordi Corona lukkede landet ned. Nu er den stærke forestilling tilbage og kan opleves på Operaens Store Scene.

Mere end 180 medvirkende er på scenen og i orkestergraven, når Robert Carsens opsætning af Mozarts første, store mesterværk, Idomeneo, vender tilbage til Operaen. Forestilling blev i 2020 Reumert-belønnet som Årets Opera, og Sine Bundgaard, der modtog en Reumert som Årets Sanger samme år for sin rolle som Elektra, synger igen rollen og takker med den af som fast operasolist på Det Kongelige Teater.

Mozarts første, store opera
Kong Idomeneo vender hjem fra den trojanske krig. Fanget i en voldsom storm lover han havguden Neptun at ofre det første menneske, han møder på land, hvis han overlever. Det gør han, men frelsen har sin pris - den første, Idomeneo møder, er hans egen søn.
I denne dramatiske kerne, baseret på en græsk myte, udfolder Mozart en fortælling om menneskelige konsekvenser af krig og umulige valg, men også om kærlighed, medfølelse og tilgivelse. Idomeneo var Mozarts første store, opera, skrevet af et kun 25-årigt geni.
En opera der giver genklang i vores tid
Mesterinstruktøren Robert Carsen sætter i sin iscenesættelse af Idomeneo fokus på, hvad det gør ved et menneske at miste både hjemland og familie på grund af krig.
„Idomeneo er et ekstraordinært værk, fordi det handler om krigens konsekvenser. Det handler ikke om selve krigen, men om det, der sker med de mennesker, som overlever den. Det er uhyre relevant i dag, fordi vi ser så mange mennesker, som er blevet fordrevet, som har mistet deres hjem, deres familier og deres land.,“ fortæller Robert Carsen og fortsætter:
„Operaen handler også om den yngre generation, som repræsenterer håbet for fremtiden, muligheden for forsoning, tilgivelse og for en ny begyndelse. Det, der er så bevægende ved værket, er, at det i sidste ende ikke er volden, der sejrer, men kærligheden; ikke hadet, men medfølelsen; ikke hævnen, men tilgivelsen.“

Robert Carsens iscenesættelse af Idomeneo udspiller sig i et stramt og råt scenografisk univers med storslåede scenebilleder mellem himmel og hav.
Mozarteksperten Julia Jones dirigerer Mozarts dramatiske mesterværk med Den Kongelige Operas tenor Niels Jørgen Riis i titelpartiet som Idomeneo. Sine Bundgaard kan igen opleves som Elektra, en præstation der sikrede hende Reumert-prisen som Årets Sanger 2020. Blandt de øvrige medvirkende er Gert Henning-Jensen, Gloria Tronel, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel.

Produceret i samarbejde med Teatro Real, Teatro dell’Opera di Roma og Canadian Opera
Idomeneo spiller på Operaens Store Scene fra 9/5 – 6/6 2026
Læs mere om Idomeneo HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Verdis Macbeth vender tilbage til Operaen19.8.2026 13:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Benedict Andrews’ mørke og mareridtsagtige iscenesættelse af Verdis Macbeth kan igen opleves på Operaens Store Scene. Titelrollen synges af Den Kongelige Operas solist Jens Søndergaard, der fejrer sit 25-års kunstnerjubilæum med rolledebuten som Macbeth.
Arven vender tilbage og slår rekord10.8.2026 07:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling Arven opsat for tredje gang - det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.
Tusindvis oplevede Kongelig sommeropera i maj – nu fortsætter sommerturnéen30.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
7.400 publikummer lagde vejen forbi Den Kongelige Operas gratis koncerter i maj. Nu fortsætter Kongelig sommeropera med seks koncerter i august under åben himmel i Vemb, Bjerringbro, Esbjerg, Munkebo, Maribo og Rungsted.
Det Kongelige Kapel tager hul på sæsonen med europæisk turné og koncert i DR Koncerthuset28.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapel og chefdirigent Marie Jacquot åbner orkestrets koncertsæson med en koncert i DR Koncerthuset sammen med violinist Nikolaj Szeps-Znaider. Herefter pakkes instrumenterne, og mere end 100 musikere tager videre på turné til Concertgebouw i Amsterdam og Menuhin Festivalen i Gstaad.
The world’s oldest orchestra embarks on international tour with Marie Jacquot and Nikolaj Szeps-Znaider28.7.2026 10:00:00 CEST | Press release
The Royal Danish Orchestra and Chief Conductor Marie Jacquot travel to Amsterdam and Gstaad in August 2026, joined by Danish violinist Nikolaj Szeps-Znaider for concerts at the Concertgebouw and Menuhin Festival Gstaad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum