Vejdirektoratet

Rute 15 får ny asfalt mellem Tirstrup og Homå

21.4.2026 13:52:51 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Fra søndag 26. april og cirka en måned frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på et længere stykke af rute 15 mellem Tirstrup og Homå på Djursland. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører perioder med spærringer og omkørsler.

Det pågældende stykke af rute 15 er også kendt som Århusvej og Århus Landevej. Foto: Vejdirektoratet
Det pågældende stykke af rute 15 er også kendt som Århusvej og Århus Landevej. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet går søndag 26. april i gang med at udskifte den nedslidte asfalt på en cirka ti kilometer lang strækning af rute 15 mellem Tirstrup og Homå på Djursland.

Arbejdet forventes at vare omkring en måned – afhængigt af vejret – og bliver udført i aften- og nattetimerne for at påvirke trafikken mindst muligt.

Sådan foregår arbejdet

Arbejdet bliver indledt med, at den eksisterende asfalt affræses, så den underliggende belægning kan blive repareret. Herefter udlægges et nyt slidlag, og til sidst bliver der påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.    

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, vil strækningen periodevis være spærret for trafik. Der vil i den forbindelse blive skiltet med omkørselsruter.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye