3. Limfjordsforbindelse: Ny natur på vej ved Nørholmsvej
20.4.2026 12:19:37 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at etablere erstatningsnatur, i form af ny eng og vandhuller til padder, inden anlægget af selve motorvejen begynder. Arbejdet finder sted ved Nørholmsvej og markerer en tidlig indsats for at give den nye natur de bedste betingelser.

På den kommende 3. Limfjordsforbindelse, der skal løbe vest om Aalborg, har det indledende arbejde været i gang siden foråret 2025. Nu går det første arbejde med etablering af erstatningsnatur i gang og endnu en entreprenør, Gunnar Nielsen A/S fra Års, bliver tilknyttet projektet.
Entreprenøren går nu i gang med at etablere cirka 7,5 hektar erstatningsnatur i form af eng og vandhuller til padder ved Nørholmsvej. I alt skal der etableres cirka 120 hektarer ny natur – som er vandhuller, eng, overdrev, strandeng, mose, rigkær og nye levesteder for flagermus.
Den nye natur skal erstatte den eksisterende beskyttede natur, der ikke kan undgå at blive påvirket af arbejdet med den kommende fjordforbindelse.
Mette Bentzen, der er projektchef i Vejdirektoratet, fortæller at hun glæder sig over, at arbejdet nu er sat i gang, så den nye natur får de bedste forudsætninger inden den eksisterende natur bliver fjernet.
"I Vejdirektoratet vejer hensynet til naturen og miljøet tungt i vores arbejde, og derfor er det godt, at vi nu får sat gang i arbejdet med at etablere ny natur og nye vandhuller til padderne. På den måde får naturen de bedste betingelser for at udvikle sig samtidig med at vi forbedrer infrastrukturen," fortæller Mette Bentzen.
Ny eng og vandhuller til padder
I første omgang etableres der cirka 7,5 hektar ny eng. En eng er kendetegnet ved at have en bestemt plantesammensætning og et bestemt fugtighedsniveau, og det er derfor vigtigt at jorden bliver forbehandlet tidligt, så de rette vækstbetingelser er til stede for den nye eng.
Derfor bliver der tilsat donortørv fra et eksisterende engområde, der eventuelt bliver suppleret med nøje udvalgte frøblandinger, som indeholder plantearter, der er karakteristiske for eng.
Foruden de nye engområder bliver der også etableret otte nye vandhuller, som skal fungere som levesteder for blandt andet strandtudser. For at sikre, at padderne tager de nye levesteder i brug, vil der på sigt blive opsat paddehegn omkring det eksisterende vandhul, som skal nedlægges. Tudser, der måtte blive fanget på den forkerte side af hegnet, vil blive flyttet manuelt.
Arbejdet med at etablere erstatningsnatur ved Nørholmsvej vil efter planen stå færdigt i løbet af sommeren.
Kontakter
Mette BentzenProjektchef
Tlf:72 44 32 77Tlf:51 34 30 47mebe1@vd.dkJeppe Lefoli ErnstKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 11 19 90jle1@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Cykelsti skal øge sikkerheden mellem Jels og Øster Lindet20.4.2026 13:56:18 CEST | Pressemeddelelse
En ny cykelsti ser snart dagens lys på Tøndervej mellem Øster Lindet og Jels. Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at etablere en dobbeltrettet cykelsti, som skal gøre det mere sikkert for cyklisterne at færdes langs vejen. Cykelstien forventes at stå færdig i maj 2027.
Trafikken flyttes på Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup20.4.2026 12:26:13 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken omlægges på ny mellem Tornved og Knabstrup i forbindelse med udbygningen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Omlægningen begynder onsdag den 22. april kl. 17:00.
Holbækmotorvejen får ny asfalt ved Roskilde17.4.2026 15:16:11 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 24. april til mandag 11. maj udskifter Vejdirektoratet asfalten på Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde. Arbejdet sker i begge køreretninger og bliver hovedsageligt udført i aften- og nattetimerne.
Svingbane mod København spærres i knap tre uger17.4.2026 14:51:27 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter, der kommer fra Overdrevsvejen, som bliver til Roskildevej, og skal dreje til venstre til Hillerødmotorvejens forlængelse mod København, skal forberede sig på en omkørsel i perioden fra mandag den 20. april til fredag den 8. maj på grund af asfaltarbejde.
Tilkørsel 63 Bramdrupdam spærres i sydgående retning15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. april til den 9. maj 2026 spærrer Vejdirektoratet for tilkørslen til E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved 63 Bramdrupdam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum