Vejdirektoratet

Spærring af E45-motorvejen ved <57> Horsens S i aften- og nattetimerne samt spærring af den sydlige tilkørsel i 24 timer

21.4.2026 09:45:37 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

E45 Østjyske Motorvej spærres ved <57> Horsens S i perioden fra 27. april til 8. maj, når der arbejdes på en ny bro. Trafikken ledes af og på motorvejen via til- og frakørslerne.

Tilslutningsanlæg 57 Horsens S på E45 Østjyske Motorvej
Der er forskellige trafikale gener omkring <57> Horsens S fra den 24. april til den 8. maj. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet

I forbindelse med at støbeformen til den nye bro ved <57> Horsens S skal fjernes, er Vejdirektoratet nødt til at spærre motorvejen under den nye bro. Det sker som led i arbejdet med at udbygge E45 mellem Vejle og Skanderborg.

Spærringerne sker i aften- og nattetimerne, hvor trafikken er mindst, og arbejdet dermed generer færrest mulige trafikanter.

I sydgående retning er motorvejen spærret fra mandag den 27. april til fredag den 1. maj.

I nordgående retning spærres motorvejen fra mandag den 4. maj til torsdag den 7. maj.

Derudover spærres motorvejen i begge retninger fra torsdag den 7. maj til fredag den 8. maj.

I alle perioderne sker spærringen mellem klokken 18:30 – 06:00. I dagtimerne er motorvejen åben som normalt.

Særligt i de tidlige aftentimer kan der forventes lettere kø og lidt forlænget rejsetid i forbindelse med spærringerne. Hjemmeværnet vil være til stede og dirigere trafikken på tværs af Vestvejen i de første timer.

Sydlig tilkørsel spærres i 24 timer

Forud for spærringerne af motorvejen i aften- og nattetimerne i perioden fra den 27. april til 8. maj spærres den sydlige tilkørsel ved <57> Horsens S i et døgn fra fredag den 24. april klokken 20:00 til lørdag den 25. april klokken 20:00.

Årsagen til spærringen er, at der skal udføres arbejde med afvandingsrør under tilkørslen. Mens den sydlige tilkørsel er spærret, kan trafikanter i stedet benytte tilkørsel <58> Hedensted. Der vil være skiltet med omkørselsrute via Vestvejen rute 451, Vejlevej/Hovedvejen rute 170 og Gesagervej.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye