Rundkørsel ved Drøwten i Struer udvides fra maj
21.4.2026 14:03:39 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Med start i maj måned udbygger Vejdirektoratet rundkørslen ved Drøwten i Struer, så den får to spor og en stitunnel.

Vejdirektoratet går i gang med at bygge rundkørslen ved Drøwten i Struer om i maj 2026 for at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Projektet omfatter en udvidelse til to spor samt etablering af en stitunnel, og arbejdet forventes afsluttet i december 2026.
Projektet indebærer, at rundkørslen udvides til to spor. Samtidig udvides til- og frakørslerne på Holstebrovej til to spor i hver retning. For cyklister og fodgængere etableres en stitunnel under det nordlige ben af Holstebrovej, så de kan krydse vejen sikkert og uden at komme i konflikt med biltrafikken.
”Vi gennemfører projektet for at skabe bedre fremkommelighed i området og samtidig øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Især stitunnelen bliver et vigtigt løft for trygheden i krydsningen,” siger projektleder Torben Juul Jørgensen fra Vejdirektoratet.
Som en del af projektet etableres også nye regnvandsløsninger. Der anlægges et regnvandsbassin sydøst for rundkørslen, og nordøst for rundkørslen etableres en pumpestation og et mindre bassin.
Forud for anlægsarbejdet er der gennemført arkæologiske forundersøgelser i april, og ledningsomlægninger begynder i nu.
Arbejdet vil påvirke trafikken i hele anlægsperioden. Der vil være indsnævrede spor og nedsat hastighed, og trafikanter må forvente længere rejsetid. I forbindelse med etableringen af stitunnelen lukkes Holstebrovej nord for rundkørslen i en kortere periode, hvor trafikken ledes via skiltet omkørselsrute.
”Vi tilrettelægger arbejdet, så generne for trafikanterne bliver så begrænsede som muligt. Blandt andet justerer vi løbende signalanlæggene for at sikre et fornuftigt trafikflow,” siger Torben Juul Jørgensen.
Vejdirektoratet forventer at have en entreprenør på plads i starten af april, så arbejdet kan gå i gang som planlagt i maj.
Kontakter
Jens GendersKommunikationskonsulent
Tlf:72 44 20 76jege@vd.dkTorben Juul JørgensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 79tjuj@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 15 får ny asfalt mellem Tirstrup og Homå21.4.2026 13:52:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag 26. april og cirka en måned frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på et længere stykke af rute 15 mellem Tirstrup og Homå på Djursland. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører perioder med spærringer og omkørsler.
Spærring af E45-motorvejen ved <57> Horsens S i aften- og nattetimerne samt spærring af den sydlige tilkørsel i 24 timer21.4.2026 09:45:37 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres ved <57> Horsens S i perioden fra 27. april til 8. maj, når der arbejdes på en ny bro. Trafikken ledes af og på motorvejen via til- og frakørslerne.
Cykelsti skal øge sikkerheden mellem Jels og Øster Lindet20.4.2026 13:56:18 CEST | Pressemeddelelse
En ny cykelsti ser snart dagens lys på Tøndervej mellem Øster Lindet og Jels. Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at etablere en dobbeltrettet cykelsti, som skal gøre det mere sikkert for cyklisterne at færdes langs vejen. Cykelstien forventes at stå færdig i maj 2027.
Trafikken flyttes på Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup20.4.2026 12:26:13 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken omlægges på ny mellem Tornved og Knabstrup i forbindelse med udbygningen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Omlægningen begynder onsdag den 22. april kl. 17:00.
3. Limfjordsforbindelse: Ny natur på vej ved Nørholmsvej20.4.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at etablere erstatningsnatur, i form af ny eng og vandhuller til padder, inden anlægget af selve motorvejen begynder. Arbejdet finder sted ved Nørholmsvej og markerer en tidlig indsats for at give den nye natur de bedste betingelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum