Dagrofa træder ind i Bælgfrugtspartnerskabet
16.4.2026 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Bælgfrugtspartnerskabet udvider endnu engang partnerkredsen og kan nu byde velkommen til Dagrofa. Dagrofa dækker over detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, der leverer til hoteller, restauranter, caféer og kantiner. Derudover er Aarstiderne og specialistselskaber som Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus også en del af koncernen.

Med Dagrofa ombord styrkes partnerskabet markant i detail- og foodserviceleddet – dér, hvor langt størstedelen af danskernes madvalg træffes. Dagrofa gør allerede en stor indsats for at øge udbuddet af dansk frugt og grønt og fordoblede i sidste måned sin ambition på området.
“Vi er meget glade for at kunne byde Dagrofa velkommen i Bælgfrugtspartnerskabet. De er en stor spiller, der rammer rigtig mange danskere hver dag, så at de styrker deres indsats omkring bælgfrugter både i detail og foodservice, har en reel betydning. Vi ved fra vores årlige undersøgelse af danskernes viden og holdninger til bælgfrugter, at næsten halvdelen af danskerne mangler inspiration fra supermarkederne. Men her går kæder som MENY foran – og kan være med til at inspirere andre,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.
Bælgfrugterne i både supermarked og foodservice
I dag købes omkring 80 procent af danskernes mad i supermarkedet. Derfor spiller detailhandlen en nøglerolle, hvis vi skal rykke danskernes kost i en retning med fokus på øget sundhed og mindre klimapåvirkning. Det handler ikke kun om oplysning, men om de konkrete valg, der møder forbrugerne i hverdagen: hvad der er på tilbud, hvad der står forrest på hylden, og hvad der bliver gjort nemt at vælge.
Samtidig er foodservice-sektoren afgørende for at nå endnu bredere ud. Hver dag serveres millioner af måltider på restauranter, i kantiner og på hoteller, og her kan foodservice inspirere og understøtte professionelle køkkener i at vælge bælgfrugter som et smagfuldt og sundt alternativ, der gør en forskel i praksis.
Netop derfor arbejder Bælgfrugtspartnerskabet på tværs af hele værdikæden – fra landbrug og producenter til detail, foodservice og organisationer – for at gøre bælgfrugter til et mere naturligt valg i hverdagen.
“Som detailkæde er vi med til at forme danskernes indkøbskurv hver eneste dag – gennem pris, placering og inspiration. Det ansvar tager vi alvorligt. For os handler det ikke om at diktere kundernes valg, men om at gøre det lettere at vælge det, mange faktisk gerne vil: mere grønt og flere bælgfrugter i hverdagen. Når bælgfrugter både giver god smag, variation og ofte er et prisvenligt alternativ, oplever vi også, at kunderne vælger dem til. Derfor ser vi et stort potentiale i samarbejdet i Bælgfrugtspartnerskabet,” siger Kristine Pilgaard, kommerciel direktør i MENY.
“Som leverandør til foodservice inspirerer vi allerede vores kunder, fra lokale caféer til Michelin-restauranter, til at bruge flere bælgfrugter i menuen. Vi glæder os til at fortsætte og styrke denne indsats gennem Bælgfrugtspartnerskabet, så det bliver endnu nemmere for de profesionelle køkkener at lave disse måltider,” siger Marlene B. Lindegaard, Gastronomisk Udviklingschef, Dagrofa Foodservice.
Bælgfrugtspartnerskabet tæller i dag mere end 80 aktører på tværs af værdikæden. Fælles for dem er ambitionen om at få flere bælgfrugter på både marker og tallerkener – og at udvikle løsninger, der virker i praksis.
Kort om Bælgfrugtspartnerskabet
Bælgfrugtspartnerskabet er et nationalt partnerskab, der arbejder for at fremme produktion og forbrug af bælgfrugter i Danmark. Partnerskabet samler aktører fra hele værdikæden – fra landbrug til detail og foodservice – og udvikler konkrete løsninger, der kan være med til at sætte det fælles mål: At alle spiser 100 gram bælgfrugter om dagen i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice udvider sortimentet med over 450 økologiske varer fra Aarstiderne18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros er netop flyttet hos Dagrofa Foodservice. Det betyder, at der er blevet tilføjet over 450 økologiske varer på hylderne hos fødevaregrossisten, som nu er tilgængelige for landets professionelle køkkener.
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum