Regionshospitalet Viborg sætter fokus på ensomhed blandt patienter med åreforkalkning i benene
8.4.2026 13:54:35 CEST | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Ny forskning skal undersøge, om det er muligt at styrke en mere helhedsorienteret behandling af patienter med åreforkalkning i benene, hvor deres sociale og mentale trivsel bliver tænkt ind som en vigtig del af det samlede patientforløb.

Åreforkalkning i benene, også kaldet perifer arteriesygdom (PAD), er en kronisk sygdom, hvor der er nedsat blodtilførsel til benene. Sygdommen kan medføre smerter og funktionsnedsættelse og i værste fald føre til amputation og tidlig død.
PAD forekommer især blandt ældre personer, og danske data viser, at livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er omkring 1 ud af 10. Samtidig kan sygdommen påvirke livet på andre måder, blandt andet ved at begrænse social deltagelse og øge risikoen for ensomhed og social isolation.
Målet er en styrket helhedsorienteret behandling
Sygeplejerske og ph.d.-studerende Rikke Krogh Glud fra Karkirurgisk Forskning ved Regionshospitalet Viborg undersøger i et nyt ph.d.-projekt, hvordan ensomhed og social isolation påvirker danske patienter med PAD, og hvilke konsekvenser det kan have for både sundhedsadfærd, medicinefterlevelse og sygdomsforløb.
Ph.d.-projektet kombinerer kvalitative interviews med kvantitative analyser af nationale spørgeskema og registerdata. Projektet består af fire delstudier og skal give et nuanceret billede af ensomhed som et muligt risikofelt, der i dag ikke indgår systematisk i behandlingen af PAD.
- Målet med projektet er at bidrage med ny viden, som kan styrke en mere helhedsorienteret behandling, hvor patientens sociale og mentale trivsel bliver tænkt ind som en vigtig del af det samlede patientforløb, fortæller Rikke Krogh Glud.
Solidt data danner grundlag for undersøgelsen
Ph.d.-projektet er baseret på Danish Vascular Survey (DanVasc), en national patientundersøgelse, hvor alle syv karkirurgiske afdelinger i Danmark har bidraget aktivt med indsamlingen af data.
– Jeg ser frem til samarbejdet i DanVasc og til at bidrage til udvikling af ny viden, der kan styrke patientforløb for denne patientgruppe, siger Rikke Krogh Glud.
Den landsdækkende undersøgelse DanVasc indsamler patientrapporterede oplysninger om blandt andet livskvalitet, sociale relationer og sundhedsadfærd og giver et enestående datagrundlag for forskning i, hvordan karsygdom påvirker patienters hverdag og helbred.
DanVasc er forankret i Karkirurgisk Forskning ved Regionshospitalet Viborg og bygger på et stærkt nationalt samarbejde på tværs af de karkirurgiske afdelinger, som gennem deres bidrag gør projektet muligt.
Ph.d.-projektet gennemføres med vejledning fra forskningsansvarlig og lektor Marie Dahl (Aarhus Universitet og Regionshospitalet Viborg) og professor Jes Lindholt (Odense Universitetshospital).
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. Hospitalsenheden beskæftiger tilsammen cirka 4800 medarbejdere, som årligt behandler omkring 441.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 60.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Ny afdelingsledelse på plads i Hospitalsenhed Midts nye afdeling Borgernær Sundhed5.5.2026 10:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingen Borgernær Sundhed overtager 1. januar 2027 ansvaret for en række opgaver, som Skive, Silkeborg og Viborg kommuner varetager i dag. Det bliver Bente Christensen og Peter Haahr, der kommer til at stå i spidsen for afdelingen som henholdsvis chefsygeplejerske og cheflæge.
Viborg-forskning indikerer lavere dødelighed efter forebyggende helbredstjek til 67-årige4.5.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsstudie viser, at en forebyggende helbredsundersøgelse, som 67-årige borgere i Viborg Kommune er blevet tilbudt, har ført til en lavere generel dødelighed blandt de inviterede sammenlignet med borgere, som ikke har modtaget tilbuddet. Studiet er baseret på data fra Viborg Screening Program (VISP) og er gennemført i et samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune.
Patologi i Hospitalsenhed Midt får ny cheflæge30.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Anna Poulsgaard Frandsen bliver i Hospitalsenhed Midt, når hun per 1. juni 2026 skifter job fra overlæge til cheflæge i Patologi.
Oversete udfordringer efterlader mange voksne med cerebral parese uden retning29.4.2026 13:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Manglende viden, forsinket behandling og store uopfyldte behov for rehabilitering præger livet for mange voksne med cerebral parese, viser en ny rapport fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt.
Erfaren psykiater med blik for helheden bliver ny cheflæge i Hospitalsenhed Midt8.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christine Ebbesen tiltræder 1. juni 2026 som ny cheflæge i Psykiatri i Hospitalsenhed Midt. Hun kommer med et stærkt fokus på at styrke tilbuddet til de psykiatriske patienter gennem uddannelse, samarbejde på tværs samt integration og ligestilling af somatik og psykiatri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum