Innovationsfonden investerer i avanceret dansk gasfermenteringsplatform med globalt potentiale
30.3.2026 08:00:00 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer 24,6 mio. kroner i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal omdanne industrielle affaldsgasser til værdifulde lav-CO₂-produkter i stor skala. Projektet har til formål at etablere en national platform for kontinuerlig gasbaseret bioproduktion og styrke Danmarks globale position inden for industriel bioteknologi.

En af de centrale flaskehalse i den grønne omstilling er manglen på effektiv og skalerbar infrastruktur til at omdanne CO₂ og andre industrielle gasser til bæredygtige produkter. Den udfordring vil forsknings- og innovationsprojektet Gas2X bidrage til at løse.
Ved at anvende Unibios avancerede U-Loop® bioreaktorteknologi vil projektpartnerne udvikle en kontinuerlig pilotplatform til gasfermentering, der er designet specifikt til gasformige substrater. Målet er at skabe et mere energieffektivt og skalerbart alternativ til konventionelle fermenteringssystemer, som typisk er dårligt egnede til gasbaseret produktion.
- Potentialet i gasfermentering er enormt, men manglen på skalerbare løsninger har været en væsentlig barriere. Med dette projekt tager vi et vigtigt skridt mod at gøre biobaseret produktion fra affaldsgasser til en industriel realitet, siger Jens Dynesen, CSO i Unibio A/S.
Fra affaldsgas til bæredygtige produkter
Den nye platform vil gøre det muligt at omdanne CO₂, CO, H₂ og metan til lav-CO₂-kemikalier og materialer. Den vil både fungere som en procesudviklingsfacilitet for virksomheder inden for gasfermentering og som et testsite for Carbon Capture and Utilization (CCU) for industrier, der ønsker at udnytte deres affaldsgasstrømme bedre.
Projektet adresserer det presserende behov for teknologier, der kan reducere drivhusgasudledninger fra sektorer, hvor reduktion er særlig vanskelig, og som fortsat i høj grad er afhængige af fossilt kulstof. Disse industrier står for en betydelig andel af de globale udledninger og er centrale for at nå både danske og internationale klimamål.
Effektiv teknologi med lavere klimaaftryk
I løbet af projektet vil partnerne optimere masseoverførsel, reaktordesign og kontinuerlig drift for at demonstrere høj produktivitet med lavt energiforbrug. Unibios vertikale loop-bioreaktor forventes at levere markant forbedret gas-til-væske-overførsel og større fleksibilitet på tværs af forskellige gaskilder sammenlignet med eksisterende teknologier.
Projektet forventes dermed at understøtte nationale klimamål gennem nye løsninger inden for Carbon Capture and Utilization, accelerere industriel dekarbonisering og skabe nye muligheder for vækst, eksport og global teknologisk førerposition.
Projektet er et samarbejde mellem Unibio A/S og Again og er finansieret af Innovationsfonden.
Fakta
- Innovationsfondens investering: 24,6 mio. DKK
- Samlet budget: 37, 1 mio. DKK
- Varighed: 3 år
- Officiel titel: Novel Danish Gas-Fermentation Demonstration Facility for Gas-2-X Applications
Om partnerne
Unibio er en global teknologivirksomhed, der udvikler og anvender avanceret gasfermentering. Med sin patenterede U-Loop®-teknologi omdanner virksomheden metan og andre gasser til lav-CO2-produkter. Teknologien er oprindeligt udviklet til bæredygtig produktion af protein til foder og akvakultur, men rummer derudover et bredt industrielt potentiale.
Again er en global biotekvirksomhed, der nytænker produktionen af essentielle produkter. Med hovedsæde i København omdanner virksomheden CO₂-affald til værdifulde produkter. Løsningerne er robuste og konkurrencedygtige i pris og bidrager til lavere CO₂-aftryk inden for bulk-, special- og finkemikalier samt gødning.
Kontakter
Anastasija VolcekaMarketing AssistantUnibio A/S
Tlf:31382875avo@unibiogroup.comLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkBilleder

Om Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Dansk teknologi skal omdanne industriens CO2 til kalk18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt Grand Solutions-projekt ledet af Ikkaton, en dansk klimateknologivirksomhed, vil demonstrere en proces, der permanent binder CO2 som calciumcarbonat. Innovationsfonden støtter IKKA-TECH-projektet, som har et samlet budget på 18 mio. kr. og skal bringe teknologien frem til industriel demonstration og bane vejen for fremtidig opskalering.
Nyt dansk supermateriale skal forbedre dansk industris konkurrenceevne13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt banebrydende projekt, FUTURPLAST, skal udvikle næste generation af cirkulære, ultrastærke og lette materialer, der kan reducere materialeforbrug og CO₂-aftryk, og på sigt erstatte både konventionelle komposit-materialer og metaller. Innovationsfonden investerer 19,5 mio. kr. i projektet gennem Grand Solutions.
Ny teknologi skal omdanne ubrugelig plastaffald til værdifulde kemiske produkter5.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DTU, GreenLab Skive, Hysata og SemperCycle skal udvikle en ny teknologi til genanvendelse af forurenet plastik-affald. På sigt kan genanvendt industri- og husholdningsplast erstatte en betydelig del af de grundprodukter, der i dag bruges i stor skala i kemi-industrien. Innovationsfonden investerer 17,2 mio. kr. i projektet.
Igennem blod-hjerne-barrieren: En ny æra for målrettet stråleterapi mod hjernetumorer30.4.2026 09:16:32 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle præcisions-stråleterapi, der kan passere blod-hjerne-barrieren og behandle en af de mest dødelige former for hjernetumorer.
Nyt dansk rumprojekt vil styrke Europas adgang til solceller til små satellitter27.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Innovationsfonden vil et nyt danskledet rumprojekt udvikle en langt billigere europæisk løsning til strømforsyning i små satellitter. Med SATSOL vil partnerne bringe tilpasset solcelleteknologi fra jorden ind i rummet og sigte mod høj ydeevne, lavere omkostninger og større europæisk forsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum