Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne
23.3.2026 12:35:46 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.

I 2024 bestod 87,4 procent af alle elever i 9. klasse i Billund Kommune folkeskolens obligatoriske afgangsprøve. Det er 3,6 procent flere beståede afgangsprøver end forventet.
Det konkluderer tænketanken CEPOS i en ny analyse. Analysen er baseret på en statistisk beregning af den forventede beståelsesandel i kommunen, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det er faktorer som bl.a. elevernes alder, køn og herkomst samt forældrenes indkomst, alder og uddannelse m.m. Elevsammensætningen i skolerne mht. etnicitet, sociale foranstaltninger, klasse- og skoletype samt specialundervisning indgår også i beregningen.
Forskellen mellem den faktiske og forventede beståelsesandel kaldes beståelsesløfteevnen og viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt, når der måles på afgangsprøverne.
Her kommer Billund Kommune ind på en tredjeplads blandt landets 98 kommuner. Det er et resultat, som glæder borgmester Stephanie Storbank.
”Det er utroligt vigtigt – både for de unge selv og for samfundet – at så mange som muligt består deres afgangsprøve fra folkeskolen. Derfor er jeg rigtig glad for de gode resultater, som vi her har opnået på skolerne – det er en kæmpe indsats, som ydes der hver eneste dag,” siger Stephanie Storbank.
Vil fastholde de gode resultater
Jannick Dam Kristensen, der er formand for Børne- og Familieudvalget, glæder sig over det gode resultat og håber, at fastholde det fremover.
”Jeg er rigtig glad for resultatet, og jeg håber, at vi vil fortsætte med at løfte vores elever, så de får de bedst mulige forudsætninger for en fremtid med uddannelse og beskæftigelse. Som det fremgår af analysen, så siger den også noget om den samlede indsats på børneområdet. Jeg er derfor stolt af den helt uvurderlige indsats som vores dygtige pædagoger og lærere yder hver eneste dag ude på vores skoler, men også det flotte arbejde, der er gået forud i vores dagtilbud og på familieområdet,” siger Jannick Dam Kristensen.
Analysen er udarbejdet af CEPOS på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd6.5.2026 14:58:31 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.
Billund Kommune fornyer samarbejdet med UNICEF Danmark5.5.2026 14:28:16 CEST | Pressemeddelelse
I 2020 blev Billund Kommune certificeret som Danmarks første UNICEF Børnevenlige Kommune – og den titel fortsætter kommunen med at have: I dag underskrev UNICEF og Billund Kommune en ny aftale, der forlænger samarbejdet. Det blev fejret på rådhuset i Grindsted.
Billund Kommune søger samarbejdspartner til ny kunstfestival30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for en kommende kunstfestival i Billund Kommune, og nu har du muligheden for at være med til at forme festivalen. Billund kommuner søger nemlig en stærk samarbejdspartner, der får det overordnede ansvar for at udvikle kunstfestivalen.
Billund Centrets café får nye forpagtere29.4.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver ikke én, men flere, forpagtere af Billund Centrets café i fremtiden. Billund Kommune har indgået aftale med familien Spanfelner om at drive caféen. Familien består af far Scott, og brødrene Patrick og Don, der siden 1987 har drevet restauranten Tortilla Flats i Vejle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum