Billund Kommune fornyer samarbejdet med UNICEF Danmark
5.5.2026 14:28:16 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I 2020 blev Billund Kommune certificeret som Danmarks første UNICEF Børnevenlige Kommune – og den titel fortsætter kommunen med at have: I dag underskrev UNICEF og Billund Kommune en ny aftale, der forlænger samarbejdet. Det blev fejret på rådhuset i Grindsted.

Der var godt fyldt op i byrådssalen i Billund Kommune i dag – 49 fjerdeklassesbørn havde fundet vej til rådhuset i Grindsted for sammen med borgmesteren, UNICEF, Center for Børnenes Hovedstad, Alm. Brand Foreningen af 1792, samt Lauritzen Fonden at fejre, at Billund Kommune fortsætter som børnevenlig kommune.
I en paneldebat mellem UNICEF, Billund Kommune og fire af de fremmødte børn blev temaet børneliv diskuteret – for er det egentlig vigtigst om legen er god, eller om alle er med?
Brug for kontinuerligt fokus
Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank, drøftede det spørgsmål og andre vigtige sager under fejringen. Hun er glad for anerkendelsen og aftalen, lyder det:
”At være en børnevenlig by og kommune er ikke en titel, man får én gang for alle. Det er et ansvar, man arbejder aktivt med hver eneste dag. Derfor er jeg glad for det stærke samarbejde med UNICEF om at nå et fælles mål om at inkludere børn mest muligt,” siger hun.
”For os betyder arbejdet med at være børnevenlig by og kommune, at børns perspektiver bliver tænkt ind i kommunens beslutninger og indsatser. Det styrker kvaliteten i vores arbejde og sikrer, at vi skaber rammer, hvor børn kan lære, lege og trives”.
Børns rettigheder i praksis
Siden udnævnelsen i 2020 har Billund Kommune udviklet konkrete metoder til samskabelse med børn og unge i både små og store projekter, skabt fysiske og kreative løsninger, der synliggør børns rettigheder i det offentlige rum, og involveret børn og unge i en lang række byrumsprojekter på tværs af hele kommunen.
Blandt andet har kommunen vedtaget en legepladsstrategi og indført en legende tilgang som mindset for den pædagogiske tilgang i daginstitutioner og skoler. Kommunen har inddraget børns perspektiver i de større anlægsprojekter og har i dag et stærkt og aktivt Ungeråd.
Hos UNICEF Danmark er man klar til fortsat at understøtte Billund Kommune i arbejdet:
”Det er helt afgørende for vores arbejde i UNICEF Danmark, at børn og unges stemmer bliver taget alvorligt og får reel betydning i de beslutninger, der former deres hverdag og fremtid. I Billund Kommune ser vi et stærkt og vedvarende engagement i netop dét arbejde. Fornyelsen af samarbejdet er et vigtigt skridt, der viser en langsigtet vilje til at sætte børn først – ikke kun i ord, men i handling. Jeg er både stolt af og glad for, at vi kan fortsætte det tætte samarbejde med Billund Kommune og sammen styrke indsatsen for børns rettigheder lokalt,” siger Susanne Dahl, generaldirektør i UNICEF Danmark.
UNICEF Børnevenlig Kommune er støttet af Alm. Brand Foreningen 1792 og Lauritzen Fonden.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkKommunikationsrådgiver i UNICEF Danmark, Karen Albertsen
Tlf:22 35 05 63Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group vinder Den Sociale Virksomhedspris 202617.6.2026 15:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Billund-virksomheden HN Group, der er specialiseret i fremstilling af plastemner, modtager Den Sociale Virksomhedspris 2026 for virksomhedens stærke engagement i at skabe plads til mennesker, som har brug for støtte til at komme i job eller tilbage til arbejdslivet.
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
Mange borgere mødte op til borgermøde om fremtidens velfærd26.5.2026 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens økonomi var på dagsordenen, da cirka 150 borgere mødtes til borgermøde i kulturhuset MAGION tirsdag aften. Økonomien i Billund Kommune er presset, og der er brug for prioriteringer. Men det skal ske på et oplyst grundlag, mener borgmester Stephanie Storbank: ”Vi står i en alvorlig situation, der har en stor betydning for mange borgere. Derfor er det nødvendigt at høre så mange stemmer som muligt.”
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum