Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd
6.5.2026 14:58:31 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.

Billund Kommunes politikere er, på tværs af partier, enige om en ting: De vil det bedste for kommunens borgere. Og derfor inviterer en samlet kommunalbestyrelse nu til dialog og forventningsafstemning omkring, hvordan kommunen indretter den kommunale velfærd.
”Kommunens økonomi er under pres. Det kan vi se på årets første budgetopfølgning, hvor det fremgår, at der vil være overskridelser på budgettet i 2026 – særligt på det specialiserede socialområde. Vi er i dag et godt sted økonomisk. Vi har ingen gæld og vi har en sund økonomi. Så vi har mulighed for at handle klogt nu for at sikre, at vi fortsat kan understøtte kommunens høje velfærdsniveau,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
På den baggrund inviterer kommunalbestyrelsen til borgermøde d. 26. maj klokken 17-20 i MAGION i Grindsted. Her vil politikerne indsamle viden og høre perspektiver med henblik på at kunne træffe de rette økonomiske beslutninger for kommunen.
På mødet byder borgmesteren velkommen, og der er foredrag med livstilsekspert Anne Glad. Derudover kan de fremmødte deltage i et ”råderums-spil” – et særligt tilrettelagt brætspil, hvor deltagerne drøfter de økonomiske udfordringer og dilemmaer, som kommunen står i.
Der vil også være en bid mad, og mulighed for at snakke med politikerne.
”Vi glæder os til en god dialog om et alvorligt emne, og håber at se så mange, som muligt,” siger Stephanie Storbank.
Praktiske oplysninger:
Dato: tirsdag d. 26. maj fra 17-20 i MAGION, Hal 3.
Program:
Kl. 16:30-17:00: Ankomst og ’find jeres pladser’
17:00-17:15: Velkomst og rammesætning v. borgmester Stephanie Storbank
17:15-18:00: Oplæg v. Anne Glad
18:00-18:15: KL giver introduktion til råderumsspillet
18:15-19:00: Spisning
19:00-19:45: Deltagerne spiller Råderumsspillet
19:45-20:00: Opsamling og tak for i aften v. borgmester Stephanie Storbank
Tilmelding - Borgermøde om Fremtidens Velfærd i Billund Kommune
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group vinder Den Sociale Virksomhedspris 202617.6.2026 15:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Billund-virksomheden HN Group, der er specialiseret i fremstilling af plastemner, modtager Den Sociale Virksomhedspris 2026 for virksomhedens stærke engagement i at skabe plads til mennesker, som har brug for støtte til at komme i job eller tilbage til arbejdslivet.
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
Mange borgere mødte op til borgermøde om fremtidens velfærd26.5.2026 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens økonomi var på dagsordenen, da cirka 150 borgere mødtes til borgermøde i kulturhuset MAGION tirsdag aften. Økonomien i Billund Kommune er presset, og der er brug for prioriteringer. Men det skal ske på et oplyst grundlag, mener borgmester Stephanie Storbank: ”Vi står i en alvorlig situation, der har en stor betydning for mange borgere. Derfor er det nødvendigt at høre så mange stemmer som muligt.”
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum