Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau
27.3.2026 08:18:44 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.

Når tusindvis af atleter til sommer kæmper om DM-titler i Herning, bliver det med nye kræfter i ryggen. Nykredit og Spar Nord træder ind som hovedpartnere og er med til at løfte eventet til næste niveau.
Over få dage kåres mere end 135 danmarksmestre på tværs af knap 50 sportsgrene – fra velkendte publikumsfavoritter som cykling og tennis til mere nicheprægede konkurrencer som bueskydning og scoot.
Oplevelser i byen
Med Nykredit og Spar Nord ombord får DIF DM-ugen bedre muligheder for at skabe store sportsoplevelser, der samler danskerne. Når mesterskaberne rykker ud i byen, bliver både atleter og publikum en endnu større del af oplevelsen.
Om partnerskabet siger Nykredit:
”Som en foreningsejet bank ønsker vi i Nykredit og Spar Nord at engagere os lokalt og bakke op omkring begivenheder og aktiviteter, der samler og styrker fællesskaber på tværs af hele Danmark. Derfor glæder vi os over, at vi som hovedpartnere for DIF DM-ugen er med til at understøtte og løfte fællesskabet omkring dansk idræt,” siger Martin Kudsk Rasmussen, koncerndirektør i Nykredit.
Som hovedpartnere bliver Nykredit og Spar Nord en aktiv del af oplevelsen. I midtbyen etableres blandt andet en arena med aktiviteter, konkurrencer og masser af liv og stemning, hvor publikum kan komme helt tæt på begivenhederne.
Opbakning, der kan mærkes
Det er en styrkelse af DIF DM-ugen, understreger DIF’s formand, Hans Natorp:
“Hvis vi skal løfte dansk idræt og skabe begivenheder, der samler hele landet, kræver det stærke partnere. Derfor er jeg virkelig glad for, at Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere. Med den nye opbakning til DIF DM-ugen får vi et vigtigt rygstød til at udvikle eventet og skabe endnu bedre oplevelser for både atleter og publikum.”
Med Nykredit og Spar Nord ombord er DIF DM-ugen klar til at samle Danmark om sport og skabe endnu flere store sportsøjeblikke.
Facts om DIF DM-ugen
22.-28. juni, 2026
+45 sportsgrene
+ 135 danmarksmestre
+ 2.200 atleter
DIF DM-ugen er et stort sportevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Her kåres flere end 135 danmarksmestre på blot en uge. Et slags mini-OL på dansk grund. Se mere på www.dmugen.dk
Nøgleord
Kontakter
Hans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkLouise Dyring MbaeKommunikationskonsulent
Tlf:20510696ldm@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Foreningsliv giver selvtillid: idrætsaktive børn rækker oftere hånden op i skolen16.5.2026 08:28:41 CEST | Pressemeddelelse
Børn der går til idræt er mere klar på at byde ind i skolen, selvom de ikke kender svaret, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier. Særligt blandt drengene højner idrætsdeltagelsen selvtillid og selvværd. DIF ønsker politisk opbakning til at styrke samspil mellem uddannelsesinstitutioner og idrætsforeninger.
Nye anbefalinger fra DIF skal få flere unge til at vælge bestyrelsesarbejdet til9.5.2026 13:21:38 CEST | Pressemeddelelse
På weekendens årsmøde har DIF præsenteret nye anbefalinger til, hvordan de unge får mere indflydelse i forbund og foreninger. De unge skal føle, at de kan gøre en forskel, fortæller Gustav fra DIF’s Udviklingsråd for Unge.
Bordtennis Danmark vinder DIF-prisen som Årets Specialforbund 20269.5.2026 12:37:38 CEST | Pressemeddelelse
Stor medlemsfremgang særlig blandt de unge, et godt år sportsligt og flere klubber der tilbyder træning for 60+ var de overbevisende resultater, der betød, at Bordtennis Danmark fik flest stemmer, da 63 forbund afgjorde, hvem der er Årets Specialforbund 2026. Danmarks Motor Union og Dansk Golf Union var også nomineret til prisen.
Presseinvitation: Akkreditering til DIF DM-ugen 267.5.2026 11:11:01 CEST | Pressemeddelelse
Sæt kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2026, som finder sted i Herning 22. juni til 28. juni 2026.
Outdoorcentre på vej til hele landet7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er mere aktive i naturen end nogensinde, men der mangler steder i skove og naturområder, som idrætsudøvere og andre friluftsmennesker kan bruge. Det skal en donation på godt 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden ændre på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

