Foreningsliv giver selvtillid: idrætsaktive børn rækker oftere hånden op i skolen
16.5.2026 08:28:41 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Børn der går til idræt er mere klar på at byde ind i skolen, selvom de ikke kender svaret, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier. Særligt blandt drengene højner idrætsdeltagelsen selvtillid og selvværd. DIF ønsker politisk opbakning til at styrke samspil mellem uddannelsesinstitutioner og idrætsforeninger.

Når børn og unge er aktive i en idrætsforening, så er det ikke kun godt for deres sundhed og trivsel. De får også mere selvtillid og selvværd, der forplanter sig i resten af deres liv, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier (CUR).
Til spørgsmålet om, hvorvidt de unge tør række hånden op i skolen, selvom de ikke kender svaret, er der også en markant forskel. Blandt drengene svarer 59 procent af de idrætsaktive, at de tør, mens det gør sig gældende for 47 procent af dem, der ikke går til en fast fritidsaktivitet. Blandt piger er det henholdsvis 27 og 24 procent.
”Det er virkelig markante tal og en meget positiv historie. Ikke mindst blandt drengene, hvor en idrætsforening kan være en god rampe for nogle af dem, der måske ikke føler sig naturligt på hjemmebane i klasselokalet. Derfor arbejder vi også på at skabe gode miljøer med kompetente voksne og en god involvering af de unge i deres idræt,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.
DIF arbejder blandt andet på at uddanne 17.000 børne- og ungetrænere og uddanne unge ledere i ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ med støtte fra A.P. Møller Fonden.
Demokratisk selvtillid
Undersøgelsen viser også, at de unge er mere tilfredse med deres krop og vægt, og at de føler sig gode nok som de er, hvis de går til idræt i fritiden.
”For mig at se viser undersøgelsen, at vi skal huske vores foreningsliv og de stærke positive fællesskaber, når vi taler åndelig oprustning. Der bliver bygget selvværd og demokratisk selvtillid, når de unge både deltager i fællesskabet og bliver opfordret til selv at byde ind og bidrage, og det forplanter sig til de unges andre arenaer. Vi arbejder tæt sammen med både dagtilbud, skoler og uddannelser om at skabe idrætstilbud, og vi håber, at der også kommer en politisk prioritering,” siger Frans Hammer.
Læs undersøgelsen fra Center for Ungdomsstudier her.
Fakta om fremtidens Idræt for Børn og Unge
- A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber frem til og med 2027.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 63 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 900.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling. · Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og mere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nye anbefalinger fra DIF skal få flere unge til at vælge bestyrelsesarbejdet til9.5.2026 13:21:38 CEST | Pressemeddelelse
På weekendens årsmøde har DIF præsenteret nye anbefalinger til, hvordan de unge får mere indflydelse i forbund og foreninger. De unge skal føle, at de kan gøre en forskel, fortæller Gustav fra DIF’s Udviklingsråd for Unge.
Bordtennis Danmark vinder DIF-prisen som Årets Specialforbund 20269.5.2026 12:37:38 CEST | Pressemeddelelse
Stor medlemsfremgang særlig blandt de unge, et godt år sportsligt og flere klubber der tilbyder træning for 60+ var de overbevisende resultater, der betød, at Bordtennis Danmark fik flest stemmer, da 63 forbund afgjorde, hvem der er Årets Specialforbund 2026. Danmarks Motor Union og Dansk Golf Union var også nomineret til prisen.
Presseinvitation: Akkreditering til DIF DM-ugen 267.5.2026 11:11:01 CEST | Pressemeddelelse
Sæt kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2026, som finder sted i Herning 22. juni til 28. juni 2026.
Outdoorcentre på vej til hele landet7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er mere aktive i naturen end nogensinde, men der mangler steder i skove og naturområder, som idrætsudøvere og andre friluftsmennesker kan bruge. Det skal en donation på godt 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden ændre på.
40 virksomheder mødte FGU-elever i Svendborg: “Vi kan være med til at gøre en forskel”6.5.2026 13:05:47 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF), Svendborg Rabbits og FGU Syd- og Midtfyn samlede i dag virksomheder og elever for at styrke de unges vej til job og skabe nye samarbejder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum