FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster
23.3.2026 09:56:23 CET | FOA | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.

”Det har været nogle både lange og hårde forhandlinger. Nu står vi med et godt resultat for FOAs medlemmer, hvor vi forbedrer reallønnen. Det er vigtigt i en tid, hvor en indkøbstur er en bekostelig affære,” siger Mona Striib, forbundsformand for FOA, og fortsætter:
”Samtidig kommer vi i gang med en helt ny fritvalgsordning på det offentlige område, som giver den enkelte mere fleksibilitet, og vi har lavet en børnepakke, der giver bedre vilkår for de pressede børnefamilier.”
Inden forhandlingerne har FOAs medlemmer indsendt flere tusinde forslag til hvilke krav FOA skulle møde arbejdsgiverne med. Både et løft af lønnen, såvel som mere fleksibilitet og en fritvalgsordning, stod højt på ønskesedlen.
”Når vi tropper op og sætter os ved forhandlingsbordet, så er det med medlemmerne og deres krav i ryggen. Jeg er stolt over, at vi står med et resultat, hvor vi leverer på mange af de ønsker vores medlemmer har,” siger Mona Striib.
Det har også været en stor prioritet for FOA, at der skulle skabes bedre vilkår for eleverne ved OK26.
”Det er så godt, at vi er lykkedes med at forhandle nogle seriøse forbedringer for vores elever. De er fremtiden, og derfor er det kun rimeligt, at de både får løftet lønnen og får indbetalt pension under uddannelsen,” siger Mona Striib.
Næste skridt er, at FOAs medlemmer skal tage stilling til resultatet ved en urafstemning.
FOAs urafstemning for de kommunalt og regionalt ansatte medlemmer løber fra tirsdag den 7. april kl. 8 til tirsdag den 21. april kl. 23.59.
”Nu er det medlemmernes tur. Jeg håber, at rigtig, rigtig mange vil bruge deres stemme,” siger Mona Striib.
Der har været en særlig situation på statens område, hvor forhandlingerne desværre blev sat på pause af arbejdsgiverne, da der blev udskrevet folketingsvalg. Forhandlingerne er nu genoptaget, og forhåbningen er, at de kan være afsluttet, så de statsansatte FOA-medlemmer kan afholde urafstemning sammen med resten af FOA-fællesskabet.
Læs mere om de forskellige forlig på FOAs hjemmeside eller på Fagbladet FOAs temaside om OK26.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Ny undersøgelse afslører udviklingen i ældreplejen: Mindre samvær og mere arbejdspres7.5.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse dokumenterer en klar udvikling i ældreplejen. Nærvær og personlig kontakt viger for øget arbejdspres. Udviklingen bekymrer de ansatte, som frygter at svigte borgerne.
FOAs medlemmer stemmer stort ja til de nye overenskomster23.4.2026 10:22:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 85 procent af FOAs medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster i kommuner og regioner. Samtidig sætter forbundets urafstemning ny rekord i stemmedeltagelse. FOAs forbundsformand, Mona Striib, er både glad og stolt over resultatet.
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum