På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder
18.3.2026 07:00:00 CET | FOA | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.

”Velfærden er et af de vigtigste emner, hvis man spørger danskerne. Alligevel er den overset i valgkampen. Det er en skam, for hvis vi ikke passer på, risikerer vi, at det velfærdssamfund vi ellers er så stolte af, kun er noget man kan se på et museum,” siger Mona Striib, forbundsformand for FOA – Danmarks tredjestørste fagforbund.
De kommende år vokser opgaverne i velfærden, når vi vi bliver flere og flere plejekrævende ældre, og der samtidig er stigende behov i sundhedsvæsenet og på børneområdet. Samtidig er Danmark rigere end nogensinde. Men når ressourcerne ikke følger med udviklingen, vokser presset på velfærden. Ikke altid synligt i statistikkerne – men tydeligt i hverdagen. Det er baggrunden for at FOA onsdag den 18. marts kl. 12 åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads
Små glimt af hverdagen
Museet viser små glimt af hverdagen fra hjemmepleje, dagtilbud, plejecentre, sundhedsvæsen og det lokale beredskab. Situationer, der engang var en selvfølge at kunne prioritere som medarbejder, men som de senere år er kommet under pres og risikerer at blive alvorlig truet i fremtiden: tiden til at trøste et barn, til at hjælpe en ældre i ro og værdighed, til at være nærværende og til stede.
Øjeblikke af omsorg, nærvær og faglighed – den del af velfærden, som er sværest at måle, men som betyder mest for dem, der møder den.
En invitation til eftertanke
”Udstillingen er ikke en fortælling om et velfærdssamfund i forfald. Endnu. Men den er en advarsel. En invitation til at tænke over, hvilken velfærd vi ønsker i fremtiden – og hvilke valg der skal til for at bevare den,” siger Mona Striib.
Udover fysiske effekter fra velfærdssamfundet vil der også være udstillet levende mennesker. Den fysiske udstilling på Christiansborgs Slotsplads løber fra klokken 12 til 16 onsdag den 18. marts, men flytter videre i andre former - blandt andet på hjemmesiden velfærdsmuseum.dk.
Nøgleord
Kontakter
Claus WaltherPressemedarbejder
46 97 23 20
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
Ny undersøgelse afslører udviklingen i ældreplejen: Mindre samvær og mere arbejdspres7.5.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse dokumenterer en klar udvikling i ældreplejen. Nærvær og personlig kontakt viger for øget arbejdspres. Udviklingen bekymrer de ansatte, som frygter at svigte borgerne.
FOAs medlemmer stemmer stort ja til de nye overenskomster23.4.2026 10:22:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 85 procent af FOAs medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster i kommuner og regioner. Samtidig sætter forbundets urafstemning ny rekord i stemmedeltagelse. FOAs forbundsformand, Mona Striib, er både glad og stolt over resultatet.
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum