Kirkens Korshær

Valget skal handle om de udsatte: Kirkens Korshær foreslår en boliggaranti til hjemløse

11.3.2026 19:41:19 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Del

Folketingsvalget skal handle om de mest udsatte i vores samfund. Alle er enige om, at hjemløshed skal være fortid i Danmark, men der er ikke gjort nok. Derfor foreslår Kirkens Korshær nu at give hjemløse ret til et hjem.

Alle fortjener et hjem. Kirkens Korshær foreslår en boliggaranti for hjemløse.
Alle fortjener et hjem. Kirkens Korshær foreslår en boliggaranti for hjemløse. Foto: Kirkens Korshær

12-15.000 mennesker i Danmark oplever hvert år hjemløshed - selvom man fra politisk side har sat sig for at afskaffe langvarig hjemløshed. 

En væsentlig del af forklaringen er, at mange hjemløse ikke kan betale for en bolig. VIVE påpeger, at ca. 60 procent af hjemløse ikke kan betale en husleje på 3.500 kr. Samtidig mangler kommunerne efter kontanthjælpsreformen muligheder for at hjælpe udsatte med at betale huslejen, ligesom de ikke altid benytter de værktøjer, de har. 

For at ændre på det foreslår Kirkens Korshær nu, at Folketinget indfører en national boliggaranti til hjemløse, som giver dem ret til et hjemhjem. 

Boliggarantien vil betyde, at kommuner skal tilbyde hjemløse, der måtte ønske det, en passende bolig inden for tre måneder. Hvis ikke den hjemløse selv kan betale hele huslejen for den anviste bolig, skal kommunen have mulighed for og pligt til at yde et huslejetilskud, der giver den hjemløse den nødvendige betalingsevne.  

Forslaget skal gælde for mennesker i målgruppen for herbergsophold. 

”Alle er enige om, at der ikke bør eksistere hjemløshed i Danmark. Alligevel har man som borger ikke ret til noget af det allermest grundlæggende: et hjem. Hvis vi vil hjemløshed til livs, må vi selvfølgelig kunne garantere en bolig til hjemløse”, siger chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer og fortsætter: 

“Jeg håber, at alle de politikere, der er enige om at hjemløshed ikke skal eksistere i vores samfund, vil være med til at indføre boliggarantien. Den sikrer, at de allermest udsatte, ikke behøver at stå udenfor i kulden, men bliver lukket ind i velfærdssamfundet og i varmen.” 

Fakta  

  • Med boliggarantien skal kommuner inden for tre måneder tilbyde borgere i målgruppen for herbergsophold en passende bolig – og evt. bostøtte, hvis de har behov for det. Hvis det ikke er muligt at finde en bolig, der svarer til borgerens betalingsevne, får kommunen hjemmel og pligt til at betale det resterende. 

  • Som hjemløs i Danmark har man i dag ikke ret til en bolig, men blot til midlertidigt husly på fx et herberg. 

  • Den manglende betalingsevne hos mange i hjemløshed er forværret af, at man med kontanthjælpsreformen afskaffede § 34 i aktivloven, som tidligere gav kommunerne mulighed for at yde særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med behov for hjælp til at betale boligudgifter. 

  • Ved hjemløsetællingen i 2022 var der 5.789 hjemløse i tælleugen. I den seneste tælling i 2024 var tallet 5.989. Langt flere (12.000-15.000) oplever i løbet af året hjemløshed. 

  • Forslaget vil medføre kommunale og statslige udgifter til huslejetilskud og bostøtte. Til gengæld kan færre og kortere herbergsophold medføre en stor økonomisk besparelse for det offentlige. 

  • Målgruppen for herbergsophold efter § 110 i serviceloven er: “personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp”. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer
Sebastian Stigsby
Download

Links

Om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye