Jeudan A/S

Nyt kontorfællesskab på Østerbro: Jeudan udvider porteføljen med nyt helhedsprojekt med cirkulære materialer

10.3.2026 06:57:11 CET | Jeudan A/S | Pressemeddelelse

Del

Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed, Jeudan, åbner for nyt kontorfællesskab på Østerbrogade 125 i København – med bevaret 60'er-arkitektur og genanvendte materialer.

I renoveringen af ejendommen har facaden været et vigtigt element. Facaden på Østerbrogade 125 er nu beklædt med natursten, der fører udtrykket tilbage til ejendommens oprindelige æstetik.
I renoveringen af ejendommen har facaden været et vigtigt element. Facaden på Østerbrogade 125 er nu beklædt med natursten, der fører udtrykket tilbage til ejendommens oprindelige æstetik. Jeudan A/S

Når den funktionalistiske ejendom på Østerbrogade 125, der oprindeligt er tegnet til Semler af arkitektfirmaet O. Gundlach-Pedersen og Ebbe Andersen, i denne uge åbner som kontorfællesskab, er den transformeret fra den oprindelige ikoniske 60’er-ejendom til nye, inspirerende og imødekommende rammer, hvor der er arbejdet med en høj grad af genbrugte og biogene materialer.

Østerbrogade 125 er Jeudans første store helhedsprojekt inden for en mere cirkulær og bæredygtig tilgang til indretning. Her er blandt andet de lette skillevægge bygget af naturmaterialer fremfor konventionelle, og møblerne er primært genbrugte. 

”Renoveringen af Østerbrogade 125 er et godt eksempel på, hvordan cirkulært byggeri, arkitektur og nye arbejdsformer kan mødes. Vi har transformeret ejendommen til et moderne kontorfællesskab, hvor ansvarlige materialevalg og gennemtænkte løsninger er fundamentet. Resultatet er en kombination af funktionalitet, æstetik og ansvarlighed i rammer, der ikke blot møder kundernes behov for et fleksibelt og serviceret arbejdsmiljø, men som også er udviklet med omtanke for fremtidens krav til kvalitet og ansvarlig drift,” lyder det fra adm. direktør i Jeudan A/S, Per W. Hallgren.

Kontorfællesskaber vinder igen frem 
Med transformationen og indretningen af Østerbrogade 125 griber Jeudan ind i en tendens, som bl.a. er beskrevet i Wall Street Journal 26. januar 2026: En ny generation af delte kontorer er på vej til at bringe co-working-markedet tilbage. Nye former for co-working-spaces, der er mere bæredygtige og endnu mere indbydende i sin indretning, end vi tidligere har set.

En udvikling, som Jeudan også erfarer i København, hvorfor ejendoms- og servicevirksomheden netop på det område udvider sin allerede eksisterende portefølje med sit femte kontorfællesskab, hvor der er mulighed for at vælge flere muligheder til. Fra egne kontorer til fleksible co-working-spaces.

”Det har været afgørende for os at fastholde og respektere ejendommens særkende i transformationen. Og på den måde bidrage til både at bevare bygningsarven og samtidig forny den til glæde for både de kommende kunder, naboer og forbipasserende. Med Østerbrogade 125 imødekommer vi kundernes stigende behov for fleksibilitet og karakterfulde rammer med et nyt kontorfællesskab på Østerbro,” siger Per W. Hallgren og fortsætter:

”Moderne, velbeliggende og servicerede arbejdsmiljøer er i særlig grad attraktive for virksomheder, der ønsker fleksible løsninger, hvor det er nemt og enkelt at skrue op og ned for kvadratmeterne afhængig af behov. Dette sammen med en vifte af services som frokost, reception, indretning, parkering, mødelokaler og meget mere.”

Østerbrogade 125 åbnede mandag 9. marts og henvender sig især til mindre virksomheder, der gerne vil være sammen med andre og større virksomheder, der har brug for fleksible pladser i byen.

Fakta:

  • Kontorfællesskabet på Østerbrogade 125 er Jeudans femte kontorfællesskab. Jeudan driver også kontorfællesskaberne Bredgade 30 og Bredgade 45 i Frederiksstaden, Gammel Kongevej 1 på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg samt Frydenlund 30 i Vedbæk.
  • I det nye hus vil der være kontorer med plads fra 2 til 150 medarbejdere. Det er dermed tænkt til både start-ups, mindre etablerede virksomheder, mellemstore virksomheder og ikke mindst store virksomheder, der har behov for at tilbyde kontorer i byen til deres medarbejdere.
  • Østerbrogade 125 er Jeudans første helhedsprojekt inden for en mere cirkulær og bæredygtig tilgang til indretning, hvor byggematerialerne på Østerbrogade er udvalgt på baggrund af livscyklusanalyser.
  • Ejendommen på Østerbrogade 125 er fra 1963 og er fem etager. Ejendommen er et klassisk eksempel på funktionalistisk arkitektur. Den er karakteriseret ved sine vandrette vinduesbånd og en facade, der oprindeligt var beklædt med sandsten.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kontorfællesskabet er indrettet med genbrugsløsninger og natur- og genbrugsmaterialer.
Kontorfællesskabet er indrettet med genbrugsløsninger og natur- og genbrugsmaterialer.
Jeudan A/S
Download
Kontorfællesskabet inviterer ind til et loungeområde med egen kaffebar.
Kontorfællesskabet inviterer ind til et loungeområde med egen kaffebar.
Jeudan A/S
Download
Østerbrogade 125 er en klassisk funktionalistisk 1960’er-ejendom transformeret til et moderne og professionelt kontorfællesskab.
Østerbrogade 125 er en klassisk funktionalistisk 1960’er-ejendom transformeret til et moderne og professionelt kontorfællesskab.
Jeudan A/S
Download
Jeudan A/S
Download
Jeudan A/S
Download
Jeudan A/S
Download
Jeudan A/S
Download
Jeudan A/S
Download

Om Jeudan

Jeudan A/S er Danmarks største børsnoteret service- og ejendomsvirksomhed. Dagligt besøger, arbejder, bor eller handler mere end 100.000 mennesker i Jeudans ca. 200 ejendomme primært beliggende i indre København og på Frederiksberg, og hver dag gør mere end 700 medarbejdere sig umage for at skabe de bedste rammer og holde ejendommene pæne og ordentlige – ikke kun for kunderne, men også byen og samfundet. Jeudan investerer derfor hvert år stort i at vedligeholde, istandsætte og forbedre koncernens ejendomme og drift, baseret på kerneværdierne ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed. Selskabets aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Jeudan A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Jeudan A/S

Jeudan starter 2026 med udbygning af investeringerne i København og på Frederiksberg2.2.2026 11:19:12 CET | Pressemeddelelse

Jeudan har indgået aftale med Dansk Ejendomsfond I P/S, som er ejet af pensionskasserne Velliv, Pædagogernes Pension og AP Pension om køb af kontorejendommene Toldbodgade 33, København K og Grundtvigsvej 37, Frederiksberg samt kontor- og boligejendommen Nytorv 7, København K. Ejendommene har et samlet areal på ca. 7.900 m², og den samlede købesum udgør DKK 278 mio.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye