FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte
13.3.2026 07:14:39 CET | FOA | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.

SF har netop fremlagt tre løfter for fremtidens danske ældrepolitik: en stor rekrutteringsplan, en garanti for fremtidig finansiering af området og en ny ret til plejehjemsplads for ældre.
”Vi mener, at SFs plan både vil fastholde og forbedre kvaliteten i den danske ældrepleje,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i fagforeningen FOA, der organiserer mange af de ansatte i ældreplejen. Hun lægger vægt på, at udspillet vil lovsikre området midler, der svarer til det velstandskorrigerede demografiske træk samt yderligere økonomi til at hæve kvaliteten.
Første skridt i rekrutteringsplanen er at give medarbejdere over 60 år mulighed for at trappe ned til en 4-dages arbejdsuge med 90 procent løn og 100 procent pension.
”Den altoverskyggende udfordring for velfærdssamfundet i fremtiden er manglen på ansatte til at give borgerne den nødvendige pleje og omsorg. Og intet sted er det mere tydeligt end i ældreplejen,” siger Tanja Nielsen.
Hun understreger, at det er en opgave, der skal løses i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Ifølge finansministeriets fremskrivning, vil Danmark allerede i 2035 komme til at mangle op mod 24.000 sosu-assistenter og -hjælpere i ældreplejen.
”Ved at løfte kvaliteten i hverdagen for både de ansatte og borgerne og give medarbejdere over 60 år mulighed for at få en lille smule mere luft i arbejdslivet, tror jeg på, at vi både kan tiltrække nye kræfter til området og fastholde mange af de dygtige folk, der overvejer at trække sig, fordi arbejdspresset simpelthen er for hårdt.”
Hun fortæller, at det blandt FOA’s medlemmer i dag blot er en tredjedel, der stadig er på arbejdsmarkedet, når de fylder 66 år.
”Vi har fået en ambitiøs ældrelov, som kan forbedre livet for de ældre borgere. Og rundt om i landet står medarbejderne klar til at tage fat. Men det er klart, at det ikke nytter noget, hvis vi simpelthen mangler de mennesker, der skal til for at udføre arbejdet. Her tror jeg, at SF’s forslag og rekrutteringsplanen er et rigtig godt skridt på vejen,” siger Tanja Nielsen.
I udspillet foreslår SF, at en kommende regering i et trepartsamarbejde med KL og FOA skal lave en ny national rekrutterings- og opfølgningsplan for ældreområdet.
”Lad os samle vores erfaringer og vores vilje til at løfte ældreområdet i fremtiden. FOA er klar,” fastslår Tanja Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkOm FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum